Mindeord: Tak for turen, Sam

Per Samuelsen, der i mange år var lærer på Nexø Skole, døde forleden, 86 år.

Henry Jespersen skriver på vegne af Sct. Georgs Gilderne, Nexø, mindeord om Per Samuelsen, der døde forleden, 86 år:

Bum-bum, bum-bum, bum-bum,

Sådan kunne mit personlige første møde med Per Samuelsen, eller Sam beskrives. Lyden fra jernbanevognens tur hen over skinnerne, 4.000 km østpå fra Moskva.

Et ord på Sam kunne være engageret. Han var meget optaget af få noget indhold med hjem fra rejsen. Hans engagement bestod blandt andet i at passe på Johan Fuglsang og få ham med hjem igen. Allerede på dag 2 gik det galt i Moskva. Sam var optaget af at snakke med andre, mens Johan sammen med Richard gik i metroen i stedet for hen til turistbussen. Vi fik senere Johan og Richard tilbage efter de havde gjort forretninger i dollar og rubler.

Hans engagement havde han også i indsamlingen til undervisningen i skolen.

Aviser blev klippet ud. Ting blev samlet sammen. For det kunne måske bruges på et tidspunkt i undervisningen i de store klasser. Så da skolegerningen stoppede, og ikke mindst da Sam og Hanne flyttede fra det store hus til det lille hus, så var der meget, som blev sorteret ud. Vi er nogle, der fik kasser med beskeden: Værsgo, det er til dig. Det kan du få nok brug for.

Spejderarbejdet

Engagementet blev også vist i Gildet. Både i gildehaller og i fortællinger i grupperne. Sam havde meget at fortælle. For et langt liv med rejser og arbejde, lærer på Nexø Skole i en generation gav en masse viden og visdom, som skulle fortælles ud igen.

Men også på det mere praktiske og fysiske plan har Sam vist et engagement. I tror det næppe. Men Sam var med til at lave loftet på Finnedalsgården. Han var også med i de allerførste spæde oprydninger på Spejdercenter Rømeregård. På hjemmefronten hørte vi om pasning af naturgrund, brændesavning og pakning af brænde i kasser, kolonihave, og så videre.

Et andet ord kan være stolthed. Det at børnene laver noget fornuftigt. At børnebørnene får uddannelse og arbejde. Jeg har ikke hørt Sam prale om eller over sit afkom. Men i stemmen med fortællingen om de 13 børnebørn var der en stolthed og beundring. Om børnene har vi fået fortællinger om FN, Geneve, Sydafrika, hjælpearbejde i Myanmar, den britiske familie, Coloplast og Ungarn, Vineyard kirken i Rønne, burmesiske flygtning på Bornholm, baptistkirken og meget mere.

Han gav plads

Også eleverne fra skolen fik beundringer med på vejen, når vi snakkede om effekten af lærerens påvirkning. For som lærer kan man være i tvivl, om det er børnenes naturtalent eller lærerens påvirkning, der former eleverne til det, som de blev eller udrettede i deres voksne liv. For Sam havde i hvert fald beundring for de elever, som han betragtede som "håbløse" i skolen. Men som senere i deres liv fik udrettet noget. Ja nogle faktisk ret meget.

Et tredje ord kan være: Han gav plads. Alle der omgik Sam vidste, at det kunne være svært at få plads i samtalen. Men på nogle områder var han ikke så markant. Dette billede fra hjemmet kan af mig være forkert opfattet. Men jeg tror ikke Sam på noget tidspunkt har trumfet ind over Hanne, når det gjaldt brugen af mobiltelefon, sms, mail, eller Skype.

Plads og støtte har Sam også givet til spejderarbejdet. Alle børn i hjemmet har været spejder. Og Sam har været aktiv i bestyrelse og ledelse af spejderkorpsene i Nexø. Det har været aktiv spejder, som leder. Og med et stort kontaktnet har Sam trukket mange nye ledere ind i spejderarbejdet. Lige som forældre er blevet shanghajet til opgaver. Her fik de så plads. For Sam var god til at finde folk, sætte dem ind i opgaven, give dem plads. Og støtte dem i processen.

Også i Sct. Georgs Gildet var Sam god til at se nye medlemmer. For havde man krydset hans vej, var man kandidat.

Vejviser

Et fjerde ord kan være vejviser.

Vi går alle gennem livet med en masse valg. Jeg kalder dem T-kryds eller Y-kryds. På min egen vej har jeg mødt Sam et par gange i disse vejkryds. Eller rettere – han stod der bare lige pludselig. Sådan er der nok mange mennesker, der har oplevet Sam stå der lige pludselig med armen til højre eller til venstre.

Tak for vejvisningen. Tak for de retninger, som du gav.

For bruge billedet fra indledningen, sluttede det i torsdags med bisættelsen. Som datter Helle – og præst – sagde, bliver kisten stående i kirken. Jeg kunne høre: Toget kører ikke videre. Med taknemlighed forlod vi kirken eller kupeen.

Tak for turen, Sam.