Ulf og Anny har levet det meste af deres liv i Klemensker: 'Her er et fantastisk sammenhold'

Ulf og Anny har levet det meste af deres liv i Klemensker: 'Her er et fantastisk sammenhold'
Anny og Ulf Rønne-Hansen har været en del af bybilledet i Klemensker i mange år. Her har de drevet brugsen, Annys tøjbutik og Texaco tank. I dag er de pensionerede og bor i en mindre bolig på Lundshøjvej. Foto: Jacob Jepsen.
| ABONNENT | 28. MAR 2021 • 20:19
| ABONNENT
28. MAR 2021 • 20:19

For Ulf Rønne-Hansen er der ingen tvivl. Klemensker er det bedste sted at bo.

Det har han gjort de sidste 56 år med sin kone Anny Rønne-Hansen ved sin side. Først som familiefar og erhvervsdrivende, nu som pensionist og bedste- og oldefar.

Ulf og Anny Rønne-Hansen er flyttet af et par omgange i løbet af deres ægteskab, men altid inden for Klemensker bygrænse. De håber, at huset på Lundshøjvej bliver sidste stop, inden de skal i jorden ved Sankt Klemens Kirke, hvor de har lavet en reservation.

– Jeg har boet i Klemensker det meste af mit liv, og jeg tager også den sidste del med. Jeg har aftalt med graveren, at jeg skal ligge et sted med god udsigt, fortæller Ulf Rønne-Hansen.

Erhvervsdrivende i mere end 30 år

Han blev født i Aakirkeby for 77 år siden og voksede op i Nyker, hvor han som ung stod i lære i brugsen.

Han mødte Anny, der er født og opvokset i Klemensker, og de slog sig ned i hendes barndomsby, fik børn og blev med årene begge erhvervsdrivende.

Først Ulf, som var brugsuddeler i Super Brugsen fra 1973 til 1987. Efter flere år som dagplejemor, begyndte Anny at sælge tøj fra kælderen i parrets private bolig. I 1987 byggede de en større butik på grunden overfor brugsen, og her havde Anny sin butik frem til 2017, hvor hun gik på pension.

Ifølge Ulf Rønne-Hansen var det dog ikke alle i Klemensker, der troede på, at butikken ville overleve så længe, da de åbnede den.

– De ældre damer i byen sagde "det går aldrig". Det er jo typisk. Hun blev da heller ikke millionær, men det var jo hendes hobby, og hun havde butikken i 30 år. Hun er ikke så stor, min Anny, men hun er sej, siger Ulf Rønne-Hansen.


Ifølge Ulf Rønne-Hansen er det sammenhold og handlekraft, der kendetegner lokalsamfundet i Klemensker. Foto: Jacob Jepsen

Skolelukning påvirkede hele byen

I samme år som de åbnede Annys tøjbutik, stoppede Ulf Rønne-Hansen i brugsen og købte Texaco tanken, som han havde de næste 17 år.

Da han solgte tanken i 2004, var det med en klar overbevisning om, at de nye ejere havde overtaget en rigtig god forretning. Men det ændrede sig i 2011, hvor kommunalbestyrelsen besluttede at lukke Klemensker Skole.

– Da skolen lukkede, røg der et stort kundegrundlag for tanken. Dem, der havde købt den af mig, prøvede det ene og det andet for at holde det kørende, men det faldt helt sammen. Det pinede mig en hel del, siger Ulf Rønne-Hansen.

Det var ikke kun tanken, der mistede noget ved skolelukningen. Det påvirkede hele byen, fortæller Ulf Rønne-Hansen.

– Der blev stille. Meget stille. Tilflytningen faldt, for man flytter jo ikke til en by, hvor der ikke er en skole til børnene. Det gik også hårdt udover KIF. Vi havde en meget stor idrætsforening dengang, nu kan man ikke engang stable et fodboldhold på benene. Det er ærgerligt, siger han.


Anny og Ulf Rønne-Hansen husker skolelukningen i 2011 som et særligt hårdt slag for Klemensker by. Foto: Jacob Jepsen


Opgav tanken om friskole

Anny Rønne-Hansen husker også skolelukningen som et hårdt slag for byen.

– Det var frygteligt, og sikke et oprør, der var i den tid. Det var noget svineri at lukke skolen, for alle var så glade for den. Både elever og lærere, men det hjalp ikke. Det var synd, siger hun.

Der var ifølge Anny og Ulf Rønne-Hansen snak om at lave en friskole efter skolelukningen, men der var ikke de fornødne midler i lokalsamfundet til at realisere det.

– Havde vi haft lottogevinsten, havde vi bygget en friskole. I årene efter var der nogle lokale ildsjæle, der havde boksehandskerne fremme og snakkede meget om det, men vi måtte vi opgive tanken. Vi manglede den rige onkel fra Amerika, siger Ulf Rønne-Hansen.

Han mener dog, at der i dag faktisk er grundlag for at lave en skole i Klemensker, hvis der kan findes penge til det.

– Vi har jo et stort børnehus i byen, og vi kan jo se, hvor mange børn, der er. Der er nok til en skole, siger han.


Ulf Rønne-Hansen har aldrig overvejet at flytte fra Klemensker. Her har han det, han har brug for, inden for rækkevidde, men han kunne godt ønske sig mere butiksliv. Foto: Jacob Jepsen

Her gør man det selv

Selv om skolelukningen var et hårdt slag, slog det ikke alt liv ud af Klemensker.

Idrætsforeningen har fornyet sig gennem årene med foreningsfitness og en populær genbrugsbutik, der sikrer en indtægt til KIF udover medlemskontingenterne.

Klemens Kro har fået nye ejere og bliver genåbnet som bed and breakfast og med festlokaler til udlejning allerede fra i år.

Der er fortsat masser af handlekraft i lokalsamfundet, og det er det, der ifølge Ulf Rønne-Hansen er det bedste ved Klemensker.

– Det, der kendetegner byen som helhed, er, at hvis man vil have noget til at ske, så gør man det selv. Vil man have en idrætshal eller et friluftsbad, så laver man det i stedet for at vente på, at kommunen gør det. Og så er der et fantastisk sammenhold i byen. Når der slåes på tromme for et eller andet, så møder folk op og hjælper til, siger han.


Anny og Ulf har boet sammen i Klemensker, siden de blev et par for mere en 56 år siden. De håber, de kan holde sig friske og blive boende her resten af deres tid. Foto: Jacob Jepsen

Savner mere butiksliv

Ulf Rønne-Hansen har fulgt udviklingen i Klemensker gennem seks årtier.

Han kunne godt drømme om, at der var lidt mere af det byliv, der var, dengang han flyttede her til som ung.

– Jeg kunne godt ønske mig lidt mere butiksliv. Der er kun brugsen og genbrugsbutikken i dag. Det ville give lidt mere liv i byen, hvis der var flere forretninger. Da jeg kom til Klemensker i 1965, var her over 40 butikker. Der var fire bagere, smedeforretning og tre frisører. Nu er der kalkede ruder mange steder. Det er trist, men det er nok sådan, det er. Konkurrencen er behård, og jeg var heldig, at jeg kun var med, mens kurven gik op ad, siger han.

Selvom han og Anny ikke længere er erhvervsdrivende i Klemensker, forsøger de stadig at være aktive i lokalsamfundet. Anny sidder blandt andet i bestyrelsen i den lokale pensionistforening, hvor hun er med til at arrangere udflugter for byens pensionister, når der altså ikke lige er en verdensomspændende coronapandemi på spil.