Når Ibs cykel holder udenfor, er museet åbent

Tidligere havnefoged Ib Hansen har etableret Listed Fiskerimuseum i et gammelt kølehus på Listed Havn.

Den sidste fisker har for længst forladt Listed Havn. Men historien om det en gang så store erhverv, som fyldte havnebassinet med kuttere og skabte masser af aktivitet på og omkring havnen, bliver bragt til live, når man går ind ad den røde port til havnens gamle kølehus.

Her er historien om fiskeriet i Listed dokumenteret i tidligere havnefoged Ib Hansens imponerende samling, som han har skænket til Listed Havneforening.

– Det er ikke mit museum. Men jeg har samlet tingene sammen, og det er mig, der passer museet og passer på tingene for Listed Havn, siger han.

Det startede i det små med, at Ib Hansen lånte et af de redskabsrum, som fiskerne havde, og for at pynte lidt på væggene hængte han nogle fiskeribilleder op. Da han kom til at mangle plads, flyttede han samlingen op på førstesalen i den ejendom, hvor guldsmed Sebastian Frost har sin virksomhed. Da guldsmeden fik brug for mere plads, skulle Ib Hansen finde et nyt sted til museet.

Lamperne har tidligere stået på Listed Havn. Det var først, da Ib Hansen så dem på et billede, at han fandt ud af præcis, hvor de havde stået. Foto: Holger Larsen

Starter motorerne

– Den daværende formand for havnen foreslog, at vi flyttede museet ned i det gamle kølehus, som var en af de bygninger, havnen havde købt af Espersen, da det var slut med fiskeriet. Kølerummet var isoleret og lige til at gå til, fortæller Ib Hansen.

"Listed Fiskerimuseum" står der på et ret diskret skilt på den hvide bygning med den karakteristiske røde port fra kølerummets tid.

Indenfor er der ikke ændret noget bygningsmæssigt. Huset fremstår stadig som et tidligere kølehus, så den historie også bliver fortalt.

Væggene er dekoreret med billeder, navnebrætter fra fiskerbåde, værktøj med videre. Der er modelbåde, lygter, redskaber, tovværk, fiskenet og meget andet. På gulvet står en samling af skibsmotorer på paller.

– Det skulle gerne være fra Listed stort set altsammen, siger han.

– Når turisterne kommer om sommeren, tager vi pallevognen og kører nogle motorer ud foran museet. Så starter vi motorerne, og det er noget, folk kan lide.

Et stort netværk

De mange effekter er møjsommeligt samlet sammen igennem mange år, hvor Ib Hansen har draget nytte af et enormt netværk i fiskerikredse.

– Så kommer der en med en modelbåd. "Vil du have den"? En anden fortæller, at han har et navnebræt liggende i kælderen. Vil du have det? Og så kommer han også med nogle billeder.

En god bogtrykkerven har affotograferet de mange billeder, en gammel glarmester har skænket museet skifterammer, og sådan er det hele vejen igennem.

– Nogle har sponsoreret noget, andet har jeg lavet. Jeg kan finde arbejde til alle. Man skal bare snakke pænt til folk, siger Ib Hansen.

Ib Hansen er stolt af samlingen. Men når han skal nævne noget han er specielt stolt af, er det de mange navnebrætter, han har fået fra de gamle listedkuttere. Mange af navnebrætterne er suppleret med fotos og nogle gange også tekst til at fortælle historien. Foto: Holger Larsen

Skal ikke være større

– Skulle jeg have plads til alt det, jeg har samlet sammen, skulle jeg have fire gange så meget plads. Der står nogle motorer hos Columbus i Hasle, og der står en del motorer hos min gode ven i Nexø, der hjælper mig med at lave motorer.

– Det har bare grebet om sig. Jeg har også flere billeder og ting derhjemme i kælderen. Men jeg mener, at museet skal være som nu, hvor det er overskueligt og kort fortæller historien om, hvordan fiskeriet startede, og hvordan det sluttede, siger han.

Der skal også gerne være plads til, at gæsterne kan slå sig ned på museet, hvor der er opstillet borde og stole. Her er man velkommen til at medbringe kaffekurven.

Museet skilter ikke med faste åbningstider, for det vil Ib Hansen ikke være fastlåst af, men han er der tit:

– Jeg plejer at sige, at når den røde port er åben, eller min cykel står udenfor, så er museet er åbent. Eller ring til mig. Er jeg hjemme, så tager det mig ikke lang tid at cykle herned og åbne, siger han.

