En naturelsker siger højlydt fra: 'Stop overgrebet på de store træer'

SAMTALE

 

Har du noget på hjerte

Hvis du har noget på hjerte, så kontakt chefredaktøren på oh@bornhomstidende.dk og foreslå en vandretur.

Tågen ligger tyk og våd over Slotslyngen, hvor fotografen og jeg har mødt Kaj E. Boesen. Han har noget vigtigt, han vil vise os.

Hans plan er en flere timer lang vandretur, men allerede efter femten minutter har den fugtige kulde sneget sig ind i marv og ben hos chefredaktøren, der endda har lånt et par handsker af Kaj E. Boesen.

Og da det samtidig er den dag, store dele af Bornholm åbner, og fotografen skal videre til højskolen for at fotografere der, bliver vi enige om at afkorte turen.

Men vi ser præcis det, vi skal.

– Se det stolte træ, der ligger der, udpeger Kaj E. Boesen og peger på en stor stamme, der ligger i skovbunden.

– Det kunne have været brugt på et savværk, men nu har Naturstyrelsen fældet det. Og så skal det ligge der og rådne for, at vi kan få flere biller og sommerfugle om 100 år. Det er jo helt skørt.

Seks faste ruter i skoven

Kaj E. Boesen har vandret i Slotslyngen de seneste 14 år. Han begyndte at vandre, fordi det var det eneste, der hjalp mod en dårlig ryg. I dag har han seks faste ruter og er ind imellem privat guide for venner og bekendte.

– Når du går den samme rute, ser du for alvor forandringen, som han siger, mens han viser vej på Højlyngsstien.

– Derovre lå engang en zoologisk have. Den lukkede sidst i 80'erne, men du kan stadig se nogle af fundamenterne, fortæller Kaj E. Boesen, der kender hvert et hjørne af området.

Han henvendte sig til Bornholms Tidende i forlængelse af, at rønnebo Joel Pepke Andersen havde vist Bornholms Tidende bygninger i Rønne, som ikke blev passet ordentligt.

– Det samme sker i Slotslyngen. Den bliver heller ikke passet. Her er også grimhed og forfald, forklarer han.

– Det, I har gang i, at almindelige mennesker kan få lov ytre sig mod styret, det er godt!

Naturstyrelsens folk har samlet grene omkring stammen på det sunde træ. Barken skal brændes af, så træet åbner sig for biller. Det skal starte en forrådnelsesproces, så flere insekter kan få føde. – Jeg elsker naturen, og så skal jeg se det her! Jeg har lyst til at hive de grene væk, så de aldrig får sat ild på, siger Kaj E. Boesen.

Kritik af interessegrupper

Kaj E. Boesen nærmer sig de 80 år.

– Jeg er i fjerde gruppe i vaccinationsprogrammet, siger han og griner.

Kaj E. Boesen er bornholmer – og han er hensynsfuld over for chefredaktøren.

– Jeg prøver at stramme mig an med sproget, siger han.

Kaj E. Boesen er skarp, og han observerer. Og det, han ser i Slotslyngen, gør ham vred.

Baggrunden for hans vrede er, at det er vedtaget af de nationale politikere, at træerne skal ligge og rådne i skoven for at fremme insektlivet.

– Alt er styret af interessegrupper, siger han.

Hvilke grupper er du kritisk over for?

– Alle, der kan sige ordet biodiversitet uden at tænke på naturen. Det er unaturligt at lade træerne ligge i skoven og ose CO2.

Træer burde bruges til flis

Mens vi vandrer dybere ind i skoven via Højlyngsstien, ser vi små stenbrud. De vidner om, at mennesker engang har knoklet hårdt for føden netop her. Familier har overlevet ved at bryde stenene. Og rundt omkring de små brud ser vi gamle fundamenter og andre tegn på, at her engang er blevet levet liv.

Der er flere niveauer i Kaj E. Boesens kritik. Vi starter med de store træer, der er væltet af sig selv – og som får lov at ligge af hensyn til biller og sommerfugle.

– Det giver jo ingen mening. De store træer burde bruges til flis. I stedet importerer vi flis. Og der er jo masser af mindre grene og andet småtræ til biller og sommerfugle, siger han.

– Ja, jeg er nok en slags aktivist. Jeg mener noget andet end skovfolket og Naturstyrelsen.

Hvem er de interessegrupper, du er kritisk over for?

– Jeg kan jo ikke udpege dem. Det behøver vi ikke!

Det er sådan lidt typisk Bornholm ikke?

Den svarer Kaj E. Boesen ikke på. I stedet peger han ind i skoven til venstre. Og her kan vi se den anden del af skovstrategien, som han er imod. Systematisk fældning og ødelæggelse af sunde træer.

– Se det flotte træ, der er fældet der. Et egetræ. Det ville savværket i Østerlars rigtigt gerne have fat i. Men de må ikke købe det. I stedet skal de importere deres træ. Af hensyn til billerne.

Vi er i den del af Slotslyngen, hvor Højlyngsstien snor sig gennem Ravnedalen. Her findes Danmarks eneste fugleedderkop – tapetserfugleedderkoppen.

