Ét element i udskældt aftale kan blive 'en kærkommen håndsrækning' til Bornholm

NYHED | ABONNENT | 9. JUN 2022 • 15:30
Jakob Nørmark
Journalist
NYHED | ABONNENT
9. JUN 2022 • 15:30

Indenrigsministeriets pulje til vanskeligt stillede kommuner som Bornholm bliver en kvart milliard kroner større næste år. Kommunaldirektør Trine Dorow opfordrer de lokale politikere til at række ud efter pengene.


Økonomiaftalen, som Kommunernes Landsforening (KL) indgik med regeringen onsdag aften, kommer til generelt at begrænse kommunernes økonomiske handlerum. Aftalen rummer dog også en forhøjelse af puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, som år efter år sender millioner til landets østligste kommune. Et ekstrabeløb på 250 millioner kroner er føjet til puljen, og i aftalens tekst bliver det slået fast, at pengene er målrettet til "at imødegå udfordringer i de mest vanskeligt stillede kommuner".

Mediet NB-Økonomi nævner Langeland og Lolland som kommuner, der vil komme i betragtning, fordi de vil være tvunget at gennemføre store besparelser næste år. I Bornholms Regionskommune lagde politikerne – inden økonomiaftalen blev indgået – op til at spare 47 millioner kroner i 2023, samtidig med at der bruges 40 millioner kroner fra kommunekassen på at dække underskuddet. Bag disse tal bygger en antagelse om, at kommunen får tildelt 35 millioner kroner fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner.

Fungerende kommunaldirektør Trine Dorow mener, at Bornholms Regionskommune vil være en af de kommuner, som kan nyde gavn af, at puljen er blevet forhøjet.

– At regeringen forhøjer puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner, må ses som et udtryk for, at de anerkender, at en række af landets kommuner står i en så vanskelig økonomisk situation, at de har svært ved at levere dækkende offentlig velfærd, skriver Trine Dorow til Tidende.

 


Bornholm i top 3

Disse ti kommuner har modtaget mest i særtilskud i 2021 og 2022. Beløbene er gennemsnittet for de seneste to år, hvor kriterierne har været anderledes end de forudgående år.

1. Lolland: 100,5 millioner kroner om året

2. Langeland: 37 mio. kr

3. Bornholm: 35 mio. kr.

4. Guldborgsund: 23,3 mio. kr.

5. Vordingborg: 17,2 mio. kr.

6. Vesthimmerland: 16,5 mio. kr.

7. Morsø: 16 mio. kr.

8. Brønderslev: 14,5 mio. kr.

9. Norddjurs: 14 mio. kr.

10. Hjørring: 12 mio. kr.

Kilde: NB-Økonomi og VIVE

 

Svære prioriteringer forude

Hun fortæller, at direktionen anbefaler, at politikerne igen i år søger et stort tilskud fra puljen. Både den demografiske udvikling og antallet af bornholmere med socialsager er med til at belaste regionskommunens økonomi.

– Bornholms Regionskommune har i den nuværende situation vanskelige rammebetingelser for at drive den offentlige velfærd, fortæller Trine Dorow og uddyber:

– Vores udgifter stiger, blandt andet som følge af, at vi bliver flere ældre og børn samt flere børn og voksne med særlige behov, og vores indtægtsside følger ikke rigtigt med. Som det ser ud nu, kan det blive nogle svære lokale prioriteringer, vores kommunalpolitikere skal ud i. Så fra min udkigspost vil et øget tilskud fra puljen til særligt vanskeligt stillede kommuner være en kærkommen håndsrækning, når budgettet skal lægges, skriver kommunaldirektøren.


Sidste år søgte 49 kommuner om at få tilskud fra ordningen, men Indenrigsministeriet udvalgte kun 17 kommuner. Næsten en tiendedel af den samlede sum på 360,4 millioner kroner tilfaldt Bornholms Regionskommune, der to år på stribe har modtaget 35 millioner kroner. I sin ansøgning sidste år anmodede daværende borgmester Thomas Thors (S) om at få mindst 70 millioner kroner fra puljen, og det blev modtaget med skuffelse, da beløbet viste sig at være det halve, samtidig med regionskommunen heller ikke fik bedre lånemuligheder.

Hvor stort et tilskud der tilfalder de enkelte kommuner, bliver først besluttet og offentliggjort sidst på sommeren.