'Det går i lort hver gang'- Pris vægtes over kvalitet

Hvordan kan et stærkt kritiseret firma, der har fået opsagt sin kontrakt i en anden kommune, vinde den samme type opgave i Bornholms Regionskommune kort tid efter? Svaret skal findes i udbudskriterierne, kommunen opstiller, og flere lokalpolitikere mener, at tiden nu er inde til, at der gøres noget anderledes.

Fredag stod det klart, at Bornholms Regionskommune er fri til at indgå kontrakt om størstedelen af øens flextrafik med det kritiserede trafikselskab Nordian.

Her blev klagesagen, som Mark Palmquist fra Gudhjem Bus har indledt mod regionskommunen, nemlig delvist afgjort af Klagenævnet for Udbud, og vurderingen er fra Mark Palmquist selv, at man ikke får medhold, når sagen afgøres endeligt indenfor tre til seks måneder.

Dermed ligner det, at regionskommunen endeligt indgår kontrakt med Nordian, som ellers var havnet i mediernes søgelys for sin stærkt kritisable håndtering af flextrafikken i Københavns Kommune. Her var listen af kritikpunkter lang med både forsinkede tidsplaner, skiftende chauffører og en inkompetent drift, der i værste tilfælde endte med, at et handicappet barn blev afleveret på en forkert adresse og siden hentet af politiet. Københavns Kommune valgte til sidst at opsige sin kontrakt med selskabet.

Svært at forstå

Og netop det faktum, at regionskommunen nu indgår kontrakt med et firma, som man ved en simpel googlesøgning kan se har haft udfordringer tidligere, kan måske undre en smule.

Udfordringen er, at man som kommune ikke må vælge og vrage, når de forskellige opgaver sendes i udbud. Når udbuddet bliver lavet, opstilles nemlig en række kriterier, som kommunens administration står for, og opfyldes disse, er man sådan set forpligtet til at vælge det tilbud, der lever bedst op til tildelingskriterierne. Og i den konkrete sag, hvor Nordian har vundet opgaven om flextrafik, kan man i udbudsbetingelser læse, at tildelingskriteriet "laveste pris" er det altoverskyggende parameter.

Lidt samme situation stod kommunen i, da det kom til det famøse affaldsudbud, hvor kommunalbestyrelsen endte med at rive kontrakten over med vognmandsfirmaet, HCS. Også her kunne man ret nemt søge sig frem til, at der før havde været udfordringer for firmaet andre steder, men da de havde givet et tilbud med den klart mest fordelagtige pris, skulle kontrakten gå til dem.

Hat og briller

De to konkrete sager står ikke alene i en række af mere eller mindre besværlige udbudsprocesser, og det har også fået nogle af lokalpolitikerne til at reagere. Særligt René Danielsson (DF) mener, at der skal gøres noget anderledes.

– Det er hverken første og formentlig heller ikke sidste gang, at vi ser et udbud, der ender i hat og briller.

Han mener, at man må erkende, at der er behov for hjælp til at strikke de her typer udbud sammen.

– Jeg tilhører nok den fløj af politikere, som siger, at der er nogle ting, som kommunerne ikke skal selv, og hvor man gerne må ensarte tingene på en måde. Jeg kan i hvert fald konkludere, at vi ikke er den eneste kommune, der har problemer med at lave udbudsprocesser, som rammer skiven. De eneste, der griner, er dem der vinder de her udbud, siger René Danielsson, der anser problematikken omkring udbudsprocesserne som meget stor.

– Og når jeg hører, at man i det her udbud (flextrafik, red.) næsten kun har vægtet pris, så kommer jeg som formand for social- og sundhedsudvalget til at sidde med en dårlig mavefornemmelse. Alle de gange kommunen kun har vægtet pris og ikke kvalitet, er det gået i lort. Og det ord må du godt bruge, for det er gået i lort.

Også Mark Palmquist (K), som i det her tilfælde udtaler sig som medlem af kommunalbestyrelsen, mener, det er nødvendigt at skrue på nogle ting, når man laver udbud i fremtiden.

– Der er mange udbudsprocesser, der har været problemer med. Det er blevet mere in at lade andre ting indgå i udbudskriterierne, for der er en masse parametre, man kunne vælge at skrue på, hvor jeg jo også håber, at BRK vælger at kigge lidt indad og gør det i fremtiden, siger Mark Palmquist og tilføjer, at det også kan få betydning for de tilbud, man får ind, hvis man ikke får strammet processen nogle steder.

– Hvis man gentagende gange leverer et dårligt produkt, og det kan jo sagtens være et dårligt formuleret udbud, så risikerer man i værste fald, at konkurrencen fra tilbudsgiverne bliver mindre, fordi de springer over. Så det kan også skade os selv på den front.

Prisens vægt

Det største og altoverskyggende parameter er som nævnt i 99 ud af 100 tilfælde prisen fra tilbudsgiverne.

Og det mener gruppeformand for Socialdemokratiet Claus Larsen-Jensen er en farlig vej at gå; også selvom man skal spare penge i en økonomisk trængt kommune.

– Når man laver et udbud som kommune, opstiller man jo selv kriterierne. Man kan jo ikke efterfølgende bebrejde dem, der giver det bedste bud, hvis udbudskriterierne ikke har været ordentlige. Og det er altså fuldstændig lovligt at gå efter en række andre kriterier, som kan styre udbuddene, siger han og fortsætter:

– Så vi er ikke låst af det med prisen, men jeg er også godt klar over, at man nogle gange sidder og ser på, om man kan spare penge, og når man er lidt trængt, som Bornholms Regionskommune er, kan det jo være fristende. Men pris skal ikke kun være afgørende.

Han nævner ting som leverancesikkerhed, kvalitet og lokal tilstedeværelse som eksempler på kriterier, man kunne have mere fokus på. Her er det dog vigtigt at gøre sig klart, at det altid vil være økonomien, som bliver styrende, når man sender ting i udbud, påpeger viceborgmester Morten Riis (EL).

– Hele grundlaget bag en konkurrenceudsættelse er, at man gerne vil have en lav pris. Det giver lidt sig selv, at det bliver det styrende rationale, siger Morten Riis.

Grundlæggende er man hos Enhedslisten modstander af at sende opgaverne i udbud, da man langt henad vejen gerne vil se, om man kan løse opgaverne selv i kommunen.

– Også fordi det alligevel viser sig at være den billigste og mange gange også den bedste løsning. I nogle sammenhænge kan det i hvert fald give mening at hjemtage nogle af de opgaver.

– Men uagtet om man er tilhænger af det eller ej, er udfordringen, at man skal huske at få alt med, så man ikke efterfølgende står med en vinder af en opgave og siger; nej, dem kan vi da ikke tage. Det er jo kommunen, der kommer i vanskeligheder, hvis nogen har vundet et udbud, og man så alligevel ikke vælger dem, fortæller Morten Riis.

– Det er jo kommunen, der kommer i vanskeligheder, hvis nogen har vundet et udbud, og man så alligevel ikke vælger dem, fortæller Morten Riis (EL). Arkivfoto: Jacob Jepsen