Børn, flygtninge og en ny kommunaldirektør: Hold øje med politikerne i aften

Skal eksperter sikre bedre trivsel for udsatte børn og hurtigere byggesagsbehandling? Bliver det tilladt at trække et ladekabel til sin elbil tværs henover eget fortov? Det kommer der svar på ved aftenens møde i kommunalbestyrelsen, hvor et flertal også vil gøre Johannes Nilsson til fortid som kommunaldirektør.

Den største sag på aftenens møde i kommunalbestyrelsen kan meget vel også blive den, som mindst slipper ud om: Godt ud på aftenen vil et flertal bestående af som minimum de fire partier bag borgmester Jacob Trøst (K) formelt sætte punktum for Johannes Nilssons tid som Bornholms kommunaldirektør.

Inden da vil pressen være gået fra lokalet, for som personalesag er eksekveringen af Nilssons afgang et lukket punkt på dagsordenen, og heller ikke efter mødet er der nogen garanti for, at nogen blandt Bornholms 23 folkevalgte vil ønske at hæfte ord på Nilssons afgang.

Anderledes sikkert med kapitel mindst 7 eller 8 i den fortsatte saga om Bornholms rådhusløsning. Her peger pilen nu på, at penge fra private virksomheder, organisationer, myndigheder eller faktisk nærmest hvem som helst med penge kan komme ind over at opføre en kombineret "rådhus + X"-bygning, sandsynligvis på det tidligere landsstævnestadion udenfor Rønne.

Den kanin blev tidligere på måneden trukket op af hatten af Dansk Folkeparti, der vil give kommunens administration resten af året til at undersøge, om Bornholm kan finde penge og investorer af den slags.

DF feberreddede sig på den måde fri fra at stå med Sorteper i et spil med Enhedslisten, der i nogle dage så ud til at vinde med et forslag, der går den modsatte vej: Fortsat kommunal administration på alle dagens rådhuse, også i Nexø og Tejn.

Med sin idé lykkedes det DF at tippe Konservative, Venstre og Socialdemokratiet sin vej i økonomiudvalget tidligere på måneden. Dermed er der flertal for DF's DGI-plan, der også vil indebære, at hjemmeplejen i Tejn får et modulbyggeri på Tejn Rådhus, at Bornholms Museum og Bornholms Ø-Arkiv får plads på Snorrebakken fra april – og at man skal finde arbejdssteder til de Børn og Familie-medarbejdere, der snart ikke længere kan blive på den solgte Østre Skole i Rønne.

Hele to ekspertudvalg kan Bornholm også få denne torsdag. To af regionskommunens ligtorne er (den ene af Venstre, den anden af DF) blevet udset som emner at få dybere belyst: Mistrivslen blandt børn og unge – og den lange ventetid på at få en byggesag behandlet.

DF vil have bud på, hvordan Bornholm bedst tackler mistrivsel blandt børn og unge. Partiet ønsker, at eksperterne tilvejebringer "mest mulig viden og flest mulige løsningsforslag". Alt omkring udvalgets arbejde, herunder navnene på medlemmerne, skal være på plads til august, hedder det i forslaget fra Torben Ager (DF).

Mere travlt har Venstre, der "indenfor 100 dage" vil have et ekspertudvalg til at levere "en fuldstændig beskrivelse" af, hvordan man håndterer byggesagerne på en måde, der bringer ventetiden mest muligt ned.

Både DF og Venstre ønsker deres udvalg forankret som såkaldte 17 4-udvalg, en betegnelse som de bornholmske politikere allerede er begyndt at bruge halvvejs i flæng, og som De trygt kan vente at høre politikerne bruge igen.

De ikke specielt fortællende tal dækker over, at paragraf 17 stk. 4 i kommunernes styrelseslov åbner for, at landets kommunalbestyrelser må oprette udvalg af eksperter på konkret afgrænsede felter.

Bornholm får mange små 0. klasser efter sommerferien – men ingen ved, om skolerne eller kommunekassen skal betale den lille million, som de mange små klasser kommer til at koste ekstra.

Men de små klasser kommer. Børne- og skoleudvalget godkendte tidligere på måneden i enighed at imødekomme alle forældreønsker om at få deres kommende 0. klasse-barn i en anden skole end distriktsskolen.

Det vil efter ferien give Hans Rømer Skolen i Aakirkeby én 0. klasse med 21 elever. Kongeskærskolen i Allinge får én 0. klasse med 16 elever. Paradisbakkeskolen i Nexø får to klasser på hver 20 elever.

Den økonomiske gyser kommer til Svartingedal Skole i Hasle og Åvangsskolen i Rønne, der begge står med 29 kommende 0. klasseelever og derfor vil skulle skabe to maksimalt små klasser på 15 og 14 elever.

Store 0. klasser får kun Søndermarksskolen i Rønne, der igen er blevet søgt i stor stil af forældre fra Åvangsskolens distrikt: 26, 26 og 25 elever får de tre klasser på Søndermarksskolen.

Små klasser koster mere end store – men fordi det endnu ikke er afklaret, hvad der skal ske med kommunens pulje til skoler med mange små klasser, kommer kommunalbestyrelsen i aften til at godkende de kommende 0. klasser uden at vide, om regningen for de mange små klasser vil ende på de enkelte skoler – eller i kommunekassen.

En anden skolesag handler om specialtilbuddet på Paradisbakkeskolen, som kommunen må nedlægge, fordi Klagenævnet for Specialtilbud har bekendtgjort over hele landet, at tilbud af den slags ikke lever op til folkeskoleloven.

Så her må Bornholm nu tænke nyt, og det skal ske sammen med forældrene til de syv børn på skolen i Nexø, der her bliver berørt. De skal med på råd, før alle syv børn inden 1. august skal have et nyt skoletilbud, afgjorde børne- og skoleudvalget også tidligere på måneden.

Elbilerne bliver flere og flere, så der bliver også brug for en plan for, hvor man placerer deres ladestandere. Den kommer i juni, ifølge planen for planen.

Bornholm vil få relativt få steder at lade elbilen op, hver med mange ladestandere. Og ikke det modsatte: Mange steder hver med få ladestandere. Kun Dansk Folkeparti har i udvalgsarbejdet gået ind for det sidste.

Helt uvist er det derimod, om det vil blive tilladt at trække sit kabel tværs hen over sit fortov, hvis man vælger at have sin egen private ladestander.

Hele tre scenarier var i spil om den sag, da udvalget for natur, miljø og plan behandlede sagen tidligere på måneden – men ingen af de tre kunne samle flertal. Det kan komme i aften, hvor også partierne udenfor natur, miljø og planudvalget kan give deres holdning til kende.

Venstre vil ikke give folk lov til at trække et kabel hen over deres fortov. Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti vil give folk lov til at søge om tilladelse til det. Og endelig vil Enhedslisten give bornholmerne lov, dog ikke folk, der bor i gamle historiske bydele.

Fortsættelse følger i aften.

Og endelig: Før elbilerne bliver mange, bliver antallet af flygtninge det. De skal have et sted at bo, og i aften vil et flertal af alle partier på nær med sikkerhed DF sige god for, at der fortsat kan bo flygtninge på i alt fem ejendomme i Rønne, Nexø, Aakirkeby og Klemensker.

Der er tale om kommunale bygninger, der egentlig var udset til salg, men som i årene mellem 2015 og 2017 i stedet blev bygget om til flygtningeboliger.