'Alt med sovs og gris' – kandidater afslører livretter

Valgkampen er i gang, men aviskokken har droppet meningsmålingerne og spurgt tre politikere om noget langt vigtigere: Hvad de egentlig spiser.

Det har næppe undgået nogens opmærksomhed, at der hænger ansigter i de fleste lygtepæle og kigger på de forbipasserende.

Kommunalvalget nærmer sig, og der kæmpes om stemmerne her på Bornholm – fuldstændig som alle andre steder i landet.

Alle partier har deres egne mærkesager, og de spænder vidt – det kan næsten være svært at holde styr på alle de meninger og diskussioner, medierne flyder over med – både de traditionelle og ikke mindst de sociale, hvor mange, også helt almindelige mennesker, har valgt at droppe almindelig høflighed og pli… ALT skal ud – råt for usødet.

Aviskokken er heldigvis ligeglad med den slags og vil i denne uge spørge nogle af kandidaterne om noget, der interesserer aviskokken selv. Nemlig maden!

For at ingen skal føle sig snydt, er det de samme spørgsmål, der bliver stillet.

Aviskokken beklager, at der ikke er nogen kvinder blandt de adspurgte kandidater – det bliver næste gang.

Men her er tre kandidater fra Socialdemokratiet, SF og Dansk Folkeparti.

Mads Randbøll Wolff (S)

Mads, Bornholm er jo kendt for at være en madø, og der er rigtig mange mennesker, der kommer til Bornholm for maden sammen med turisterne. Ser du det som noget, vi skal blive ved med at satse på?

– Det må være en central del af det arbejde, der gøres med den nye fødevarestrategi på Bornholm, som jeg synes er et godt afsæt for en ambitiøs indsats. Og jeg håber på, at vi skal have en kommunalbestyrelse, såfremt jeg bliver valgt ind, der tager udgangspunkt i strategien og så omsætter den til ambitiøse planer.

Eksport af fødevarer. Hvordan ser du egentlig Bornholm der?

– Vi har en stor eksport af svinekød og mejeriprodukter og øl og andre ting. Men jeg tænker på, at vi måske kunne have mere luksusagtige produkter og andre produkter, som har større økonomisk værdi.

Hvis man tænker på det i forhold til miljøet - hvordan ser du på svineproduktionen?

– Udfordringen er, at svineproduktionen er under konstant forandring, og det har den stort set altid været, og det kommer til at fortsætte. Spørgsmålet er: Hvordan skaber vi med den landbrugsproduktion, vi har på Bornholm, mest mulig værdi og mest mulig bæredygtighed i forhold til miljøet?

– Der kan vi se med den grønne omstilling, at der sker ting. Der er fokus på kvalitetsfødevarer, så der er grund til at være optimistisk. Jeg tror ikke på, at vi bare lige over natten ser, at svineslagteriet og svineproduktionen på Bornholm ophører. Det synes jeg heller ikke er et mål i sig selv. Målet må være at være med til sammen med landbruget og slagteriet at udvikle og øge værdiskabelsen og øge bæredygtig produktion på Bornholm.

Hvad vil du gøre for fødevarerne på Bornholm?

– Jeg har i lang tid talt om, at vi har brug for en meget ambitiøs landbrugs- og fødevarestrategi på Bornholm, og nu har vi fået en ny strategi, og den er på mange måder rigtig god. Mine ambitioner på fødevareområdet rækker ud over det, der fremgår af strategien, men strategien er et afsæt for det, vi skal arbejde med.

– Vi skal se på: Hvordan kan vi arbejde sammen offentligt og privat omkring de udfordringer? Hvordan kan vi skabe mere værdi? Hvordan sikrer vi, at gartneriproduktion kommer til at fylde mere, så vi bliver mere selvforsynende med grønt? Forædling, innovation, nytænkning - der er et godt potentiale for positiv udvikling.

Du er født og opvokset på Bornholm. Hvad er din yndlingsmad?

– Der er mange ting. Det, jeg faktisk er ret vild med, er saltstegt sild. Det er noget, jeg går og spiser hele tiden, når jeg får mulighed for det. Jeg elsker det!

