Nu er det højtid for 'spis og skrub af'

Nu er det højtid for 'spis og skrub af'
Nina Bonnén Mourier nyder sammen med sin familie livet på Christiansø. Eget foto
DAGENS NAVN | ABONNENT | 13. NOV 2023 • 05:30
DAGENS NAVN | ABONNENT
13. NOV 2023 • 05:30

Nina Bonnén Mourier er en af de godt 90 faste beboere på Christiansø, hvor hun i godt et år har boet sammen med sin familie.

Det er blevet efterår, turisterne er væk, og I er alene tilbage på øen, så hvad er status lige nu på, hvordan livet udspiller sig på Christiansø?

– Her er jo stille i efteråret og om vinteren – på nogle parametre. For vinteren åbner jo også for nogle af de fællesskaber, som står stille om sommeren. Det kender I formentlig også på Bornholm, at alle har travlt med turister. Her er der travlt på kroen og gæstgiveriet og i sildebutikken – alle turisterhvervene har travlt hele sommeren, og derfor lukker vi også helt naturligt nogle af vores fællesskaber ned, som så blomstrer op igen om vinteren.

– Dem er vi også allerede i fuld gang med nu. Fællesspisning for eksempel, og vi har lavet et folkeuniversitet – alle mulige aktiviteter, hvor vi kan mødes som øboer. Vi har jo for eksempel en støtteforening på Christiansø, og dens arrangementer er om sommeren åbne for alle, så der kommer rigtig mange både i form af de faste sommergæster, men også mere løse turister. Om vinteren er det i langt højere grad kun øboerne, der kommer til de arrangementer, baller, banko, og hvad det ellers kan være. Det er klart, at det bidrager til at skabe et andet og tættere fællesskab mellem os, som bor her hele året, og det er dejligt at "klikke" ind i det oven på den mere hektiske sommer. I løbet af den mødes vi da også, men i nogle mere uformelle sammenhænge, fordi vi er ude på øen. Om vinteren sætter vi så en anden ramme om vores fællesskaber.

– Så vi er i fuld gang med det, vi kalder "spis og skrub af", og om lidt tager vi hul på samme tradition, som vi, så vidt jeg ved, har importeret direkte fra Gudhjem, med at mødes hver dag i december og åbne et kalendervindue, som vi skiftes til at pynte og afsløre for hinanden. Så synger vi nogle julesange og spiser en pebernød.

Er det rigtigt forstået, at det folkeuniversitet, du omtaler, er noget nyt, I har startet op?

– Ja, det er et nyt tiltag. Christiansø blev jo certificeret som naturpark for nogle år siden, og i den forbindelse blev der nedsat et naturparkråd, og det er faktisk det – som består af en flok videnspersoner inden for natur, kultur og historie, og som sidder både i København og på Bornholm – der er idemagerne bag folkeuniversitetet, og som sammen med mig har løbet det i gang.

Hvor mange arrangementer har I haft?

– Kun et med Magnus Heide Andreasen og Miller Birk, som blandt andet ejer og driver ivandet i Tejn Havn. Men den 30. november har vi næste arrangement, og der kommer i alt seks foredrag med det sidste den 20. april.

Hvornår var det, du og din familie flyttede til Christiansø?

– Den 1. september sidste år.

Det må have været spændende – hvordan er det blevet forløst, har det levet op til, hvad I håbede og troede på?

– Vi er rigtig, rigtig glade for at bo på Christiansø! Vi var meget spændte på, hvad det var, vi flyttede ud til. Det, vi håbede på, var en anden ramme især i forhold til arbejds- og familieliv og det at kunne være meget mere sammen med vores børn, som nu er syv og 10 år. Det har vi i høj grad kunnet indfri, og vi arbejder også begge to væsentligt mindre nu end før.

Hvad laver du og din mand?

– Jeg er naturvejleder i naturparken herude, og han er en af dem, som der måske er en tendens til, der kommer flere af, han pendler i hvert fald til København og går kun fysisk på arbejde en gang imellem. Meget af hans arbejde foregår her via en internetopkobling. Han er ingeniør i en udviklingsafdeling i en stor virksomhed.

Hvad med jeres børn, som vel har forladt venner og legekammerater, er det gået fint?

– Ja, men det er da hårdt for alle at flytte fra venner og kammerater og ikke mindst bedsteforældre. Vi havde begge bedsteforældrepar på banen en gang om ugen, men nu ser vi dem en gang om måneden eller hver anden eller tredje – til gengæld bor man så sammen, når man ses. Især vores store dreng savner da også sine kammerater, mens vores pige lidt var i transit, fordi hun alligevel skulle fra børnehave til skole. Men de har fundet gode kammerater og trives rigtig godt herude.

Hvor boede I før?

– I Værløse. Vi boede på den gamle flyvestation og er flyttet til en søfæstning i Østersøen, så det er fra militærområde til militærområde, kan man sige, haha.

Hvor længe tror du, I skal bo på Christiansø?

– Den har jo udviklet sig til at være langt mindre stationær end tidligere, og jeg tror egentlig, at mange er kede af, at familier, som kommer hertil, rejser igen hurtigere, end man gjorde i gamle dage. Det er svært at sige, det kan være, vi bliver her resten af vores liv – eller så længe, vi kan have et job her, for uden det kan man ikke blive her. Men vores perspektiv er, at så længe, vi er glade for at bo her, og tingene går op, bliver vi. Og vi nyder rigtig meget at bo herude.

Bio:

Nina Bonnén Mourier er 44 år.

Hun bor i Gaden på Christiansø sammen med sin familie, som består af manden, Michael, og børnene Marta på syv år og storebror Halfdan på 10 år.