Mads er tilbage i det fag, han ellers havde opgivet

Efter en svær depression og allergi over for flere madvarer havde Mads Severin Hansen egentlig lagt kokkefaget på hylden, men fra det nye år er han blevet ansat som ny kok på holdet på Bornholms Efterskole.

Tillykke med det nye job. Er du faldet godt til?

– Tak, det må man sige. Jeg er lige rejst tilbage til Bornholm fra Amager og har været arbejdsløs, og så skulle jeg finde ud af, hvad jeg skulle.

Jeg flyttede den 1. december, og på min fødselsdag den 5. december skrev Claus Larsen-Jensen (forstander på Bornholms Efterskole, red.) til mig, at de søgte en kok, og at han gerne ville have mig med på holdet. Så det var en ny mulighed.

Og en god fødselsdagsgave?

– Det må man sige. Jeg havde faktisk lagt mine kokkefærdigheder på hylden. Jeg troede ikke, jeg skulle være kok mere, for jeg er allergisk over for rigtig mange madvarer. Som kok skal man jo smage på maden, men når man ikke kan spise det, hvordan i alverden kan man så være kok? Men jeg tænkte, hvorfor skal det være en hindring at være allergisk? Claus Larsen-Jensen skrev også, at han gerne ville have mig med lige meget hvad, og at vi skulle se det som en mulighed.

Hvad er du allergisk over for?

– Jordnødder, hvede og komælk kan jeg virkelig ikke tåle, og det er der i alt. Men jeg har mange elever med i køkkenet, så hvis der er noget, jeg ikke kan tåle, så beder jeg dem smage på det. Så får man brugt den vej til indlæring til de unge mennesker. Og meget af det kan jeg på rygraden, men det sjove er jo, at man snakker om, hvad er smage? Hvad er bitter? Hvad er umami? Skal det have mere salt? Og at se på, hvad vi kan bruge som erstatning for det, man ikke kan tåle.

Så skal du både være kok og lærer...

– Ja, det er mega fedt. Min selvtillid var lidt langt nede, for kan man bruge mig? Men der sagde Claus, at vi skal se på løsninger i stedet.

Hvor mange skal I lave mad til på efterskolen?

– 80-90 mennesker skal vi lave til hver dag, og det er inklusive lærere.

Hvad spiser efterskoleelever?

– Det er meget forskelligt. Der er meget kød, fisk, men de skal jo have varieret kost. Grøntsager er det vigtigste, og tilbehør er altid enten kartofler, ris, pasta eller hvad vi nu kan finde på. Men til en ret som gullasch, så er det en kartoffelmos, det hører til. Og hvis det er fisk, kan vi trylle lidt. Vil vi have ris til eller kartoffel? Vi har helt fri fantasi, det skal bare kunne give mening. Og så ser vi på kosten, og om de får den næring, de skal have. Skal der nødvendigvis altid være fløde i maden? Nej. Og skal vi måske lave en vegetarmandag? Vi har et budget, men vi må lege, det skal bare give mening.

Hvad har du lavet tidligere?

– Jeg er uddannet på Svaneke Bryghus, og jeg har tidligere været kok på restaurant Karaten på Amager og på Lynetten på Refshaleøen også i København.

Hvad er det for noget mad på de to restauranter?

– Dansk, klassisk mad. Jeg er en klassisk, dansk kok, men lidt med det klassiske franske. Jeg er den gamle skole i mad.

Er det også noget af det, du vil servere for eleverne?

– Ja, jeg synes, det er så fedt at kunne servere karbonader eller stegt flæske. Selvfølgelig ikke hver dag, men at vi kan beholde de gamle danske værdier også i køkkenet.

Hvor meget indflydelse har eleverne på menuen?

– De er altid velkomne med ideer. Og jo mere de interesserer sig og deltager, jo sjovere er det.

Er du selv bornholmer?

– Ja, jeg er fra Nexø.

Hvordan er det at være tilbage?

– Det var lidt hårdt i starten. Jeg elsker København, men jeg skulle flytte fra min lejlighed og var arbejdsløs. Jeg har været nede med en dyb depression for et år siden og var sygemeldt i næsten et år. Så jeg tænkte, hvad skal jeg gøre af mig selv? Man kan altid komme tilbage til Bornholm og mærke den energi, den er bare speciel. Og så gik der kun en uges tid, fra jeg kom tilbage, så var jeg i job.

Hvad udløste depressionen?

– Jeg fik en skade på min hånd for to år siden i køkkenet, og jeg kunne ikke bruge den i lang tid og fik at vide, det ikke var sikkert, jeg kunne bruge den ordentligt igen. Så skulle jeg finde ud af noget andet, og jeg er ikke særligt bogligt stærkt, så det ville blive svært at komme tilbage på skolebænken. Det er lidt at skifte identitet. Min far er kok, jeg er født i et køkken, så det var hårdt for mig, at jeg ikke skulle det mere.

– Det var svært at acceptere ikke at kunne bruge min hånd. Så var der en mulighed for at være p-vagt, det kunne jeg rigtig godt tænke mig. Det er der ikke mange, der vil, men det med at være ude og bevæge sin krop, har jeg altid holdt af. Det kræver et seks ugers kursus, så kan du være p-vagt, men så havde ham i 3F lige glemt, at det kursus kunne jeg ikke komme på. Og så gik jeg helt ned, for det var endnu et nederlag.

Hvad fik dig op igen?

– Det tager flere år, før man kan få en psykolog, så jeg har klaret det hele selv, også uden medicin. Men en dag vågnede jeg op, og så var der nærmest en stemme, der sagde, du er god nok. Og så 'tog jeg mig sammen' og lærte af mine måder at reagere på og arbejdede med mig selv. Mit mål var, at jeg skulle tilbage på arbejdsmarkedet.

Og nu er du tilbage..

– Jeg er tilbage, jeg er glad, jeg er stolt. Især glad for at komme tilbage til kokkefaget, det havde jeg ikke regnet med.

Har du selv været på efterskole?

– Nej, så det er helt nyt. Grunden til, at jeg gerne ville være på en efterskole var, at jeg gerne ville arbejde med mennesker. Især efter min depression, skete der noget i mig, der viser, at unge mennesker forstår hinanden. Man lærer at snakke med et menneske og ikke til et menneske med alle udfordringer. Det er fantastisk.

 

Mads Severin Hansen

Er 26 år

Bor i Rønne med en veninde