Morten Vadstrup Warming (SF)

Morten, Bornholm er jo kendt for at være sådan en madø, og der er hvert år masser af turister, der kommer til øen for at spise og opleve de bornholmske fødevarer. Synes du, det er noget, man skal blive ved med at arbejde på?

– Ja, det synes jeg helt bestemt. Det er en god fortælling om Bornholm, og det er noget, der tiltrækker turister, der gerne vil opleve det. Bornholm har super meget lokalt - både lokal mad og alle fødevarer, som vi kan tilbyde. Så det synes jeg bestemt, vi skal bygge videre på.

Hvad så med eksport af fødevarer? For der er jo virksomheder, der rent faktisk eksporterer. Hvad synes du, man skal støtte op om?

– Jeg synes, vi skal støtte op om, at der er nogle gourmetfødevarer, som vi eksporterer ud af Bornholm. Jeg kunne tænke mig at det var nogle af de bedre fødevarer. Ikke fordi grise ikke er gode fødevarer, men mere gourmetfødevarer. Det vil jeg lægge vægt på .

Du har næsten svaret på det, men hvad mener du om svineproduktionen kontra miljøet?

– Jamen, jeg synes bare, at nogle af svinebønderne gør det godt. Men jeg synes på længere sigt, det er bedre at tænke på, at vi kan lave nogle gode fødevarer, som vi satser mere på end konventionel svineproduktion.

Så hvad vil du selv gøre for fødevarerne på Bornholm?

– Det jeg selv gør når jeg skal rundt og købe fødevarer, så kigger jeg altid efter, om der er noget lokalt, der passer til det, jeg skal lave. Og jeg bliver også nogle gange inspireret af, at jeg opdager, at der er nogle varer, som jeg så gerne vil lave mad af.

Så jeg synes, man selv kan prøve at kigge på, hvad der egentlig er bornholmske ting, som jeg kan købe, kontra noget, som måske kommer udefra, eller som ikke er lavet på den mest hensigtsmæssige måde.

En ret, du selv elsker, der måske repræsenterer Bornholm for dig?

– Der bliver jeg nødt til at sige risotto. Jeg tror faktisk også, min livret er min egen risotto. Det er selvfølgelig et problem, at man ikke bare kan gå ud og spise den, for den skal helst laves på den måde, jeg gør det. Men det kan jeg godt lide –desværre findes der ikke bornholmske risottoris…

René Danielsson (DF)

René, Bornholm er jo kendt for at være en madø, og hvert år kommer der en masse turister til øen for at smage og prøve nogle af de bornholmske fødevarer. Synes du, det er noget, Bornholm skal fortsætte med at støtte op om?

– Jeg er da glad for den lokale madkultur, vi har. Det er jo en del af vores brand. Men jeg kunne godt tænke mig, at man også godt måske kunne prøve, så det ikke kun bliver sådan noget high-end, men vi kan prøve at få filmet deres hverdagsmad, så det tiltrækker et hverdagssegment måske. Men det er jo nok udbud og efterspørgsel.

Der er jo en del større virksomheder, der eksporterer fødevarer. Synes du, det er noget, man skal støtte op om?

– Generelt synes jeg, kommunen skal støtte op på den måde, vi nu engang kan - altså gennem vores indkøbs- og udbudspolitik. Og den skal sådan set laves om, fordi den forhindrer faktisk, at vi kan støtte vores lokale producenter, som det ser ud i dag.

Hvad så med svineproduktion kontra miljø?

– Jeg synes, vi har en høj kvalitet i bornholmske svin, og jeg håber, at hele verden kan få glæde af det.

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det ikke er gratis at producere så mange grise miljømæssigt?

– Men jeg synes ikke, at effekten fra vores svinelandbrug kontra den skade, vi gør, er stor nok til, at vi skal lave mindre svin. Det synes jeg faktisk ikke.

Hvad vil du gerne selv gøre for de lokale fødevarer på Bornholm?

– Det handler sådan set grundlæggende om vores indkøbs- og udbudspolitik. Det handler om, at kommunen skal købe mere lokalt, og det kan vi kun gøre gennem spørgsmålet om de kommunale køkkener. Derfor tror jeg, at det skal grundlæggende laves om, men det har kommunalbestyrelsen alligevel afvist - i hvert fald sidste gang, da vi foreslog det sidste år. Så forhåbentlig kommer den nye kommunalbestyrelse til at blive den bold noget hårdere.