Vi nærmer os det sted, som Kaj E. Boesen kalder træernes "begravelsesplads".

Kaj E. Boesen mener at interessegrupper har for stor indflydelse på beslutninger om skovene. – Alle, der kan sige ordet biodiversitet uden at tænke på naturen. Det er unaturligt at lade træerne ligge i skoven og ose CO2, siger han.

Barken brændes af

Et egetræ, som ikke ser ud til at fejle noget, troner stadig stolt mod himlen i den fugtige marts-luft. Men omkring stammen er et helt særligt arrangement. Grene er indsamlet og lagt omkring stammen.

– Det er fordi, de er ved at gøre klar til at brænde barken af, forklarer Kaj E. Boesen.

– Når barken er brændt af, vil træet langsomt dø, og så kan billerne indtage det, siger han – og ryster på hovedet.

– Jeg elsker naturen, og så skal jeg se det her! Jeg har lyst til at hive de grene væk, så de aldrig får sat ild på.

Kaj E. Boesen viser et træ, hvor der er savet med motorsav ind i stammen flere steder.

– Det træ, kommer der ikke bark på mere, siger han – og tilføjer eftertænksomt:

– Tror I, jeg får skovfolket på nakken, fordi jeg kritiserer det her? spørger han.

Det virker ikke som om, udsigten til det bekymrer ham.

Et smukt træ er blevet savet igennem flere steder i stammen. Det er en såkaldt veteranisering, der skal slå træet ihjel, før det dør af sig selv.

Skoven skal holdes

Vi er nået tilbage til de tre parkerede biler. Fotografen drøner videre til næste opgave på højskolen.

Kaj E. Boesen og chefredaktøren sætter sig ind i hans bil og gør interviewet færdigt. Han starter bilen og sætter masser af varme på. Langsomt tør fingrene op, og det er muligt igen at tage noter.

Kaj E. Boesens budskab er, at det er vanvittigt, at de store træer, der i mange år har bundet CO2, nu bliver fældet og skal rådne af hensyn til billerne – hvilket frigiver en masser CO2.

– Det er jo ikke til at fatte, som han siger.

Samtidigt mener han, at en smuk natur kræver, at der ryddes op i skoven. Store træer, der er døde, skal ikke blive liggende. De skal omdannes til flis.

– Jeg synes alt i alt, at vi laver hærværk mod skovene og de flotte træer. Jeg ved godt, det ikke er de lokale skovfolk, der er gået i blodrus. Det er regeringens teknokratstyre.

Da vi siger farvel, forærer Kaj E. Boesen mig en lille krukke med hjemmelavet marmelade. Den er lavet på brombær, han selv har sanket på sine vandreture. Den smager vidunderligt.

Naturstyrelsens forklaring

Naturstyrelsen Bornholm gennemfører såkaldt veteranisering af træer flere steder.

Det kan foregå ved brug af motorsav, hvor barken saves af, så der kan opstå levesteder for insekter og huller til større dyr.

En anden metode er at gennemskære barken i en ring omkring træet. Et skadet træ udvikler områder med dødt og råddent materiale.

Naturstyrelsen forklarer, at der ikke er så mange skadede eller døde træer i skoven, fordi skovene har været brugt til produktion.

Indsatsen skal dels sikre levesteder for insekter, dels sikre, at skoven er lysåben.

Kilde: Naturstyrelsen.dk "Træer ved Hammersholm bliver gjort gamle før tid".

Danmark skal have mere urørt skov

Ifølge Skovstatistikken havde Danmark i 2019 630.00 ha skov.

Siden 2018 har ambitionen været at nå 1.000.000 ha skov.

Regeringen (S) har besluttet at udlægge 75.000 ha skov til urørt skov.

Samtidig skal statsskovene skrue ned for produktionen af træ til salg.

Det sker for at øge biodiversiteten.

Kilde: Skoven 2 2021

Kritik af strategien

Niels Juhl Bundgaard Jensen, tidligere skovtaxator, der har været ansvarlig for planlægningen af statsskovene, har kritiseret strategien om mere urørt skov.

Hans pointer er:

Biodiversiteten er ikke i alarmerende tilbagegang.

Hvis Danmark skal have 75.000 ha urørt skov, vil det betyde en markant stigning i udledningen af CO2 fra forrådnelsesprocessen. CO2 som ophobes i træerne under deres vækst.

CO2-udledningen svarer til 3,75 millioner menneskers årlige udledning gennem forbrug.

Manglende produktion af træ i de 75.000 ha statsskove vil koste statens 6,75-7 mia. kroner.

Niels Juhl Bundgaard Jensen konklusioner:

”Der er vist ingen tvivl om, at vedtagelsen af udlægning af urørt skov i det omfang er rigtigt skidt for både økonomi og beskæftigelse.”

”Den vedtagne beslutning om urørt skov er altså en betydelig større katastrofe for skovbrugserhvervet end selv de største naturkatastrofer.”

Kilde: Skoven 2 2021