Sommerhusejer valgt som formand: 'Jeg har taget bladet lidt fra munden'

Sommerhusejer valgt som formand: 'Jeg har taget bladet lidt fra munden'
Bornholm har noget af det reneste vand i hele landet, fortæller Gert Møller Nielsen, som i april blev valgt som formand for Vandrådet og dermed automatisk også er bestyrelsesmedlem i Danske Vandværker Region Øst. Foto: Jesper Gynther
DAGENS NAVN | ABONNENT | 15. JUL 2024 • 05:30
Jesper Gynther
Journalist
DAGENS NAVN | ABONNENT
15. JUL 2024 • 05:30

79-årige Gert Møller Nielsen flyttede som ung fra Bornholm for at forfølge en karriere i bankverdenen. Han har gennem alle årene fastholdt en tæt relation til barndomsøen, og senest er han blevet valgt som formand for Vandrådet, der repræsenterer de 10 private vandværker på Bornholm.

Hvad er din relation til Bornholm?

– Jeg er gammel bornholmerdreng, født og opvokset i Rønne, hvor jeg spillede fodbold og gik til spejder. Mit arbejdsliv begyndte også i Rønne, da jeg fik læreplads hos Andelsbanken på Store Torv, som dengang var den største bank på Bornholm. Efter 10 år krævede karrieren, at jeg rykkede teltpælene op og tog over på den anden side af vandet, så jeg kunne blive fuldmægtig. Der kom heldigvis bud efter mig, for jeg har arbejdet otte forskellige steder i Danmark, blandt andet som direktør for Nordea Kredit.

– Min kone er også bornholmer, så i vores ferier er vi altid kommet tilbage til Bornholm, hvor en del af vores familie og gode venner stadigvæk bor. Vi byggede sommerhus i Strandmarken i 1979 for at have det som base, når vi kom over med vores to drenge, og det gjorde vi så ofte, vi kunne.

– For godt 15 år siden besluttede min kone og jeg at tage til Sydfrankrig og nyde livet som pensionister dernede. Det var vi typisk fra sidst i september til midt i april. Og så rejste vi til Bornholm og var der i sommerhalvåret, hvor vi så kunne deltage i forskellige aktiviteter - eksempelvis spille golf og dyrke spejderarbejde.

– Nu er vi vendt hjem til Danmark igen, for vi har købt lejlighed i Frederiksberg og bor der om vinteren. Det har så også betydet, at vi ikke kommer så fast til Bornholm længere. Men jeg har fortsat en god føling med, hvad der rør sig i lokalsamfundet, da jeg for fire år siden blev valgt som kasserer i Strandmarkens Vandværk og nu er blevet valgt til formand for Vandrådet.

 

Hvorfor har du engageret dig i private vandværker?

– Jeg blev i første omgang spurgt, om jeg ville være dirigent til generalforsamlingen hos Strandmarkens Vandværk, og så endte det med, at jeg blev valgt som suppleant til bestyrelsen. Og året efter blev jeg valgt som kasserer. Jeg fik bare en stor interesse for, hvad der skete i vandværket og i branchen i det hele taget.

Var det også derfor, du stillede op til formandsvalget i Vandrådet?

– Ja, og så fordi jeg har taget bladet lidt fra munden og lagt op til, at der er behov for nogle justeringer og ændringer i Vandrådets aktiviteter. Det har åbenbart slået lidt igennem. Vandrådet har levet en rimelig stille tilværelse i en årrække, hvor det typisk har været sådan, at der er ordinær generalforsamling i april med god mad og hygge, og så bliver der fortalt lidt om regnskabet og meget lidt om, hvad der ellers rører sig. Og så går der et år, før man mødes igen. Der har jeg sammen med den nye bestyrelse lagt op til, at vi skal prøve at holde et midtvejsmøde i oktober, hvor der bliver sat fokus på samarbejdsmuligheder mellem de 10 vandværker.

 

Hvorfor er det vigtigt?

– Vi bliver færre private vandværker på Bornholm, fordi de får sværere ved at leve op til myndighedernes krav til den generelle drift af et vandværk, herunder vandanalyser. Så det er vigtigt, at vi har erfaringsudveksling, så vi kan lære af hinanden.

– Der er blandt andet kommet ny lovgivning, som siger, at hvis der er landbrugsjord for tæt på boringerne, som bliver gødede, og der dermed er risiko for pesticider i grundvandet, så skal vandværkerne lave aftaler om kompensation med de pågældende gårdejere, så landbrugsjorden kan blive taget ud af drift. Det har vi lige prøvet at være igennem hos Strandmarkens Vandværk, og det kunne jo være meget gavnligt for andre at høre, hvordan det gik, da stort set alle andre vandværker skal i gang med en tilsvarende proces.