Sidste spørgsmål - en madret, du elsker?

– Det er alt med sovs og gris. Jeg kan virkelig godt lide kød, og jeg kan virkelig godt lide grisekød, og jeg kan virkelig godt lide sovs. Jeg er jo et relativt traditionelt menneske, det synes jeg da. Alt det der med bælgfrugter og hvad fanden det er, jeg skal spise for klimaets skyld og sådan noget - det tænker jeg, det må jeg kompensere ved at køre elbil.

Kloge ord fra kloge mennesker. Jeres aviskok er ikke umiddelbart overrasket over deres svar. Det kan jo skyldes flere ting.

Men hvad skal I, kære læsere, egentlig spørge kandidaterne om, når I møder dem ude i det ganske land? Det skal jeres aviskok nok hjælpe med.

Her er spørgsmålene til kandidaterne:

Mads: Er du en af dem, der spiser bløde løg til din saltstegte sild – eller er du fra løgbæltet, hvor de søde løg ikke hører hjemme?

Morten: Hvordan laver du risotto, og er den virkelig så god, som du siger?

Hvis du bliver valgt ind – lover du så at dele opskriften?

René: Den der sovs til flæskestegen… Skal der fløde i den? Og hvis ja – er den så bornholmsk?

Og bruger du margarine til opbagningen – eller er du en smørfan?

Og så til maden!

Det bliver lidt anderledes i dag, for vi har jo faktisk beskæftiget os med alle tre livretter før.

Derfor får I i stedet for en opskrift et par gode råd til, hvordan man laver de tre flotte fyres livretter.

Mads’ saltstegte sild
Bløde løg – dem skal der til denne klassiker.
Nogle mennesker sværger til rødløg – det kan jeg kun fraråde. De røde sataner indeholder nemlig mindre kulhydrat end zittauerløg, og det er netop kulhydraterne, vi vil have fat i, når løgene skal karameliseres.
Så: skær løgene i halve skiver. Smør på panden. Løg på.
Og så tålmodighed. Middel varme – og tid.
Når de er gyldne og lækre, så er det ikke sikkert, de allesammen har den farve.
Her kommer trikset:
Hæld en sjat vand på panden og lad det koge væk mens du rører rundt.
Det får karamellen til at fordele sig på alle løg.
Er du fræk, så smid også lidt eddike i.

Mortens risotto
(Jeg kender jo ikke den eksakte opskrift – den ville han ikke af med)
Her handler det om tilsmagning, som vi har talt om før.
(Hop tilbage til januar i aviskokkens arkiv og få et brush-up.)
Men her kommer et tip, ikke alle kender:
Smage opfører sig forskelligt.
Nogle tåler hårdhændethed – løg, hvidløg, timian…
Andre er skrøbelige og flygtige. Basilikum, citron, pesto, ansjos.
Når jeg laver risotto, har jeg de skrøbelige smage klar – og vender dem i helt til sidst.
Så får man det bedste ud af dem, og farverne holder sig klare og appetitlige.

Renés gris
Nu bevæger jeres aviskok sig ud i farligt farvand.
For her kommer et råd, der kan skabe ballade: sværen.
Der er mange metoder – sværen nedad i vand, ekstrem varme, hemmelige besværgelser…
Men her kommer min metode:
1. Sørg for at stegen er ridset helt ned til kødet.
2. Gnid salt ned i alle ridser – grundighed er nøgleordet. Ikke “kærlighed”.
3. Tilføj laurbærblade og nelliker, hvis du er til det. De kan holde til varmen.
4. Steg ved ca. 160 grader – og sørg for at sværen ligger nogenlunde jævnt.
5. Når stegen er færdig:
Tip den så væsken kan løbe af.
Skru ovnen op på 250 grader og sæt svinet ind igen. Eller brug grillfunktionen.
Hold øje! Det går stærkt.
Så skulle grisehuden gerne boble op – og blive præcis så sprød, som alle håber.