'Mit temperament passer rigtig godt til det bornholmske'

DAGENS NAVN: Lina Skovbjerg er opvosket i Vestjylland blandt håndværkere og landmænd, hvor tonen ofte var hård. Ikke ligefrem et sted, hvor man ville have haft nemt ved at tolerere voksne Lina Skovbjergs livsstil som veganer. Noget, hun ikke selv opfatter som særlig kompliceret eller svært, da det i bund og grund handler om at behandle dyrene og planeten ordentligt. Et budskab, hun vil tale vidt og bredt om på Bornholm til det kommende kommunalvalg, hvor hun stiller op for veganerpartiet.

Du flyttede til Rønne sammen med din datter Nina i 2018. Hvad var det ved Bornholm, der fik dig til at flytte til øen?

– Bornholm har noget af den smukkeste natur, jeg har oplevet. Jeg har boet i København i mange år på grund af uddannelse og arbejde, men efter at have været på Bornholm en del gange, blev det tydeligt for mig, at jeg ønskede, at mine børn skulle være i andre omgivelser end en storby, mens de voksede op. Min datter er flyttet med, og min søn, Sofus, er blevet boende hos sin far i København. For mig var det samtidig en tilbagevenden til det, jeg kommer fra; nemlig et mindre samfund, hvor man hilser over hækken og hjælper hinanden. Mit temperament passer rigtig godt til det bornholmske, og jeg føler mig hjemme blandt de mennesker, jeg møder i min hverdag.

Hvad er den bedste måde eller det bedste sted at opleve den bornholmske natur?

– Jeg holder meget af gåture i den bornholmske natur, og det gode er, at der ikke kun er ét fantastisk sted. Der er rigtig mange skønne steder, og jeg er sikker på, jeg ikke har set halvdelen af de gode endnu. Da jeg bor i Rønne bruger jeg Nordskoven utroligt meget. Grænselandet mellem hav, skov og hvid sandstrand er så fascinerende smukt. Når jeg er ude i naturen eller i nogle af de skønne kystbyer, føler jeg mig så heldig at bo på Bornholm, at jeg må knibe mig i armen, og hvis det står til mig, skal jeg blive gammel her. Jeg holder også meget af at sove ude, og særligt at hænge i min outdoor-hængekøje, selv om det er blevet til for lidt på det seneste.

Nu arbejder du jo som geolog i regionskommunen, hvor du beskæftiger dig med jordforurening. Hvad gør du selv i dagligdagen for at passe på miljøet, og har du nogle tips til læserne?

– For mig at se, er det vigtigste, hvad jeg som enkeltperson kan gøre for miljøet, at spise plantebaseret. Det er langt mindre pladskrævende at dyrke planter direkte til menneskeføde frem for til dyrefoder, det er langt mere klima- og miljøvenligt, og så er det meget vandbesparende i forhold til at spise animalsk. Jeg køber også så vidt muligt økologisk, men det kan være svært at tage valget, når det nogle gange er dobbelt så dyrt. Jeg har valgt at undgå at flyve privat, og jeg forestiller mig, at jeg kun skal flyve langt væk meget få gange i resten af mit liv. Jeg køber det meste af mit tøj som genbrug, og så sorterer jeg affald i de fraktioner, der kan afleveres ude på Bofa og ser frem til, at vi kan komme af med endnu flere forskellige typer, som kan genbruges. Mit bedste tip til læserne i forhold til miljøet er at læse "Dansk Naturfredningsforeningens udgivelse: Sådan Ligger Landet – tal om landbruget" og at se Cowspiracy og Seapiracy på Netflix for at forstå, hvilken kollosal negativ indflydelse det globale industrilandbrug- og fiskeri har på vores miljø. Forhåbentlig kan det inspirere nogen.

Hvornår blev du veganer, og hvad fik dig til at gå over til den diæt?

– Veganisme er ikke en diæt, men et etisk standpunkt. Jeg begyndte at spise en plantebaseret diæt, da jeg for over fem år siden så dokumentaren Cowspiracy på Netflix, som omhandler de miljøskadelige konsekvenser af især kødspisning men også æg og mælkeproduktion. Efter at have opdaget, at det ikke er nødvendigt at spise noget, der kommer fra dyr for at have en sund krop, blev jeg pludselig i stand til at se dyrenes personligheder. Før var de blot produkter for mig, men nu stod de frem som de individer, de er. Da jeg kunne se, at en kalv opfører sig stort set som en hundehvalp, og jeg accepterede, at en gris er mere intelligent end en hund, kunne jeg ikke længere betale for, at de bliver påført smerte og død for min skyld. Som veganer bliver jeg af nogle betragtet som ekstremist, men veganisme har kun én grundsætning, som er "at undgå at skade dyr, hvor det er praktisk muligt". Jeg synes, det er en meget empatisk og meget lidt ekstremistisk tilgang at have til dem, vi deler planeten med.

Du er opvokset i Vestjylland, hvor modstanden mod forandring i nogle tilfælde også er stærk. Hvad har du lært af din opvækst der, du kan tage med dig ind i kampen for dyrene og miljøet?

– Jeg er opvokset blandt landmænd og håndværkere, hvor omgangstonen godt kunne være hård, og hvor bløde værdier og det at være anderledes ikke blev modtaget særligt skånsomt. Det, jeg har lært, som jeg kan bruge i min kamp for dyrene og dermed også miljøet og klimaet, er at stå i modstanden og at holde fast i min sandhed, uanset hvor meget jeg bliver hånet og latterliggjort. Og der er ingen tvivl om, at det bliver jeg i disse år, når jeg mener, at dyr skal have rettigheder, og når jeg stiller op for Veganerpartiet.

Nu stiller du op som kandidat for Veganerpartiet til KV21. Har du altid drømt om at lave politik, eller var det noget, der skete ved et tilfælde?

– Jeg har faktisk aldrig forestillet mig, at jeg skulle lave politik, selv om der er flere, der har foreslået det. Jeg er mere introvert end ekstrovert, så det er ikke det mest naturlige for mig at stille mig frem i offentligheden. Men da Veganerpartiet blev opstillingsberettiget, og det blev muligt at få partiet på stemmesedlen, følte jeg at nogen måtte tage faklen på Bornholm og være en stemme for de omkring 500.000 grise, der hvert år bliver slagtet her, samt for køerne, hønsene og de andre dyr i industrien. Og i virkeligheden burde det være en ret nem sag at få opbakning til, da en omlægning til plantebaseret produktion og kost vil være til stor gavn for både klima, miljø og sundhed. Jeg har brugt en del tid på gadeaktivisme og oplysning, men det er tydeligt, at de store og hurtige forandringer skal ske ved lovændringer, og derfor er det altafgørende, at nogle af os går ind i politik.