Svend fik en træmast over sig: 'Min kone reddede mit liv'

Svend Pedersen har haft mange forskellige job, er uddannet elektriker og lærer og arbejder nu med at tørre græsfrø hos DLF i Aakirkeby.

Hvad bragte dig til Bornholm i sin tid?

– Jeg mødte en sød pige, Jytte, der er bornholmer, på efterskole i Løgumkloster. Vi gik sammen i 10. klasse. Det gik fra venskab til kæresteri, vi blev gift, fik fire børn, og vi er stadig sammen.

– Jeg flyttede til Bornholm i 1988, da jeg var 20 år, og jeg har altid sagt, at jeg bliver herovre. Jeg fandt mig hurtigt til rette og kom ind i et godt fællesskab, da jeg begyndte at spille fodbold i AaIF.

– Dengang tænkte man ikke så meget over tingene. Man gjorde det bare.

Hvad har du arbejdet med på Bornholm?

– Jeg uddannede mig som elektriker hos Knud Hansen i Store Torvegade i Rønne. Jeg var hos Tejn El i nogle år og kom til Østkraft.

– Den 8. maj 2000 kom jeg galt af sted. Jeg fik en træmast ned over mig, da vi var ved at læsse den på en kranbil. Jeg fik hjernerystelse, sprængt milten og fik brud på ryggen.

– Min kone reddede mit liv, da hun kom ud og besøgte mig på sygehuset. Hun så, at min mave var større, end den plejede at være. Maven bulede ud, og det sagde hun til lægerne. De fandt ud af, at jeg havde indre blødninger. Jeg kom på operationsbordet, hvor det viste sig, at der stod tre liter blod i maven. Jeg fik blodtransfusion og overlevede. Men det var tæt på.

– Jeg var sygemeldt i lang tid. Jeg prøvede at komme tilbage til Østkraft, men havde store rygsmerter på det tidspunkt. Jeg blev fyret, og hvad skulle jeg så finde på?

– Nogen bildte mig ind, at jeg er god til børn. Jeg fik revalidering i fem år, hvor jeg tog hf og derefter kom ind på læreruddannelsen.

– Da jeg var blevet uddannet lærer, var jeg i et år på Østerlars Friskole, men jeg følte mig ikke rigtig til rette. Jeg blev i stedet hjælper i et bofællesskab for personer med funktionsnedsættelser.

– Så dumpede der et tilbud ind fra højre, hvor jeg kunne kombinere min håndværkerbaggrund med min læreruddannelse i erhvervsklassen. Jeg skulle undervise 9. klasseelever, der havde haft det svært i skolen. Der var jeg i fem år, inden jeg fandt ud af, at jeg ville tilbage til noget med håndværk.

– Så kom jeg op på DLF i Aakirkeby, hvor jeg nu har været i et halvt år. Jeg kører truck og passer maskiner. Det passer mig rigtig fint. Jeg skal ikke forholde til unge menneskers udfordringer, forældre, sagsbehandlere med videre. Nu har jeg bare min egen lille verden og et par kolleger.

Hvad er dine opgaver hos DLF (Dansk Landbrugs Frøselskab)?

– Landmændene kommer ind med deres græsfrø, og så renser jeg det i en maskine, hvor det kommer ud i den anden ende som en ren vare, der bliver solgt videre til landmændene igen og til andre aftagere i hele verden. Under EM i fodbold sidste år blev det nævnt flere gange, at der var brugt danske græsfrø på de fodboldbaner, man spillede på.

– Landmændene begynder at komme ind med frø fra midt i juli, og så renser vi frem til en gang til foråret. Vi har jo ikke plads til hele høsten på en gang. Så sent som i dag har vi fået frø ind, der skulle renses.

– Når vi er færdige med at rense, skal maskinerne ses efter, smøres og renses og gøres klar til næste sæson.

Det lyder som om, at du aldrig har været bange for at prøve noget nyt?

– Jeg har mange gange tænkt, hvad jeg skal nu? Men det hele er alligevel gået som efter en snor, selv om der har været store ændringer undervejs. Jeg har haft 16-18 job, siden jeg gik ud af 10. klasse. Alt muligt lige fra møbelfabrikken i Nexø, stenbrud i Rønne og "i fisken". Jeg kan fortælle mange, lange historier. Men det er der nok ikke plads til.

Har du nogen mén af ulykken i 2000?

– Jeg har altid dyrket idræt. Så da jeg tog læreruddannelsen, ville jeg have idræt som linjefag. Så var der nogen, der sagde: Kan du det med din ryg? Ja, det skal jeg. Jeg tror bare, at min træning har gjort, at det går fint.

– Nej, jeg har ingen mén af det i dag.

Hvad laver du ellers i din fritid?

– Jeg har i mange år restaureret på vores ejendom, som vi købte i 1995.

– Ellers kommer vi i Luthersk Mission i Aakirkeby, og vi kommer i kirken.

Har du nogle drømme, du håber på bliver opfyldt?

– Jeg har det godt, hvor jeg har det og håber, at det vil gå godt for vores børn og børnebørn.

Svend Pedersen

53 år.

Kommer fra en lille landsby, der hedder Strandelhjørn, mellem Haderslev og Løgumkloster i Sønderjylland.

Gift med Jytte. De bor i Aakirkeby og har fire børn og et barnebarn (og yderligere et på vej).