Eksborgmester: Bornholm sander til fordi gode ideer går tabt

En del af kommunens medarbejdere tier stille med gode ideer af frygt for at blive betragtet som besværlige. Det bidrager til, at kommunen sander til i dårlig ledelse og arbejdsgange, der kunne forbedres, siger tidligere amtsborgmester Knud Andersen, der også har en idé til at bryde dødvandet.

Bornholm har ingen nabokommuner. Så hvis en af kommunens medarbejdere mister sit job, vil den eneste mulighed ofte være at flytte fra Bornholm.

At alle ved dét, holder også kommunens medarbejdere tilbage fra at komme frem med ideer, der måske vil kunne fjerne problemer og skabe en mere velfungerende kommune.

Slutresultatet bliver, at kommunen sander til, fordi gode ideer aldrig kommer frem. Og at både dyre og mindre gode måder at gøre tingene på i stedet får lov at køre videre.

Det skriver tidligere amtsborgmester Knud Andersen i dag i et debatindlæg i Tidende.

"For den enkelte medarbejder er situationen i vort én-kommune system helt anderledes, end hvis der var flere kommuner. Hvis for eksempel en medarbejder inden kommunesammenlægningen var utilfreds med arbejdsforholdene i kommunen, så ville vedkommende have flere andre steder at søge hen uden at skulle fraflytte Bornholm", skriver Knud Andersen.

"I dag vil vedkommende være tilbøjelig til stiltiende at affinde sig med uhensigtsmæssige forhold eller dårlig ledelse af frygt for at blive afskediget. En afskedigelse og et nyt job i en anden kommune vil medføre, at man skulle flytte fra Bornholm."

"På den baggrund vil mange gode ideer fra medarbejdere forblive som ideer, og resultatet er, at vi langsomt sander til, fordi der er færre kritiske røster om uhensigtsmæssig administration og ledelse", skriver Knud Andersen.

En mere smidig kommune

Debatindlægget fra den mangeårige amtsborgmester giver umiddelbart det indtryk, at Knud Andersen går ind for at dele Bornholm op i to kommuner. Altså samme ide, som medlem af kommunalbestyrelsen Søren Schow (løsgænger) foreslog i august.

Det er dog ikke tilfældet, fortæller Knud Andersen. Han går ind for at lade Bornholm forblive én kommune – men internt indføre nogle af de fordele, der ville være ved to kommuner.

For eksempel at de to (eller flere) kan spejle sig i hinanden, måle sig med hinanden og i et vist omfang også gøre ting forskelligt. For medarbejderne ville det samtidig blive muligt at skifte arbejde, også uden at skulle forlade Bornholm.

– Jeg tror ikke, at løsningen er to kommuner. Jeg tror nærmere, at løsningen er at indføre et system, hvor flere samarbejdsfora arbejder om den samme opgave side om side med hinanden. Men hvor der er vandtætte skotter mellem de enkelte dele, siger Knud Andersen.

– Hvis en medarbejder så skulle ønske at arbejde med det samme som hidtil, men skifte job til et af de andre fora, skulle vedkommendes personalesag ikke følge med vedkommende. Det kunne også skabe et konkurrenceforhold på ledelsesplan, hvor man indbyrdes konkurrerer om at levere de bedste resultater, siger han.

At Bornholm er en af landets dyreste kommuner at administrere beviser ifølge Knud Andersen i sig selv, at der er et stort behov for at gøre noget anderledes.

– På den her måde kan man måske forhindre den langsomme tilsanding, der gør, at det går sløvere og sløvere på Bornholm. Og at det gør det, behøver man sådan set ikke at diskutere, for det er en kendsgerning, siger han.

– Bornholm har en af landets dyreste administrationer. Men sådan har det ikke altid været. Sådan var det for eksempel ikke for bare 10 år siden.

– Jeg har spurgt mig selv, hvad forklaringen kan være på, at vi synker ned i noget, der er dårligere og dårligere. Det kan der måske være flere årsager til, men jeg er ret sikker på, at vi har en af dem her, siger Knud Andersen.

Meget hviler på Trøst

Knud Andersen fortæller, at han har talt med adskillige medarbejdere, der er holdt op med at arbejde for regionskommunen, fordi de ikke kunne stå inde for arbejdsgange, som de kendte til. Og at flere af dem reagerede ved helt at flytte fra Bornholm.

Kender du til konkrete eksempler på medarbejdere, der har mistet deres job, fordi de kom med ideer til at gøre ting anderledes?

– Nej. Men jeg kender til medarbejdere, der kan tale om uhensigtsmæssige administrations-metoder. Både omkring den måde, som ældreområdet og byggesagerne bliver administreret på, siger Knud Andersen.

– Jeg ved også, at der er folk, der er flyttet fra Bornholm, fordi de simpelt hen ikke kunne se sig selv i de strukturer længere. Dem har jeg mødt, siger han.

Knud Andersen vurderer, at meget vil hvile på borgmester Jacob Trøst (K), hvis hans tanker om en anden måde at indrette kommunen på skal blive til noget. Eller hvis den til en start bare skal undersøges nærmere.

– Der er kun to, der kan sætte det her stykke arbejde i gang, og det er borgmesteren og hans direktion. Men primært borgmesteren, fordi han er sat til at overvåge, at administration gør, hvad der er blevet politisk besluttet, siger han.

– De letteste ting at gennemføre i en kommune er de ting, som borgmesteren sætter sig i spidsen for. Hvis jeg havde siddet i stolen, ville jeg spørge på et direktionsmøde, om der er hold i de her tanker. Eller om der er andre årsager til, at vi ikke er lige så skarpe som i andre kommuner.

– Så ville direktørerne tale med deres folk, og så ville der gå et par uger, hvorefter de enten ville komme tilbage og tale om de her ting. Eller også ville de tale om nogle andre forklaringer, siger Knud Andersen.

– Det betyder egentlig ikke så meget, om de ville tale videre om mine tanker her, eller om de havde nogle andre bud. Så længe der bare bliver gjort noget ved det grundlæggende problem.