Ja-siden holder EU-konference i Rønne

NOTITS | RØNNE | 9. MAJ 2022 • 08:30
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS | RØNNE
9. MAJ 2022 • 08:30

SF's tidligere formand Holger K. Nielsen er blandt talerne, når ja-partier og -foreninger holder konference på Bornholms Efterskole.

Efter folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i juni 1992 var SF's daværende formand, Holger K. Nielsen, en af de drivende kræfter bag det nationale kompromis, der førte til, at Danmark fik en række forbehold til EU-samarbejdet. Lørdag den 21. maj taler han på en EU-konference på Bornholms Efterskole forud for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni.

Holger K. Nielsen vil tale om, hvad der er sket siden 1992, hvor han anbefalede et nej til EU's forsvarssamarbejdet. I dag anbefaler han og SF vælgerne at stemme ja. Det samme gør Socialdemokratiet, Konservative og Venstre, som er repræsenteret af henholdsvis Claus Larsen-Jensen, Henriette Søvind og Niklas Stenbye. Jan Werner Mathiasen fra Forsvarsakademiet vil fortælle om forsvarets anvendelse i rammen af dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik siden 1989.

Konferencen begynder klokken 13.30. Det er gratis at deltage, men der kræves tilmelding.

Bag konferencen står Europabevægelsen Bornholm, AOF Bornholm, LOF Bornholm, Folk & Sikkerhed Bornholm, FIC Bornholm og Bornholm siger ja.