Eksborgmester er ny spidskandidat

Eksborgmester er ny spidskandidat
Eik Bidstrup er enstemmigt valgt som Liberal Alliance Bornholms spidskandidat til det kommende folketingsvalg. Privatfoto
NOTITS | 13. OKT 2024 • 11:56
Henrik Nielsen
Journalist
NOTITS
13. OKT 2024 • 11:56

Liberal Alliance Bornholm har valgt Eik Bidstup som spidskandidat til Folketinget.


Liberal Alliance Bornholm har holdt opstillingsmøde til det kommende folketingsvalg, og som forventet blev Eik Bidstup valgt som spidskandidat for liste I. Eik Bidstup er bornholmer og tidligere borgmester i Dragør Kommune for Venstre.

– Det glæder foreningen af have en så stærk profil med på holdet, og vi ser frem til næste valg, fortæller formand Jacob Larsen fra Liberal Alliance Bornholm i en pressemeddelelse.

Eik Bidstup er opvokset på en gård i Knudsker. Musik fylder meget i hans liv, og han er en ivrig selvbygger med blandt andet et sommerhus og en sauna bag sig. Vinterbadning er en anden af hans passioner. Han driver sit eget rådgivningsfirma sammen med sine sønner og bruger en stor del af sin tid på Bornholm, hvor han engagerer sig i flere erhvervsprojekter.

– Selvom hans hjemadresse er på Amager, er hans hjerte og interesse dybt forankret i de bornholmske forhold. Eik har i flere år aktivt fulgt Bornholms politik og har deltaget i lokale debatter, fortæller Jacob Larsen.



Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT