– Jeg har også løst alkymistens gåde, så jeg er også en troldmand. Alkymisterne har jo altid prøvet at producere guld til kongen, det var deres hovedsagelige opgave, og der har været mange forskellige teorier om, hvordan man gjorde det.
Og hvad vil det så sige, at du har løst alkymistens gåde?
– Jamen ser du, jeg ved, hvordan man laver tin om til guld. For det, man gør, er, at man tager på rejse op til Grønland og finder noget fedtsten. Så tager man fedtstenen med hjem, saver den over og skærer en fin form bagvendt og spejlvendt i stenen. På den måde kan man lave den til et fint smykke, som en yndig dame gerne vil have. Når hun så kommer og ser det smukke smykke, tager jeg 40 kroner for det, og så har jeg jo fået to guldmønter i bytte.
Hvor længe har du været tinstøber?
– I 35 år.