Mindeord: Grethe på bakken var til stor inspiration

MINDEORD

Kommunalbestyrelsesmedlem Else Merete Knoop har skrevet mindeord om Grethe Aagesen, der døde forleden, 96 år gammel:

Et langt liv er slut – men minderne er tilbage.

Jeg lærte Grethe at kende tilbage i 1969, hvor jeg begyndte at komme i hjemmet på Snorrebakken 42.

Grethe blev en vigtig voksenperson i min tidlige ungdom og senere voksentilværelse.

Grethe var engageret og interesseret i mange ting, og de samtaler vi havde, handlede som regel om et møde, et foredrag, en udstilling, en bog eller artikel, en lejlighedssang eller måske noget ny musik, vi lige måtte dele med hinanden.

Gav indblik

På den måde fik jeg indblik i den verden, der rummer nær kultur og politisk og lokalt engagement.

Grethe var et livsglad menneske, som interesserede sig for andre og gerne brugte tid på at deltage i mange arrangementer. Hendes hjem var altid åbent for en snak og en kop kaffe.

Utallige gange startede hun bilen, også i høj alder, og kørte en tur til højskolen, til søster Else eller til en udstilling med nogle veninder, som også lige skulle opleve udstillingen. Utallige gange involverede hun sig i beslutninger i sognet og senere kommunen med læserbreve eller opringninger. Det var ikke lige meget, om man deltog.

Inspirerende var hun, fordi hun involverede sig og var nysgerrig højt op i alderen.

Selv da jeg blev skilt fra hendes ældste søn i 1987, bevarede vi det venskabelige forhold og kørte til møder sammen. Ofte kom hun "lige forbi" vores hus og havde en eller anden ting med.

De nære ting

Hun var en fantastisk farmor for de ældste børn og en sød "Grethe på bakken" for den yngste.

Hun lærte os at sætte pris på de nære ting, samværet, samtalen, blomsterne og "en lille en til næsen".

Gavmildheden var stor, trods de små midler. Altid var hun gæstfri overfor dem hun mødte, også min familie. Hun inviterede gerne.

Heldigvis fik hun lov at opleve sin 90 års fødselsdag i sit hjem, hvor mange kom og gratulerede.

Smilet og de sjove bemærkninger blev bevaret på plejecenteret, hvor hun fik god pleje grundet den tiltagende demens.

Mødt med et smil

Når jeg kom på besøg, var Grethe ikke altid i sin plejebolig. Hun var da lige kørt en tur, som i gamle dage, med sin kørestol rundt i centeret. Vi blev som altid mødt med et smil.

Grethe blev for mig en vigtig ven og livsvidne. For mine børn en hjælpsom og elskelig farmor.

Et kapitel er slut, men taknemmeligheden over det gode samvær og de gode minder har jeg og min familie tilbage.

Ære være kære Grethes minde.