– Jeg fik en skade på min hånd for to år siden i køkkenet, og jeg kunne ikke bruge den i lang tid og fik at vide, det ikke var sikkert, jeg kunne bruge den ordentligt igen. Så skulle jeg finde ud af noget andet, og jeg er ikke særligt bogligt stærkt, så det ville blive svært at komme tilbage på skolebænken. Det er lidt at skifte identitet. Min far er kok, jeg er født i et køkken, så det var hårdt for mig, at jeg ikke skulle det mere.
– Det var svært at acceptere ikke at kunne bruge min hånd. Så var der en mulighed for at være p-vagt, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Det er der ikke mange, der vil, men det med at være ude og bevæge sin krop, har jeg altid holdt af. Det kræver et seks ugers kursus, så kan du være p-vagt, men så havde ham i 3F lige glemt, at det kursus kunne jeg ikke komme på. Og så gik jeg helt ned, for det var endnu et nederlag.
Hvad fik dig op igen?
– Det tager flere år, før man kan få en psykolog, så jeg har klaret det hele selv, også uden medicin. Men en dag vågnede jeg op, og så var der nærmest en stemme, der sagde, du er god nok. Og så 'tog jeg mig sammen' og lærte af mine måder at reagere på og arbejdede med mig selv. Mit mål var, at jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet.