Derfor saver og brænder Naturstyrelsen i sunde træer

SAMTALE

Kaj E. Boesen, der de seneste 14 år har vandret i Slotslyngen, kontaktede Bornholms Tidende med en hård kritik og et ønske om at vandre en tur med chefredaktøren, så han kunne vise sagen frem.

Og det var et besynderligt skue, der mødte os i Ravnedalen, der ligger på Højlyngsstien, der åbnede sidste sommer.

Store træer, hvor barken er brændt af. Solide stammer på sunde træer, som der er savnet ind i. Alt sammen udført af Naturstyrelsen Bornholm, der forfølger en statslig strategi om at skabe bedre levemuligheder for visse insekter og planter.

– Jeg synes alt i alt, at vi laver hærværk mod skovene og de flotte træer. Jeg ved godt, det ikke er de lokale skovfolk, der er gået i blodrus. Det er regeringens teknokratstyre, smældede Kaj E. Boesen.

Vi mangler gamle træer

Vi kontaktede derpå Naturstyrelsen Bornholm, hvor Georg Ask Marker naturformidler, gav os denne forklaring.

– Vi har de seneste år lavet en hel del naturpleje i og omkring Ravnedalen, herunder veteranisering (fremme af træets ældning, red.) af træer.

– Grunden til, at vi veteraniserer træerne, er, at vi vil fremskynde de naturlige processer, som giver levesteder til svampe, insekter, fugle og flagermus i skadede eller døde træer, forklarer Georg Ask Marker, der tilføjer, at i alt 60-70 træer i Ravnedalen på denne måde bliver gjort gamle før tid.

Han forklarer, at vi i Danmark traditionelt har fældet træer, inden de er blevet gamle, for at bruge dem til tømmerproduktion og brændsel.

– Derfor er der ikke den samme mængde gamle træer i den danske natur, som der ville være, hvis naturen havde fået lov at udvikle sig uden menneskelig påvirkning. Og det stiller de dyr og planter, som er afhængige af skadede eller døde træer, dårligt, forklarer Georg Ask Marker.

Efterligner naturlige processer

Georg Ask Marker forklarer, at Naturstyrelsen gennemfører en påvirkning af naturen, som efterligner nogle af de naturlige processer, som det vil tage århundreder at udvikle naturligt.

– Store græssende dyrs påvirkning af naturen kan man skabe ved at udsætte bisoner som i Almindingen eller domesticerede (vilde dyr, der er tæmmet, red.) dyr som for eksempel i Ravnedalen. Skader på træerne kan man fremskynde ved at skære, brænde eller skrabe træerne, som vi har gjort der, hvor du har været forbi, forklarer naturformidleren.

Sådan gør Naturstyrelsen

Georg Ask Marker forklarer, at der er forskellige måder at angribe træerne på.

– Nogle træer får savet hulninger eller revner, hvor dyr kan bo. Nogle træer bliver brændt ved hjælp af et bål. Det efterligner en naturbrand og skader bark og ved, så dele af træet dør, uden at det nødvendigvis får hele træet til at gå ud, forklarer Georg Ask Marker.

– Stakkene af grene, som du har set, er lagt med henblik på at kunne gøre dette senere, når vejr, vind og tid tillader det.

Det ser voldsomt ud

Er det ikke synd for Højlyngsstien, at I gør dette?

– Det ser voldsomt ud de første år, og det er givet også det, din vandregæst har reageret på. Og hvis man ikke kender baggrunden eller er enig i prioriteringen, kan man mene, at der er tale om hærværk.

– Med årene vil det forhåbentlig blive en anden oplevelse, man får, når man kan betragte træernes fascinerende forfald, og se naturen bliver rigere og mere varieret.

Hvad med CO2-regnskabet? Er det ikke korrekt, at denne naturpleje, hvor man tager hensyn til dyr og planter ved at fremskynde træernes ældningsproces, frisætter den CO2, der er bundet i træerne? Og at hensyn til dyr og planter dermed overtrumfer den overordnede klimadagsorden?

– Sagkundskaben på området er mig bekendt ikke enige om, hvorvidt skovens naturlige processer, som vi jo fremskynder her, er et plus eller et minus i klimasammenhæng. Men når det er sagt, så er vi nødt til at tage flere hensyn i vores arealforvaltning. Ligesom vi for eksempel altid skal afveje danskernes behov for friluftsoplevelser i forhold til hensyn til naturen, skal vi også her afveje indsatsen for at skabe en rigere natur i forhold til en klimaindsats.

– Begge hensyn er vigtige, og man kan arbejde med dem på forskellige måder. En indsats for klimaet kan for eksempel ske i form af lavbundsprojekter, som naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser, eller skovrejsning, som det sker mange steder i landet i øjeblikket, forklarer Georg Ask Marker.