Visdomsord om sømandskab. Foto: Holger Larsen

Glaskuglerne under loftet blev brugt ved laksefiskeri, og de er i høj kurs, fortæller Ib Hansen. På gulves ses nogle bådmotorer. Foto: Holger Larsen

Fiskede rejer

Ib Hansen kalder sig selv havnemiljøskadet.

– Jeg er født og opvokset i Listed, og jeg er altid kommet på havnen. Min far var fisker. Jeg kunne godt tænke mig at blive snedker, men jeg var for sent på den med at søge en læreplads. Så kom en af de første store både i Listed, og den skulle have nogle folk med. Her fik min far og jeg hyre. Det var barsk at begynde som fisker i februar-marts, hvor der var is på dækket, fortæller Ib Hansen, der dog ikke blev mere afskrækket, end at han fortsatte som fisker i mange år:

– Jeg har været med flere både og også selv haft båd. Jeg har som regel altid lavet mad om bord på bådene. Det prøvede jeg også på rejetrawlerne, hvor der skulle laves mad til 26-28 mænd. Jeg var med til at forlise med Ocean Prawns ved Grønland i 1984. Jeg lavede også mad, da jeg var med Frenneodde på fiskeri ved Argentina i 1992.

– Jeg har prøvet lidt af hvert.

Ib Hansen gik i land i 1993 og arbejdede i fiskeindustrien, hos Bornfish som lossemand i Listed og på fabrikken i Nexø, indtil han gik på efterløn.

Havnefoged i mange år

Sideløbende havde han det ulønnede hverv som havnefoged i den private Listed Havn fra midt i 1970’erne og helt frem til 2021, da han fyldte 80 år.

– Jeg blev afløst som havnefoged af Gerner Espersen med den aftale, at jeg skulle fortsætte med at passe museet, og at jeg skal tage mig af lystsejlerne og autocamperne, som kommer her. Jeg plejer at kalde mig konsulent. Det lyder så fint.

Det er ikke noget problem for Ib Hansen stadig at bruge mange timer på Listed Havn:

– Min kone Jytte har været vant til, at jeg altid har været meget væk. Jeg var nogle gange oppe ved Grønland i to-tre-fire måneder, når jeg fiskede rejer med Ocean Prawns. Hun har også en masse interesser, hun løber til. Så det fungerer fint, siger han.

"Det er min farfar"

Ib Hansen har to-tre kammesjukker, der kommer og hjælper med museumsdriften.

– Så sidder vi og pudser lidt messing, kigger på billeder, roder med motorer, vi skal have til at køre. Vi har et tilflugtssted her. Så kommer folk og snakker. Somme tider tager vi en bitter, ellers lade vi være.

– Jeg har længe haft et billede liggende af en gammel fisker. Hvem er han? Så kommer der et barnebarn forbi: "Det er min farfar". Nu er billedet kommet i ramme, og min kone har skrevet navn på. Så kommer det ned at hænge på museet. Sådan kommer der lidt nyt til efterhånden, siger Ib Hansen, der kalder fiskeriets skæbne forfærdelig:

– Her i Listed har der været 15-20 både. Den sidste fisker herfra flyttede til Nexø for fire-fem år siden, og den kutter er også hugget op nu.

Ib Hansen er 83 år, men håber at være frisk nok til at passe museet et stykke tid endnu.

– Jeg har lige fået nye knæ, så går det vel lidt igen...

Ib Hansens cykel holder udenfor den røde port – Listed Fiskerimuseum er åbent. Foto: Holger Larsen

Han er blevet lidt berømt

Det er ikke kun Listed Fiskerimuseum, som er blevet en attraktion i Listed. Det er manden bag, Ib Hansen, nærmest også blevet – måske især blandt de lystsejlere og autocampister, som er blevet stamgæster i havnen.

– Han er nærmest et levende klenodie. Det er min opfattelse, at han er blevet lidt berømt, siger Gerner Espersen, der i 2021 afløste Ib Hansen som havnefoged.

Gerner Espersen har båd i Listed, men bor i Rønne. Så det passer fint, at Ib Hansen fortsat tager sig af lystsejlere og autocampister og i det hele taget fungerer som havnens ansigt udadtil.

– Det er Ibs liv at være nede på havnen. Når han ikke er hjemme hos Jytte til frokost eller aftensmad, er han nede på havnen.

– Ib har en stor viden om tingene og er en god mand for havnen, siger Gerner Espersen.