Pensionist på cykeltur til Rom: Det var en øjenåbner

Pensioneret tandlæge Ole Riis fra Rønne cyklede til Rom på to måneder. To uger efter hjemkomsten siger han: Det er svært at være sur på cykel.

Du er lige kommet hjem fra en cykeltur fra Rønne til Rom. Hvorfor Rom?

– Jeg har aldrig været i Rom før. Og da jeg solgte min klinik i 2020, lovede mig selv at holde mig i form, så maskinen ikke sander til. Allerede på mine træningsture kunne jeg mærke kontakten til omgivelserne. At dufte, høre og se naturen, det gjorde mig glad. Det er svært at være sur på cykel. Og vi har friheden i Europa til at rejse på tværs af landegrænserne - endnu et incitament.

Du har cyklet lidt over 2.600 kilometer. Hvordan er din grundform?

– Jeg har altid dyrket sport. Jeg stammer fra Pedersker og spillede fodbold i PIF, da jeg voksede op. Siden har jeg spillet håndbold, dyrket atletik og løbet. Fremfor alt har jeg spillet badminton, både i Aakirkeby og Poulsker. I dag spiller jeg kun badminton. Da jeg rev et ledbånd over i foden, var det sket med det. Og så begyndte jeg at cykle.

Hvad fik du ud af turen?

– Den var en øjenåbner for mig. Den har især gjort mig bevidst om, hvor godt vi har det i Danmark. Hvor meget jeg skal værdsætte mit liv på Bornholm og min familie, mine søskende, mine børn og børnebørn. Den har også gjort mig bevidst om, hvor meget man kan klare, hvis viljen er til stede og man bruger sin sunde fornuft og sin objektivitet. Man finder ud af en hel del om sig selv, fysisk og mentalt, på sådan en tur. Hvor tolerant er man? En fast bestanddel var myrer og myg. Hvis du bliver tosset i skallen af den slags, skal du ikke tage på sådan en tur. Jeg prøvede i det hele taget at lade være med at bekymre mig om ting, jeg ikke kunne ændre på.

Var der problemer undervejs?

– Nej. Jeg har været utrolig heldig. Men jeg holdt også virkelig øje med vejen foran og bagved i mit bakspejl. De har busy roads i Italien, der er utrolig meget trafik og de kører tæt. Men der skete heldigvis ikke noget, og jeg fik heller ingen skader. Dog er hænder og håndled ret udsatte. Jeg havde ekstra skumgummi på styret, men det var alligevel hårdt for håndledene.

Hvilket udstyr havde du med?

– Jeg har købt en rigtig langturscykel, KOGA World Traveller Trekking Bike. Den er konstrueret til at klare den voldsomme belastning, der kommer fra bagagen. Der fulgte fem cykeltasker med i prisen og jeg havde nok 20-25 kilo bagage med. Jeg fylder 70 i september, så jeg ville ikke gå på kompromis med liggekomforten. Derfor købte jeg en luftmadas på 12 cm og en god dun sovepose og en lagenpose, som jeg havde utrolig glæde af. Jeg startede med fire graders varme på Rügen. I Rom lå jeg ovenpå lagenposen, det var 35 grader i skyggen og sveden haglede af mig.

Hvordan var sikkerheden på vejene?

– Jeg kørte på landeveje det meste af tiden og tyskerne kører næsten helt over på den anden side af vejen for at give plads. Italienerne kører egoistisk, de trækker sjældent over midterlinjen, og de kører endnu tættere på, hvis man selv trækker ud i siden. Vejene blev dårligere og dårligere, jo længere sydpå man kommer, men det gik. Det er helt utroligt, hvad man kan vænne sig til.

Hvordan planlagde du ruten?

– Jeg brugte et engelsk cykelprogram, Cycle Travel, og prøvede at følge den cykelvej, der hedder nummer 7, som går hele vejen fra Lapland til Siciliens sydspids. Jeg havde programmet på min iPad, og lagde ruten ind på min Garmin cykelcomputer. Jeg overnattede på campingpladser undervejs, så det var deres beliggenhed, der bestemte ruten. Dagsetaperne var på 60-70 kilometer, og jeg havde 39 overnatninger undervejs. Nord for alperne kørte jeg tre dagsetaper i træk, og så en hviledag. I Alperne og Appeninerne kørte jeg typisk to dage, og så en hviledag. Det er væsentligt hårdere område.

Hvad levede du af?

– Jeg levede mest af knækbrød, mayonnaise, cherrytomater og kogt skinke. Det kan holde sig i varmen.

Du ankom til Rom den 17. juli efter 60 dage på cykel. Gik det efter forventning? Og ville du gøre det igen?

– Jeg er overrasket over, hvor godt jeg klarede det. Og ja, jeg kunne godt gøre det igen, men på en anden måde. Jeg mødte mange interessante mennesker på vejen, og Simon fra England, han gjorde det rigtige. Han tog flyveren fra London til Istanbul og startede der. Jeg traf ham i Sydtyskland, hvor han var på vej hjem. Det er sådan man skal gøre. Og så skal man starte i april eller maj og køre med foråret hjem.

Ole Riis

Uddannelse: Tandlæge
Alder: 69
Gift med Hanne Grete
Familie: Tre børn og fem børnenbørn, fem søskende
Bopæl: Rønne
Hobbies: At renovere huse, og ellers alt med familien