Ulykke med krystalglas gjorde Susanne til akvarelmaler

Susanne Månsson havde altid ønsket sig at male. Men det krævede en alvorlig ulykke, der kvæstede hendes hænder og tvang hende til at opgive sin klarinet, før hun forsøgte sig med penslerne. Fra 17. november udstiller hun sine akvareller fra den bornholmske natur på Svanekegaarden.

Hvad vil du gerne give dit publikum med dine malerier?

– Jeg vil så gerne formidle noget fred og noget glæde i den her urolige verden, der kan blive så angstfyldt og uoverskuelig.

– Jeg vil også gerne videregive det, der gør mig glad, og jeg går meget i naturen. Det er der jeg finder mine kræfter og mit overskud.

Hvorfor kastede du dig lige over akvarelmaleri?

– Det er en længere historie, men da jeg lige var gået på pension i 2014, skulle jeg rydde op efter juleaften. Jeg kom gående med en krystalskål, men faldt så over støvsugerslangen.

– Jeg faldt lige ned på skårene, og krystalglas bliver som barberblade, når det går i stykker. Jeg skar alle mine sener på højre hånd over og også en del på venstre hånd. Men jeg er meget højrehåndet. Jeg spillede ellers klarinet, men det kunne jeg så ikke mere. Så jeg skulle finde på noget andet.

– Jeg havde altid gerne villet male, og det prøvede jeg så på efter ulykken. Det blev så akvarel, fordi akvarelmaleri har de letteste pensler. Min højre hånd kan stadig ikke skrælle eller pille en kartoffel, men den kan lige akkurat have en akvarelpensel klemt ind mellem tommelfingeren, pegefingeren og langefingeren.

– Jeg er blevet så glad for at male akvarel, at det regner jeg ikke med at lave om på.

Hvordan skaber du dine billeder?

– Jeg går cirka to ture hver dag og tager nogle billeder. Nogle gange finder jeg så noget, som jeg synes er interessant. Jeg er meget glad for fugle.

– Når jeg så kommer hjem i mit atelier, slår jeg mit bord ud og går i gang med at male en baggrund. Hvis jeg ikke er helt tilfreds med det billede, som jeg har taget, finder jeg den samme fugl på nettet og maler efter det.

Hvordan og hvorfor valgte du at flytte til Bornholm?

– Jeg har boet her siden 1977 og kunne aldrig drømme om at flytte. Jeg boede på Sjælland i fem år, da mine børnebørn var små, men flyttede så tilbage her, hvor jeg føler mig hjemme og kender stedet så godt.

– Min mand og jeg kommer oprindeligt fra Nordsjælland. Da vi flyttede herover, havde vi et lille barn på tre år, og der var meget uro i Nivå, hvor vi boede. Min mands familie er fra Bornholm, så vi flyttede herover og fik begge to job med det samme.

Hvorfor blev det netop i Nexø, at I slog jer ned?

– Vi boede tidligere i Bodilsker, men kom meget i Nexø for at handle. Her bor en del af vores venner også, og man får jo et forhold til de steder, hvor man kommer meget.

– Jeg synes, at Nexø er pragtfuld, også hele turen sydpå mod Balka og Dueodde. Og så er Nexø også en dejlig by. Den bliver nogle gange lidt overset, men det er en pragtfuld lille by med gode mennesker.

 

Susanne Månsson

74 år, pensionist og maler.

Uddannet socialpædagog og familievejleder.

Leder af specialinstitutionen Mælkebøtten i 23 år.

Født i København, opvokset i Nordsjælland.

Gift med Hans, har tre børn og vfem børnebørn.

Bor i Nexø.