Ny forpagter vil afholde events i Nexø Hallen: 'Vi kan også noget på Østlandet'

Det er bedre at have tårnhøje ambitioner og så ikke nå i mål, mener Dennis Daner, som er ny forpagter i Nexø Hallen. Selvom man kun når halvvejs, er det nemlig langt bedre end ikke at nå nogen vegne.

Hvordan kan det være, du bor på Bornholm?

– Jeg er bornholmsk gift, og vi kom hertil for to og et halvt år siden. Min hustru er fra Nexø. Det er dog ikke her, vi bor, men i Svaneke. Jeg kunne sikkert fint have flyttet hertil af andre årsager, for jeg synes, det er et dejligt sted.

– Mine kone og jeg har været sammen i nogle år, og jeg kan huske, at på en ferie herovre gik jeg rundt og tænkte, at det var fantastisk. Så sagde jeg til hende, at hvis hun nogensinde ville flytte til Bornholm, så skulle hun bare sige til. Nu har vi så været ude og opleve verden sammen og hver for sig - blandt andet har jeg boet i USA i en periode. Men da vi så fik første barn, flyttede vi til Hvidovre og så ramte corona og så arbejdede man alligevel hjemme, og så kiggede jeg på hende igen og spurgte - er det nu?

– Måske var det mere hyggeligt at arbejde hjemmefra på Bornholm, som har nogle helt andre rammer, og det er bare dejligt at vide, at ens børn vokser op i smukke og naturlige oplevelser.

Hvordan fik du noget med restaurationsbranchen at gøre?

– Mine forældre mødte hinanden i restaurationsbranchen, og jeg har trådt mine barnesko på min fars arbejdspladser. Så da jeg blev færdig med gymnasiet og ikke vidste, hvad jeg skulle være, så startede jeg bare der. Så blev jeg hængende, fordi jeg synes, det var meget sjovt. Og så fandt jeg ud af henad vejen, at jeg åbenbart er god til tal og mennesker, så jeg har drevet med ledelse, drift og konceptuering i mange år.

– Så det er en god kombination af maskinrummet og frontlinjen. Jeg tror på, at mange ting i livet er 90 procent forberedelse og 10 procent afvikling.

Og nu skal du så være forpagter i Nexø Hallen?

– Korrekt! Jeg synes, det kunne være sjovt og spændende at drive det her, og jeg blev meget positivt overrasket, da jeg kom herned, for jeg havde ligesom en fordom eller association om, hvordan sådan et cafeteria så ud. Jeg er vokset op med forældre, der har været forpagtere i en sportsklub, og det var nok det, jeg forestillede mig. Men da jeg kom herned, kunne jeg bare sagtens se nogle andre muligheder.

– Jeg håber, at jeg her kan have en positiv indvirkning på børn og unge. Det er selvfølgelig en forretning, og tingene skal hænge sammen, men jeg er også selv med i bestyrelsen for idrætsforeningen derhjemme i Svaneke, og jeg kan godt lide at have fokus på børns trivsel og velvære. Cafeteriet har været lukket ned i mange år, men jeg vil gerne forsøge mig med nogle tilbud til de mennesker, der bruger hallen i det daglige, og det er jo børn og unge. Om det så er Champions League-aftener, spilleaftener eller klippe-klistre - hvad ved jeg.

– Jeg er jo helt ny, så jeg har bare gjort mig nogle indledende tanker, og så må vi se, om det er en farbar vej, og om folk kommer herind, hvis jeg laver tilbuddene. Det er ligesom at spise en hval - en bid ad gangen.

Men det er ikke dig, der skal lave maden?

– Jeg laver ganske udmærket mad, men det er nok mere værtsrollen, jeg er god til, og så går jeg gerne til hånde i køkkenet. Men jeg har familie og venner til at hjælpe mig, og der er nogen af dem, der er gastronomer. Heldigvis er der ikke en fuld ordrebog, der venter på mig, så det bliver en løbende proces. Nu åbner jeg, og så må jeg kravle, før jeg kan gå.

– Der er også mange kedelige ting her i starten, fordi vi skal have banket noget helt nyt op, så der er forsikringer, kasseapparat, bankaftaler og hele leverandørkæden, der skal styr på. Målet er, at bruge så mange nærproducerede og lokale råvarer som overhovedet muligt.

– Jeg har ikke undersøgt det ordentligt endnu, men jeg vil gerne have frugt og grønt fra Bornholm og så måske kød eller andre ting, der kan give mening. Jeg synes det er privilegeret, hvis jeg kan forsyne vores gæster med lokalt og økologisk i så høj en grad, det er muligt. Når alt det er sagt, er jeg også klar over, at det skal hænge sammen, og det skal komme til en pris, hvor folk kan være med. Så jeg skal finde ud af, hvordan jeg kan bruge økologisk og lokalt på en måde, så det kan løbe rundt. Lokalt kan måske også være at købe fra Kvickly i Nexø i stedet for hos en grossist ovrefra. Så er der måske også en Kvickly i byen, når min egen søn en dag skal finde sit første job.

Hvad har du af visioner for Nexø Hallen i fremtiden?

– Jeg tror på, at vi med hallen som på nuværende tidspunkt kan rumme 600 mennesker, kan få nogle muligheder for at afholde nogle events her på Østlandet, så det ikke kun er nordlandet og Rønne. Det ville være sjovt og spændende, hvis vi kunne bruge hallen mere aktiv til foredrag, koncerter, musicals - hvad ved jeg. Mine tanker er helt åbne, og vi bliver nødt til at starte et sted, så nu har vi bare hyret Sebastian Klein, for ham er mine børn helt vilde med. Så må vi se, om vi kan sælge nogle billetter.

– Jeg synes, det er sjovt at arrangere, og jeg er også selv glad for at deltage, når der sker noget. Og så tror jeg da også, at det er et aktiv for Bornholm, jo flere tilbud og arrangementer, der er. Man kan bare se på Gæstgiveren i Allinge.

Det lyder som om, du ikke er bange for at tænke stort?

– Nej, det er korrekt. Man kan selvfølgelig hurtigt sætte sig selv op til fiasko, så du må ikke kalde artiklen noget med, at jeg drømmer om Nik og Jay. Men hvor kunne det være sjovt. Og jeg bliver nødt til at tænke den tanke, for så når jeg måske halvvejs, og halvvejs er bedre end ingen vegne. Men lige nu tænker jeg ikke så konkret. Jeg tænker bare over, hvad vi skal arbejde hen imod, og hvad der ville være sjovt.

– Jeg vil gerne lave arrangementer, så de kan give et lille overskud, som så kan bruges på næste arrangement. Så kan man hele tiden bygge på, og så tør man måske en dag lægge hånden på kogepladen og booke et navn, der koster 100.000 kroner. Men det skal helst være en selvbærende forretning, og så skal jeg tjene pengene et andet sted.

– Nu ser vi, hvad der sker. Der er ikke noget, der er rigtig og forkert, men når jeg gør det her, så er det fordi jeg kan se noget for mig på den lange bane. Jeg kan se et forretningsgrundlag, man kan bygge videre på og måske ekspandere. Det må tiden vise.

Dennis Wibe-Daner

47 år, oprindeligt fra hovedstadsområdet, men bor nu i Svaneke med sin kone og deres to børn

Autodidakt indenfor drift og ledelse i restaurationsbranchen

Ny forpagter af Nexø Hallens restaurationsfaciliteter fra 1. november.