Solveig på førtidspension har startet en forretning: Drømmer om at forsørge sig selv

ERHVERV

På gulvet ved siden af Solveig Klausens symaskine ligger altid en yogamåtte.

Så kan hun nemlig lave sine øvelser, lige så snart kroppen værker, hvis hun har siddet eller stået for længe i samme stilling.

Solveig Klausen har levet med slidgigt i kroppen længe. En kronisk sygdom, som spændte ben for et almindeligt arbejdsliv som grafiker og tryktekniker for flere år siden.

Efter, hvad hun selv kalder, et langt, sejt træk med systemet fik hun tilkendt førtidspension, som hun stadig lever af i dag.

Men Solveig Klausen drømmer om, at hun igen kan forsørge sig selv fuldstændigt.

Vil klare sig selv

Derfor har hun startet sin egen virksomhed, systuen og webshoppen Sypaian.

– Mit mål er, at jeg en dag kan leve kun af min indtjening fra systuen, for jeg vil gerne klare mig selv, og jeg synes, at hvis man kan bidrage med noget, så skal man gøre det. Jeg vil jo også gerne arbejde, men det kan jeg bare ikke i mit oprindelige fag. Men her i systuen kan jeg selv bestemme, hvornår og hvor meget jeg arbejder, og jeg kan tage de nødvendige pauser, som min krop har brug for, siger Solveig Klausen.

Oprindeligt er hun født i Olsker og blev som voksen uddannet tryktekniker i Allinge, hvor hun boede i mange år, mens hendes børn voksede op.

I de sidste 11 år har Solveig Klausen boet i huset i Klemensker, hvorfra hun nu driver Sypaian.

Billedtekst: Solveig Klausen syer og strikker især meget børnetøj, men hun designer og syer også tøj til voksne. Selv går hun stort set kun i tøj, hun selv har lavet. Foto: Berit Hvassum.

Børnetøjet er passionen

Forretningen består af webshoppen, hvor man kan købe stof, sytilbehør og færdigsyet tøj, samt den fysiske systue, hvor Solveig Klausen selv producerer alt det færdigsyede tøj, og hvor kunder kan komme efter aftale, hvis de har brug for at se materialerne tæt på eller få lavet mål til det, de skal have syet.

At det lige blev en systue, som Solveig Klausen har startet, skyldes, at det i forvejen var hendes helt store hobby.

– Jeg har altid syet meget. Det begyndte sådan for alvor, da jeg fik mit ældste barn, Julia. Det er 40 år siden på søndag. Men jeg har også syet før det. Jeg fik min første symaskine, da jeg var 17-18 år gammel, og jeg elsker bare det her med at designe og skabe, fortæller Solveig Klausen.

Det er især tøjet til de mindste, som hun er glad for at tegne og sy.

– Børnetøjet er virkelig min passion. Jeg har altid syet til mine egne børn og nu til mine børnebørn. De går faktisk næsten ikke i andet, fortæller Solveig Klausen stolt.

Webshop for store og små

Hendes webshop har eksisteret i et års tid, men Solveig Klausen er først for alvor gået i gang med promoveringen af sin systue i påsken i år.

Hun har selv stået for det hele, og derfor har det taget lidt tid at komme rigtigt i gang.

– Jeg har selv lavet det hele med webshoppen, og jeg er så dårlig til alt sådan noget computer noget, så det har taget mega lang tid, men nu kører det. Jeg har også fået en facebookside og prøver at komme mere ud med, hvad jeg har. Før har det kørt mere mund-til-mund, hvor folk har vidst, at jeg kunne sy, og så er det rygtes på den måde. Men nu er jeg klar til, at det kommer lidt mere ud til hele øen, siger Solveig Klausen.

Planen er nu, at webshoppen gradvist skal fyldes med mere færdigsyet tøj til både store og små, fortæller hun.

– Det, der er på shoppen lige nu, er kun en lille smule af det, jeg har lavet. Der kommer til at være meget mere af det, jeg selv har designet, i fremtiden. Jeg har også en idé om, at jeg vil sy enkle kjoler til store piger. De har ofte svært ved at finde ordentligt tøj, så jeg fornemmer en efterspørgsel der, siger hun.

Slidgigten fylder mindre

Solveig Klausen skyder på, at hun bruger 10 timer om dagen på at sy og strikke.

Derudover går meget af dagen også med at tænke på de andre aspekter af hendes forretning.

Men det er en arbejdsform, der passer til hendes situation.

– Jeg bruger stort set alle mine vågne timer på Sypaian, for når jeg ikke laver det kreative, så tænker jeg jo på alle de andre ting, der skal gøres. Heldigvis kan jeg også slappe af i kroppen imens, så jeg kan være i det, siger hun.

Hendes slidgigt er der stadig, men fylder mindre i Solveig Klausens bevidsthed i dag.

– Det fylder ikke så meget mere, og jeg har lært at leve med det. Jeg tager min medicin og sørger for at veksle meget imellem at sidde ned og stå op, og så laver jeg yoga og gymnastik, som også gør, at jeg har det godt i kroppen, siger hun.