Landbrugets gamle førstemand fylder 85

Lars Jakob Larsen erklærer sig kisteglad for at bo på St. Munkegaard og følger levende med i, hvordan det går i landbruget.

– Det går knagende godt. Jeg har et godt liv uden de store "nøjer", siger Lars Jakob Larsen, der fylder 85 år tirsdag den 4. januar.

– Jeg savner selvfølgelig Sigrid. Men min kontakt til Sigrids sjæl er virkelig god og kraftig. 70 års stærke bånd forgår ikke. Sigrid og jeg var forelskede, lige til hun lukkede sine øjne, siger Lars Jakob Larsen om hustruen Sigrid, der døde for snart fem år siden.

Lars Jakob Larsen bor stadig på Store Munkegaard, som ligger flot ved Sdr. Landevej i Aaker, tæt på Læsåen og tæt på havet. Og her erklærer han sig kisteglad for at bo:

– Jeg nyder at have et stort hus, jeg glæder mig dagligt over omgivelserne. Det er virkelig skønt at bo et sted uden gadelys. Stjernehimlen spiller nemlig en stor rolle for mig, siger Lars Jakob Larsen.

Får noget fra hånden

Sigrid og Lars Jakob Larsen flyttede til Store Munkegaard i 1999, da de overlod Sosegård til sønnen, Lars-Ole Hjorth-Larsen. Her blev renoveret og opbygget en stor fin have, som Sigrid mange gange har vist frem i årene som formand for Haveselskabet Bornholm.

– Det passer mig godt. Jeg har altid været meget virksom, siger Lars Jakob Larsen om opgaven med at holde bygninger og have. Skulle det knibe lidt med nogle af de tunge opgaver, er sønnerne flinke til at sørge for hjælp.

– Jeg er jo morgenmenneske, men indretter mig i nogen grad efter årstiden. Står op klokken 5 om sommeren, nu klokken 6.30. Og mine formiddage er om ikke "skemalagte", så tæt på. I min verden skal formiddagene bruges aktivt hjemme. Da er man frisk og udhvilet og får mest fra hånden, fortæller fødselaren.

De daglige gøremål indebærer en tur ned til åen sammen med Sisan, en mørk-kobberbrun labrador, og at ordne diverse arbejdsopgaver ude og inde, blandt andet at pusle om 64 potteplanter og andre huslige pligter.

20 år i spidsen for øens landmænd

Lars Jakob Larsen var i 25 år medlem af bestyrelsen for Bornholms Landøkonomiske Forening (i dag Bornholms Landbrug & Fødevarer) – heraf de sidste 20 år som en markant formand.

Det blev til en landbrugspolitisk karriere, som kulminerede med posten som viceformand for De Danske Landboforeninger med eget kontor i landbrugets hovedkvarter Axelborg i København.

– Jeg går stadig meget op i landbruget, og jeg har nemt for at gå over landevejen og besøge Lars-Ole på Brogaard, siger Lars Jakob Larsen om sønnen, der er gået i sin fars fodspor og blevet formand for de bornholmske landmænd.

Lars Jakob Larsen kalder det stærkt tilfredsstillende at høre hjemme i landbruget.

– Der hersker faglighed og orden i det daglige – i den daglige styring og udførelse. Og der befinder jeg mig åndeligt hver dag. Jeg lever og ånder for det stovte erhverv.

– Jeg synes, at der i al vor tid, Sigrids og min, har været en kraftig udvikling i landbruget. Vi købte trods alt en gård (Sosegaard, red.) "til nedrivning". Gennemførte denne og byggede et komplet produktionsanlæg (dengang syv gange gennemsnitsbesætningsstørrelsen på øen) op. Og lige siden udvidede vi – næsten år for år - stærkt tilskyndet af Sigrids far.

– Men, men, men: Kom og oplev den helt eventyrlige udvikling, som dansk landbrug gennemgår i disse år. Det vil jeg overhovedet ikke gå i detaljer med, for det er omfangsrigt. Og enestående spændende. Ja givende ud over alle grænser, siger Lars Jakob Larsen.

Købmandssøn fra Rønne

– Det stod ikke lige skrevet ved vuggen, at jeg ville gå efter at blive gårdejer, skriver Lars Jakob Larsen i et resumé om sit liv til sine børnebørn.

Han blev født i Ole Peter Raschs store købmandsgård på Store Torv 6 i Rønne. Lars Jakobs far, Kaj Larsen, var købmand og havde købt kolonialdelen af købmandsgården efter Ole Peter Raschs død. Da der skulle bygges biograf i en del af købmandsgården, flyttede familien til Svanekevej i Rønne. Det var nok her, at interessen for landbruget blev vakt. Her var plads til at holde dværghøns og kaniner, og Lars Jakob besøgte hyppigt et par landbrugsejendomme i nabolaget.

Familien flyttede til Nexø, hvor Kaj Larsen blev direktør for den store købmandsgård A/S P. Berg, men det ændrede ikke på Lars Jakob Larsens fremtidsplaner.

– Mine forældre fortalte på et tidspunkt, at fra jeg var blevet seks-syv år var de ikke i tvivl. Jeg ville gå landbrugsvejen. Stort set alt, hvad jeg foretog mig, pegede den vej, fortæller Lars Jakob Larsen, der som dreng havde både kaniner, brevduer og slagtekyllinger.

Sparede op til gården

Sigrid og Lars Jakob Larsen holdt sammen allerede fra de var børn:

– Vi fortalte Sigrids far, Axel Hjorth, Frugtplantagen Langedeby, at når vi blev voksne, ville vi gifte os med hinanden og købe gård for at blive et gårdejerpar. Det syntes faderen lød fornuftigt, men så måtte vi begynde at spare op, for uden opsparing, ingen gård. Vi fik jobbet med at sætte etiketter på mostflaskerne og havde hele tiden ansvaret for, at der var et tilstrækkeligt stort lager af flasker med etikette på. Det job havde vi i fem et halvt år og sparede op på min sparekassebog. Det lærte os meget om planlægning og om at få noget fra hånden, fortæller Lars Jakob Larsen.

De blev gift i 1962 og gårdejere blev de, da de købte Sosegaard i 1963, efter at Lars Jakob Larsen først havde været i militæret og taget en landbrugsuddannelse.

Havde sagt nej tak

– Egentlig havde jeg sagt "nej tak" til at stille op til valg til bestyrelsen i Bornholms Landøkonomiske Forening. Men Sigrid syntes, at jeg skulle stille op, fortæller Lars Jakob Larsen.

Men han blev bidt af det og fik mange landbrugspolitiske hverv, hvilket i høj grad kom til at betyde, at Sigrid Larsen kom til at stå i spidsen for arbejdet på Sosegaard, godt hjulpet af gode medarbejdere og ældstesønnen Lars-Ole og senere af også de tre yngste børn, skriver Lars Jakob Larsen i sine erindringer.

De to ældste sønner er landbrugsuddannede. Lars-Ole ejer og bor på Brogaard, Jens-Axel ejer og bor på Sosegaard. Søn nummer tre, Nils-Philip, bor i Roskilde og er ungdomsvejleder. Datteren Nanna bor i Sønderjylland og er ansat i Sydbank.