Kvinden med de prikkede kopper

Eva Brandt er en af Bornholms mest succesrige keramikere. Hun har haft enorm succes, blandt andet med sine prikkede kopper. Men nu er hun holdt op med at lave dem, for at få luft til at finde på noget nyt. Den 5. august fylder hun 70.

– Jeg våser frygtelig meget. Du må endelig pille alle mine fyldord fra, siger Eva Brandt som noget af det første.

Men når man har talt med den snart 70-årige keramiker fra Rønne i en times tid kan man uden problemer komme i tanke om rigtig mange, der våser meget mere end Eva Brandt.

Sætningerne er korte og fyldt med information og humor. Men det er tydeligt, at Eva Brandts superkraft ligger i hænderne, der er garvede af mange års arbejde med leret. Leret er den primære relation i Eva Brandts verden. Der er også de nære venner og en stor familie, der holder af at bo i Arnager. Jens Brandt, den tidligere amtsborgmester, var hendes onkel. Hendes far, Knud Brandt, var skovrider, og Eva Brandt voksede op på Viborg-egnen, fordi hendes far arbejdede for Hedeselskabet. Knud Brandt begyndte på et tidspunkt at arbejde med frøforædling, og interessen for forædling er gået i arv til datteren, der senest har haft held med at krydsbestøve to georginer til en ny, flammefarvet georgine, der knejser i blomsterbedet i keramikerens frodige have.

Eva brandt i butikken, som har åbent mandage og fredage. Foto: Anette Vestergaard

15 år i et koldt baghus

Eva Brandt er efter eget udsagn et spirituelt menneske. Hun tror på, at hun har været her før, og det hjælper hende til at forstå den affinitet hun føler med keramikere i Kina og USA, og deres tusind år gamle traditioner og arbejdsteknikker. Hun er uddannet på Skolen for Brugskunst – i dag Danmarks Designskole – i 1980. Selv om hun først for alvor fik gang i produktionen i 1993, afslører det omfattende CV en imponerende stribe af udstillinger i ind- og udland, samt hæderspriser og legater og ikke mindst en række studierejser til blandt andet Kina, Taiwan, Indien og Mexico.

Hendes værker er blandt andet repræsenteret på Bornholms Kunstmuseum og Clay Museum i Middelfart og frem til 2020 kunne man købe Eva Brandts keramik på London-galleriet FLOW Gallery.

– Det stoppede med Brexit. Det blev alt for dyrt at transportere værkerne, siger hun.

Samtidig er Eva Brandt snusfornuftig. Hendes forretning er vokset organisk. De først mange år supplerede hun indkomsten med arbejde som receptionist på Bornholmstrafikken og hun var heller ikke for fin til at tage rengøringsjobs ved siden af.

Der er heller ingen der skal komme og sætte en finger på hendes regnskaber.

– Jeg har haft revisor fra den første dag, siger hun, stående i den lille butik, der ligger i tilknytning til boligen i Larsegade. Huset købte hun på tvangsauktion i 1992. I 1993 åbnede hun værksted i baghuset og først i 2008 udvidede hun med endnu et baghus med moderne faciliteter som ovenlys, indlagt varme og trefagsvinduer.

– Det var lidt koldt om vinteren, indrømmer hun, med tanke på det uisolerede skur, der dannede rammen om hendes første 15 år som selvstændig keramiker i Rønne.

Eva Brandt bruger meget tid i haven. Denne georgine er et resultat af en vellykket krydsbestøvning fra Eva Brandts hånd. Foto: Anette Vestergaard

Mødet med en teskål

Eva Brandt var som ung meget i vildrede med, hvilken vej hun skulle gå. Her blev et arbejdsophold på Svanekegaarden i 1991 afgørende.

– Jeg tilbragte vinteren på deres keramiske værksted og fandt ud af, at det var på Bornholm, jeg skulle være.

Mandag den 5. august fylder Eva Brandt 70 år og kan se tilbage på en succesrig karriere som keramiker.

– Jeg kan faktisk leve af det, svarer hun bekræftende. Det er ikke første gang hun får det spørgsmål. Men rygtet om keramikeren i Larsegade har spredt sig gennem årene, og på en god sommerdag får Eva Brandt op til 15 kunder i butikken om dagen. Nogle af dem betaler gerne 20.000 kroner for en af Brandts ikoniske krukker med de smukt begittede overflader.

– Folk elsker at røre ved dem, siger hun.

Den følelse kender hun godt. Magnetismen i leret. Hendes livslange kærlighed til leret opstod, da hun kom på højskole i Skals efter gymnasiet.

Her blev hun en dag præsenteret for et billede af en japansk teskål.

– Så var jeg solgt. Det var fuldstændig råt og rustikt og naturagtigt, og lignede slet ikke det danske lertøj, jeg kendte som keramik. Jeg arbejder meget mere med det naturlige i materialerne og finder min inspiration i naturen, siger Eva Brandt, der holder en af sine japanske teskåle i hænderne.

– Den her er skåret ud af en massiv klump ler, og det er så lækkert, fordi man kan bibeholde det umiddelbare udtryk. Der kommer nogle revner i, når man skærer i den, det er lækkert, siger Eva Brandt, der stræber efter at opnå en overflade, der minder om klipper i sine teskåle.

Slut med prikkerne

De hånddrejede kopper og tallerkener udgør en anden gren af Eva Brandts produktion. Her kan der i perioder være virkelig knald på efterspørgslen, men der er ingen garanti for at Eva Brandt imødekommer kravet fra kunderne. For eksempel har hun indstillet produktionen af de populære prikkede stentøjskopper, som gennem årene nærmest er blevet synonymt med hendes brand.

– Jeg bryder mig ikke om at få alt for mange prædikater på mig. Der er nogle der tror, at jeg kun laver prikkede ting, og hvis der ikke er prikker på, er det ikke en rigtig Eva Brandt i gåseøjne. Så føler jeg mig spærret inde. Så dem er jeg holdt op med at lave. Jeg kunne godt lide at lave dem som sådan, men jeg følte hele tiden jeg hang i de der kopper, jeg var hele tiden bagud. Da jeg blev pensionist tænkte jeg, at nu vil jeg mere lave hvad jeg har lyst til, og jeg har ikke lavet nogen prikkede kopper siden.

Selv om Eva Brandt er holdt op med at producere de populære kopper for flere år siden, kan man da godt finde nogen der ligner ganske meget i det danske keramiklandskab. Det bekymrer imidlertid ikke kvinden med ophavsretten. Hun går heller ikke rundt og holder øje med, om der er nogen, der kopierer hendes prikker.

– Andre kan ikke sætte de prikker på den måde. Det er fuldstændig en personlig ting, hvordan man sætter den prik. Jeg tror egentlig bare, at jeg synes det fint, hvis nogen bliver inspireret af mine ting, siger hun.

Eva Brandt deltager i 2025 i udstillingen 'Krukker' på Grønbechs Gaard – Bornholms Center for Kunsthåndværk.

Eva Brandts version af en japansk teskål – der hvor det hele startede. Foto: Anette Vestergaard