Mathilde og Clara får legat for at bruge lektiecafe

NOTITS | Fredag 28. juni 2024 • 17:00
Jesper Gynther
Journalist
NOTITS | Fredag 28. juni 2024 • 17:00

Hensigten med legatet er at honorere, at talent ikke er tilstrækkeligt – der skal også hårdt arbejde til.

I forbindelse med fredagens translokation på Campus Bornholms gymnasieafdeling STX blev der uddelt to legater til elever, der har anvendt lektiecafeens tilbud om lidt ekstra hjælp.

Lektiecafeens legat er skænket af Danske Bank og gives til en student, der i sit faglige arbejde er en fighter. Denne gang gik legatet til Mathilde Kure Gram fra 3.L, og hun fik disse ord med på vejen:

– For at klare sig godt har eleven anvendt lektiecafeens tilbud og været bevidst om, at det er lige så vigtigt at arbejde hårdt, målrettet og vedholdende for gode resultater.

Lektiecafeens legat, der er skænket af Ret&Råd Bornholm v/Advokatfirmaet Paldan, gives til en student, som fortjener en opmuntring på grund af udvist flid. Legatet gik til Clara Elisabeth Kazakidis fra 3.K, som levede op til kravene.

– Hensigten med legatet er at honorere en student, der igennem gymnasieforløbet har benyttet lektiecafeen, været særlig nærværende i sin omgang med andre elever, ambitiøs og kan omsætte sine evner til faglig dygtighed og samtidig har bevaret en uhøjtidelig tilgang til egne evner og til livet, oplyses det i en pressemeddelelse.

Legaterne, der hver er på 4.000 kroner, blev uddelt af matematiklærer John Sorth-Olsen.

FÅ ABONNEMENT