'Mit liv som tumling' – Uffe advarer mod udtryk, der kan krænke hele befolkninger

'Mit liv som tumling' – Uffe advarer mod udtryk, der kan krænke hele befolkninger
Uffe Markmann med sin hund, Luffe. Privat foto
DAGENS NAVN | Fredag 19. januar 2024 • 05:30
DAGENS NAVN | Fredag 19. januar 2024 • 05:30

Da Uffe Markmann fra Rønne gik på folkepension, fik han tid til at skrive, og nu kommer der hele to bøger fra hans hånd.

Tillykke med din første roman, "Korthuset", som udkommer den 19. februar, hvad handler den om?

– Den tager udgangspunkt i tre gutter, som følges ad det meste af deres liv fra de er helt unge, og den foregår fra 1965 og frem til 2002. I den periode sker der rigtig meget for dem, både i form af social deroute og det modsatte, altså succes. Så deres livsforløb er den røde tråd i bogen.

– Men det handler også om den forandring, samfundet gennemgår på den måde, at den ene af dem er bydreng hos en lille grønthandler i Hvidovre, hvor bogen starter, og på den måde kan man opleve, hvordan den lille, flittige grønthandler udfordres af det store supermarked, som åbner overfor. Dertil er der noget kriminalstof med kriminelle elementer, som forsøger at snyde, bedrage og stjæle. Der er både narko, politi og fængsel ind over – og dertil de store fisk, som plejer at gå fri, mens de små banditter bliver taget.

Der er også noget samfundskritik?

– Ja, der er noget indignation og samfundskritik i bogen. Men jeg forsøger at undgå det med offerrollerne, for det er jo ikke sådan, at fordi du er opvokset under socialt udfordrede forhold, så ender du nødvendigvis på bunden af samfundet. Vi har trods alt oplevet en mønsterbryder eller to, som faktisk klarer sig rigtig godt.

Jeg kan også af pressemeddelelsen om bogen se, at den kommer vidt omkring til både resten af Europa, til Fjernøsten og til Amerika?

– Ja, det er jo, fordi der er nogle, der rejser rundt og forsøger sig med forskellige ting. Jeg har for eksempel researchet på tulipanmarkedet i Holland, som pludselig eksploderede i tresserne, hvilket der var nogle, der gerne ville udnytte, og som ikke kunne få nok. Der kommer noget hashhandel ind over, da der er en, der øjner en chance for at smugle hash ind i forbindelse med handlen med tulipanløg. Bogen tager afsæt i virkeligheden, men historien bliver blæst pænt op af min egen fantasi, og der sker også et mord på et tidspunkt i bogen.

Det er din første bog, hvordan er du overhovedet kommet på, at du skulle skrive sådan en?

– Jamen, for tre år siden, da jeg var 66 år, gik jeg på folkepension og tænkte, at nu havde jeg tid til at skrive. Det er noget, jeg altid godt har kunnet lide, så jeg startede med det som en form for hobby, bare for mig selv. Så voksede historien stille og roligt frem. Men jeg læser også meget selv, så jeg kan godt se, hvad der skal til for at få en god historie til at bære.

Hvor er du født og opvokset?

– I Søborg, men jeg flyttede til Bornholm som 28-årige. Jeg skulle over at fiske og startede ved fiskeriet i 1983, men har lavet meget andet siden da. Faktisk udkommer mine livserindringer i marts måned, som meget konkret beskriver min rejse fra Storkøbenhavn og hertil, og hvad der er sket i mit liv her.

Hvilket job gik du på pension fra?

– Jeg har været socialpædagog det meste af mit liv. Har arbejdet med mange forskellige typer – misbrugere og udviklingshæmmede for eksempel, men har også undervist og været vejleder og mentor inden for jobcenter-regi.

Hvad kommer bogen om dig selv til at hedde?

– "Mit liv som tumling", fordi jeg har tumlet meget rundt i mit liv.

Og hvorfor hedder din roman "Korthusene"?

– Fordi den jo handler om alt det, vi bygger op gennem vores liv, både vores karriere og privatliv, hvor vi gerne vil en hel masse, men hvor noget af det er ligesom korthuse, der nemt kan styrte sammen.

Pressemeddelelsen om "Korthusene" bringer en advarsel om, at der kan forekomme meget sanselige, voldsomme og erotiske scener og optræde udtryk, der kan krænke personer eller grupper sågar hele befolkninger. Det lyder voldsomt?

– Ja, der er nogle af mine karakterer i bogen, som vil skide på kællinger og så videre. Men det er jo ikke som sådan mig, det er personerne i bogen, der er nogle grove typer, og det kan jeg jo ikke gøre for. Jeg må være tro imod deres måde at udtrykke sig på.

Og de benytter altså et vist frisprog?

– Ja, der kan forekomme et vist frisprog, det skal man være forberedt på. Men tiden var jo også en anden dengang, og det bidrager da også med noget kulør til fortællingen. Jeg fik også at vide, da jeg sendte bogen til forlaget, at den har et rigtig godt flow og er dejligt let at læse. Jeg har da også forsøgt at rense den for alle mulige bøvede, besværlige udtryk og fagtermer, så den skulle være meget underholdende på den måde, at den rummer en del humor på en alvorlig baggrund.

Uffe Markmann er 69 år.

Han flyttede til Bornholm som 28-årig og bor i Rønne med sin hund Luffe.

Han udgiver den 19. februar på forlaget Forlaget mellemgaard romanen "Korthusene" og til marts sine erindringer, "Mit liv som tumling".

 

Følg debatten på facebook!


En sijllavitta



‘Sijllagjæl’ (indvolde fra sild) som man klaskede op på en væg i forskellige figurer, fx et ansigt, for at forskrække folk om natten, idet det lyste (fosforescerede). Teinnæs illustrerer ordet med følgende citat: ‘Pass du på, ønte varr så vikti, æjlla kajn du tro jâ ska lawa dai en sijllavitta’.
FÅ ABONNEMENT