– Vandrådet har ikke nogen myndighed, så vi kan kun motivere til, at vandværkerne skal samarbejde mere.

 

I det seneste halvandet år er Boderne Vandværk og Pedersker Vandværk lukket, og Beof har taget over. Hvorfor er der behov for at bevare de 10 tilbageværende private vandværker?

– Vi har lagt mange ressourcer og økonomi i vores vandværk, så det vil jo betyde, at vi mister nogle store værdier ved bare at sende det videre til Beof. Men det er rigtigt, at det er en stor udfordring at drive et vandværk i eget regi, for Beof forsøger at køre en prispolitik, som i hvert fald kan konkurrere og være mere tillokkende. Det er også en udfordring, at det er meget få af de cirka 5000 forbrugere af private vandværker på Bornholm, som kommer til generalforsamlingerne. Det er svært at samle folk. Resten forventer bare, at vi lever op til deres forventninger om rent vand, og at tingene kører.

– Der er heldigvis stadigvæk en del, der lægger vægt på, at vi skal have vores egne private vandværker. I Strandmarken Vandværk føler vi stor opbakning, og der er endnu ikke nogen, som har ønsket eller ytret, at vi burde overveje muligheden for at lade Beof tage over. Tværtimod bakker man fuldt ud op om den strategi, som vi i bestyrelsen har lagt frem til 2030 - og her er fortsat drift af vandværket prioritet nummer 1.

– Jeg tror også, mange godt kan lide, at det hele ikke bliver centraliseret. Det blev jo kritiseret meget, da elnettet blev solgt til et selskab uden for Bornholm. Der er noget demokrati i at have et privat vandværk, fordi folk kan møde op og ytre sig til generalforsamlingen og stille op til bestyrelsen, hvis de ønsker det.

Du bor ikke fast på Bornholm. Er det blevet kritiseret, nu hvor du har fået tillidsposter på øen?

– Nej, for i Strandmarken Vandværk siger vedtægterne, at vi skal have en bestyrelse på fem personer, og mindst tre af dem skal helst være fast bosiddende på Bornholm. To skal have nogle gode relationer og tilknytning til Bornholm, og der er jeg så en af dem. Og så har vi også en dame med i bestyrelsen, som ligeledes har sommerhus i vores område. Fordelingen er meget dækkende, for Strandmarken er et område, hvor cirka halvdelen bor fast hele året på Bornholm, og resten har sommerhus.

 

Overvejer du at flytte hjem til Bornholm?

– Jeg vil ikke afvise at flytte hjem hele året. Det har været på tale at kigge på noget fast i Snogebæk, hvor der er nogle fleksboliger. Det kunne vi måske køre i en kortere årrække med både sommerhus og helårsbolig, men vi har valgt at stille det i bero.

Du er omkring 80 år, skal du ikke skynde dig, hvis du skal nå at flytte hjem?

– Det er korrekt, at jeg er 79 år, når man kigger på dåbsattesten. Men jeg har fået undersøgt min krop, og konklusionen var, at jeg har en body age på 60 år. Jeg føler mig også i rimelig god fysisk form.

– Jeg spiller en del golf, når jeg er på Bornholm, i og med vores sommerhus er meget tæt på Dueodde. Det ligger kun et par hundrede meter op til huset, hvor min vogn og golftaske står. Jeg har spillet med nogle gode venner i 15-20 år, som er jævnaldrende med mig.

– Og så spiller jeg bordtennis meget af året, undtagen i juli. Det gør jeg både på Frederiksberg og i Knudsker IF. Derudover går jeg i fitnesscenter, primært i vinterhalvåret, og så cykler jeg en del.

Har du så overhovedet tid til at være tillidsvalgt?

– Ja, sagtens. Der går noget tid med at tage vare på vandværkets interesser i Strandmarken. Jeg er ikke kun kasserer, som bare sidder og betaler regninger. Jeg prøver at være aktiv med i det hele, og jeg vil gerne vide, hvad der sker på området, også med henblik på fremtidige investeringer og finanser. Jeg står primært for økonomistyringen, men er også med i driften af vandværket.

Har du med din baggrund i bankverdenen været med til at sikre vandværket en god rente?

– Hidtil har vi kunnet selvfinansiere. Vi har et beskedent Nordea-lån fra vores tidligere investeringer, som går mindst 10 år tilbage og udløber i 2025. Det er på nogle favorable vilkår, så det fortsætter vi bare med. Så må vi se, hvad vi gør med fremtidige investeringer. Til næste år skal vi tjekke i samtlige huse, om de automatiske målere, som blev sat op for ni år siden, kan holde til nogle år mere, eller om de skal fornyes. Hvis alle 331 medlemmers målere skal udskiftes, så er det en investering på mindst en halv million, så det håber vi ikke bliver aktuelt.

Følg debatten på facebook!
FÅ ABONNEMENT