– Der er nok andre kunstnere, der ville synes, det var irriterende at blive afbrudt, og der er også tidspunkter, hvor jeg er mere koncentreret og står med høreværn. Men jeg synes også, det er dejligt, at folk interesserer sig for det, jeg brænder for. Det vil jeg gerne dele.
Hvad er dine forventninger til ferniseringen på søndag?
– Jeg håber virkelig, det kan være noget, folk har lyst til at støtte op om og noget, der binder byen sammen. Hvor vi mødes på neutral grund.
– Måske kan det også ryste lidt i de her gamle idéer om nogle små fiskersamfund, som er lukkede om sig selv, for det synes jeg bestemt ikke, jeg har oplevet. Jeg har lyst til at give noget tilbage som tak for, at jeg har fået den her unikke mulighed. At stå her med den her smukke udsigt, det er jo fantastisk. Så det er virkelig mit håb og min drøm, at det her kan være noget, der kan samle byen.
–Og det kunne være rigtig sjovt, hvis det var noget, flere fik blod på tanden for at gøre.