Flere end 400 gæster kiggede forbi, da Bornholms Censurerede Forårsudstilling åbnede på Svanekegaarden. De oplevede værker af 28 kunstnere, og for to af kunstnerne var ferniseringen en helt særlig oplevelse.
Freya Sinius Kofod får et studie- og rejselegat på 5.000 kroner af Fonden Svanekegaarden for værket Erosio. Udstillingens censorer begrundet valget med, at Erosio er et teknisk veludført værk.
"Derudover er det et sansebillede på forgængelighed, en slitage af jordens ressourcer, heraf titlen fra ordet erosion. Vi ser referencer til blandt andet nordisk mytologi, og vores tanker vandrer i forskellige retninger", fortæller censorerne, der finder værket både ambitiøst og poetisk fortællende i sit billedsprog.
Fonden tildeler desuden Jonas Orloff et arbejdsophold på Svanekegaarden i 2025 for maleriet Saunaklubben. Ifølge censorerne er det et værk, som rummer gakkethed og præcision på en og samme tid