Nabo til landanlæg: Jeg har haft det ad helvede til

Flemming Pihl og hans hustru, Gitte, opdagede pludselig, at de bliver tætte naboer til Energiøens landanlæg – og med mindre der kommer en lovændring, er de sikre på, det smadrer deres økonomi.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er hjemmefødt på Udmarksvej i Aakirkeby i 1963.

Og din skoletid?

– Jeg gik på Aaker Skole, men jeg forlod skolen i 9. klasse og begyndte faktisk på job som 15-årig. Det var som arbejdsdreng hos en vvs'er, der hed Poul-Erik Ipsen i Aakirkeby, men jeg har været mange forskellige steder siden. Jeg har for eksempel været lidt på landet, på skæreriet i Vestermarie i en periode og på fiskefabrikken Nordfilet i Nexø.

Hvor arbejder du nu?

– Jeg er i Vej og Park i Rønne, og der har jeg været siden 1985. Oprindeligt hed det dog Bornholms Amts Vejvæsen.

Hvordan mødte du din kone, Gitte?

– Jamen, hun løb mig på dørene hele tiden, haha. Nej, vi mødtes vist på Hotel Nexø første gang, hvor der var diskotek dengang. Det var i 1981, så hun er kone af første ægteskab.

Hvornår blev I gift?

– Det blev vi i 1987.

I bor på Søndre Landevej 43, hvornår købte I huset der?

– De gjorde vi i 1984, og der har vi boet siden, så det er 39 år.

Og det har I været glade for, kan jeg næsten regne ud?

– Ja, dét har vi skam været. Vi har bygget ud, lavet ekstra værelser, lavet badeværelser og køkken og bygget en ny garage.

Du var mandag den 20. marts i Møbelfabrikken i Nexø, hvor Energinet præsenterede planerne for det kæmpe landanlæg, der skal bygges. Det fremgik, at I kommer til at ligge klos op ad det, og du gjorde opmærksom på, at det smadrer jeres økonomi, fordi huset bliver umuligt at sælge og også at leje ud, fordi der kommer at være en masse støj i flere år under etableringen?

– Ja. Vi har sparet op i vores mursten og haft flere muligheder i forhold til, hvad pengene fra huset skulle bruges til. Jeg har en lille virksomhed ved siden af mit arbejde i kommunen, hvor jeg i min fritid kører og graver lidt for nogle murere med nogle minigravere jeg har, når de for eksempel skal støbe fundamenter. Og i den forbindelse har vi talt om at rykke videre til et lidt større sted, fordi jeg mangler plads til mine maskiner.

– Det skulle vi bruge nogle penge til. Og ellers har det hele tiden været meningen, at vi ville bruge dem til at flytte til byen, når vi blev gamle.

Hvornår hørte I første gang, at I ville blive så tætte naboer til det der kæmpe anlæg?

– Vi vidste godt, at vi lå i bruttoområdet, men vi har ikke vidst, om anlægget skulle ligge på vores side af Vasegårdsvejen eller på den anden side. Men det fik vi så smidt i hovedet torsdag før mødet på Møbelfabrikken. Jeg havde opsnuset en mail til en fra Energinet og skrev og spurgte, for jeg syntes, at det var mærkeligt, at vi ikke fik nogen besked om, hvad der skulle ske.

– Altså, skulle vi vente og stå nede på Møbelfabrikken og få en stor spand koldt vand i hovedet, mens alle andre mennesker stod og kiggede på os? Så jeg skrev til ham fra Energinet, at jeg syntes, det var mærkeligt, at vi ikke fik nogen besked, og at det ville være på sin plads, at vi fik noget at vide, inden vi kom derned om mandagen. Han svarede, at vi ville modtage en skrivelse om mandagen og blive kontaktet senere på ugen, hvor vi jo altså om mandagen skulle på Møbelfabrikken.

– Så kunne vi ellers bare gå der ved siden af os selv torsdag, fredag, lørdag og søndag og tage derned om mandagen.

Hvordan havde I det da?

– Jeg har haft det ad helvede til, det har jeg stadigvæk. De smadrer hele vores ældreliv, de smadrer vores fremtid fuldkommen, hvis vi ikke får nogen kompensation. Vi kommer til at sidde her i støj, larm og spektakel. Seks års byggelarm, og vi kan jo ikke sælge huset.

Det kræver åbenbart en lovændring, hvis I skal have noget kompensation, men siden mødet på Møbelfabrikken har der været en del snak fra blandt andre de bornholmske folketingsmedlemmer Lea Wermelin og Peter Juel-Jensen om, at den nødvendige lovændring er vigtig at få gennemført – har det vakt et håb hos Gitte og dig?

– Ja, lidt har det. Et lille håb. Men de har jo ikke på nogen måde lovet noget.

Som jeg forstår det, er det en større politisk proces, der skal til, og det er politikerne på Christiansborg, der skal sikre sådan en lovændring, men det må vel stadig tænde et lys i mørket hos jer, at der bliver talt om det?

– Ja, borgmester Jacob Trøst har da også talt om det, og vi er blevet lovet at få noget at vide inden sommerferien.

Men indtil da går I og er nervøse?

– Ja, og aner ikke en skid. Vi kan ikke gøre noget som helst. Jeg har ikke forstand på det, men kommunen skal jo godkende en lokalplan, så kan de mon ikke skrive et notat i den forbindelse og kræve, at det bliver opfyldt, at de berørte ejendomme kan kompenseres, inden planen bliver godkendt? Indtil videre har vi skrevet om sagen til alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne.

Har I fået svar?

– Ja, fra en tre stykker – de siger, de er i gang med sagen, men de kan ikke love noget som helst.