Kommuneaftale på plads: Skærer 1,4 milliarder af anlægsudgifter

I lyset af den økonomiske situation har kommunernes forening, KL, og regeringen onsdag aften indgået en aftale, som begge parter betegner som stram.

Der er aftalt et løft af næste års kommunale serviceramme på 1,3 milliarder kroner i forhold til aftalen for 2022.

Det går hovedsageligt til at dække udviklingen i befolkningssammensætningen, fordi der kommer flere ældre og børn.

Men samtidig er der med årets aftale afsat væsentligt færre penge til kommunernes anlægsudgifter. I 2023 er det på 18,5 milliarder kroner mod 19,9 milliarder kroner i 2022.

Anlægsrammen har været en af de store knaster i årets forhandlinger.

Finansminister Nicolai Wammen (S) mener, at det var nødvendigt at sænke niveauet.

– Vi ser, at der er meget høj inflation i det danske samfund, og derfor er det vigtigt - også når vi laver aftale med kommunerne - at det er en meget ansvarlig økonomi, som ikke puster til inflationen, siger han.

– Af den grund sørger vi for, at anlægsniveauet bliver lavere end tidligere, og det betyder også, at der bliver stramme prioriteringer ude i kommunerne.

I år har kommunerne måttet reducere eller udskyde bygge- og renoveringsprojekter på grund af de stigende priser på byggematerialer og håndværkere.

Formand for KL Martin Damm (V) kalder "det et meget langt og sejt forhandlingsforløb", som nu er afsluttet.

– Vi kunne godt have ønsket os, at omstændighederne var nogle andre, fordi vi har nogle udgifter, som trænger sig på i kommunerne, siger han.

– Vi får dækket nogle af dem, og så skal vi ellers på den i landets kommunalbestyrelser med nogle svære prioriteringer.

Forhandlingerne om, hvor mange penge kommunerne må bruge, finder sted hvert år.

Det samme er tilfældet for Danske Regioner, der hvert år forhandler med den siddende regering om, hvor mange penge regionerne må bruge året efter.

Det indeholder økonomiaftalen for næste år

Regeringen og kommunerne landede onsdag aften en aftale for kommunernes økonomi næste år. Begge parter betegner det som en stram aftale.

Den indebærer blandt andet:

• Kommunerne må bygge nyt for 18,5 milliarder. Dermed er de samlede anlægsudgifter 1,4 milliarder kroner mindre end 2022.

• Den kommunale serviceramme bliver hævet med 1,3 milliarder kroner, der blandt andet skal dække udgifter til, at der bliver flere børn og ældre.

• 200 millioner kroner til at kompensere kommunerne for ekstraudgifter i 2022 til fordrevne, der er kommet til Danmark fra Ukraine.

• 800 millioner kroner til at kompensere kommunerne for ekstraudgifter som følge af corona i 2022.

• Parterne er enige om, at kommunerne skal spare på forbruget af eksterne konsulenter med yderligere 75 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kroner 2025.

Kilde: Finansministeriet

Kommunernes økonomi er vigtig for borgerne

En økonomiaftale mellem regeringen og kommunernes organisation, KL, er onsdag aften faldet på plads.

Den sætter rammerne for næste års kommunale økonomi og byder i årets aftale på faldende anlægsudgifter og et mindre løft af servicerammen.

Den kommunale økonomi har stor betydning for borgerne på grund af de mange opgaver, som kommunerne varetager:

• Økonomien i de 98 kommuner har stor indvirkning på borgernes hverdag, fordi kommunerne har ansvar for mange af de offentlige ydelser.

• For eksempel folkeskoler, daginstitutioner, ældrepleje, tandpleje, beskæftigelsesindsats i jobcentre, biblioteker, integrationsindsats og mange flere.

• Kommunerne står for omkring halvdelen af det samlede offentlige forbrug.

• De kommunale budgetter lægges hvert år fast efter forhandlinger mellem regeringen og kommunernes organisation, KL.

• Der fastsættes en overordnet ramme for kommunernes budget, hvor indtægter og udgifter skal være i balance.

Kilder: Finansministeriet, KL.