I december 1981 startede Jørgen Andersen Bornholmerbussen, der som rute gik fra Københavns Hovedbanegård over Dragør, med færgen til Limhamn og derfra til Ystad med forbindelse til og fra Bornholmstrafikken. En rute, der hurtig blev populær hos bornholmerne, der fik et billigt og direkte alternativ ved rejser til og fra hovedstaden.
Da jeg i januar 1982 bliver ansat af amtet for at forberede det kommende bornholmske trafikselskab var Jørgen Andersen én, man hurtig kom i kontakt med. Da BAT startede den 1. juni blev det hurtigt aftalt med Jørgen Andersen, at Bornholmerbussens køreplan kom med i BAT’s køreplaner sammen med Bornholmstrafikkens, så det var nemt se, hvordan man kom fra et sted på Bornholm til og fra hovedstaden.
Samarbejdet udviklede sig gennem årene med besøg hos Jørgen i Smørum, hvor han i sin store have have etableret Stormose Jernbane, der var etableret med skinner og materiel fra den tidligere tipvognsbane fra Hasle Klinkerfabrik til Hasle Havn.
Idérig, festlig og kontroversiel