'Kun de der tror, de kan dø af stress, gør det'

Belinda Munch har uddannet sig til metakognitiv stresscoach, hvilket har givet hende et nyt syn på, hvordan man kan behandle stress, angst, ringe selvværd og andre udfordringer.

Du er blevet certificeret metakognitiv stresscoach – hvordan fandt du på at tage den uddannelse?

– Jeg har jo haft klinik siden 2009 her i Rønne, hvor jeg i forvejen har arbejdet rigtig meget med folks måde at tænke på – altså det ubevidste kontra det bevidste sind – og hvorvidt de ting, vi tror på, rent faktisk spiller ind på den vej, vores liv bevæger sig.

Og hidtil har du i din klinik beskæftiget dig med andre behandlinger?

– Ja, det har primært været healing, men også hypnoterapi, altså hypnose. Og der er det meget vores tanker og traumer, man arbejder med, men jeg havde længe tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at tage en stresscoach-uddannelse, og så fandt jeg frem til den her metakognitive tilgang i Køge. Det er en halvårlig uddannelse, hvor man er af sted tre dage ad gangen.

Hvordan opfatter den uddannelse stress?

– Hvis vi ser på den måde, man i forvejen anskuer stress, så bruger man ofte kognitiv terapi, som tager udgangspunkt i, hvad man tænker om sig selv og sine vanskeligheder. Det kan være rigtig godt, men det kan også retraumatisere folk, for man går tilbage til traumet og bliver ved med at tale om de ting, man har oplevet som svære. Den metakognitive terapiform er markant anderledes, for her handler det om, hvordan du forholder dig til dine tanker. Det er simpelthen tankerne om dine tanker og følelser, man skal arbejde med.

Man går ikke tilbage til det, som var ubehageligt og udløste stressen?

– Overhovedet ikke. Vi går ikke ind og taler om traumet, eller hvad der har udløst stress, angst, depression, lavt selvværd og så videre. I metakognitiv terapi dvæles der ikke ved alt det, som er hændt, for det er du allerede ekspert i, i stedet arbejder vi fremadrettet, og du lærer, at negative tankeprocesser såsom bekymringer og grublerier kan begrænses markant tidsmæssigt ved brug af den rette teknik.

Kan man ikke havne i noget, man kunne kalde fortrængning?

– Nej. Det kommer man også til at snakke om. Man kan godt fortrænge ting, og det kan være en strategi mange mennesker bruger, men det her drejer sig om at acceptere, at hjernen konstant producerer tanker. Det kan vi ikke styre, men til gengæld kan vi styre, hvor megen opmærksomhed, vi giver tankerne. Og giver man de negative tanker mindre opmærksomhed, vil de også automatisk påvirke en mindre.

– Det er jo sådan, at vores krop og sind er selvregulerende, men bliver vi ved at bruge tid på at dyrke de negative tanker, kan sindet ikke regulere sig selv. Man bliver ikke stresset eller angst uden at beskæftige sig med det negative, for gør man det, kan sindet ikke komme ud af stressen, angsten og så videre gennem en selvregulering.

Men er man eksempelvis blevet sygemeldt grundet stress, er det så ikke vigtigt at bearbejde det, man oplevede?

– Ikke i forhold til Adrian Wells, som er den psykologiprofessor, der har udviklet teorien bag behandlingsformen. Det svarer til, hvis du skærer dig i hånden, så det bløder. Så vil man rense såret og komme plaster på, hvorefter såret vil hele, fordi vi har en selvregulerende krop. Men bliver vi ved med at pille plastret af og vise såret til alt og alle, kradser i det, så det bløder og så videre, så kommer det aldrig til at hele. Der gælder det samme for vores oplevelser – bliver vi ved og ved at snakke om det negative, kommer sindet aldrig til at kunne regulere sig selv. Men ja, det er en helt ny tilgang til problemerne i forhold til den kognitive terapi.

Er der noget med, at den metakognitive strategi også giver et kortere behandlingsforløb?

– Ja, lige præcis. De fleste vil opleve en markant forbedring efter tre-fire sessioner, og mange behøver ikke flere end seks. Tidligere var det typisk minimum 10 gange hos psykologen for at snakke om tingene, og lige så snart, der eventuelt opstod nye problemer, skulle man tilbage igen. Her får man redskaber, som man kan blive ved at bruge, og det betyder, at man ikke behøver vende tilbage i behandling.

– I England har man faktisk et lovforslag om, at alle, der har depression, skal tilbydes den her form for behandling frem for kognitiv terapi, fordi der er evidens for, at metakognitiv terapi virker hurtigere og bedre og også er langt mere skånsom for folk.

Har du selv fået nogle erfaringer med det?

– Ja, jeg er meget nyuddannet, men har jo brugt det i løbet af uddannelsen, og det fantastiske ved det her er også, at man kan ikke gøre det forkert, netop fordi man ikke går ned og bearbejder oplevelser og hændelser, men arbejder med, hvordan man kan forholde sig til de tanker, der opstår. Jeg har også behandlet min første klienter siden min certificering, og jeg har oplevet flere, som har fået det markant bedre allerede efter tre behandlinger. Det, synes jeg, er fantastisk.

Handler det om positiv tænkning og fokus på fremtiden?

– Nej, det handler ikke om positiv tænkning eller om at undertrykke noget. Det handler simpelthen om at lade tankerne være. Anerkende, at vi har dem hele tiden, og at både tanker og følelser er flygtige. De kommer og de går – og det er vi ikke selv herrer over. Så det har noget at gøre med, om jeg vælger at hoppe på de her tanker? Giver jeg dem opmærksomhed? Eller siger jeg, at det er bare larm, og det behøver jeg ikke forholde mig til. Ifølge Adrian Wells er det ikke indholdet af dine tanker, det er vigtigt at bearbejde, tværtimod handler det om, at du får afledt dine tanker, så du ikke får overtænkt eller overanalyseret situationen, som er skyld i dine angstanfald, handlingslammelse eller stress.

Hvis man hele tiden har negative tanker, vil de så aftage, hvis man lader være med at hoppe på dem?

– Altså, tankerne kommer hele tiden, det kan du ikke bestemme over. Det hedder sig, at vi har mellem 60.000 og 70.000 om dagen, men tanker er bare tanker, de er ikke virkelighed. Der er nogle, der har en gammeldags opfattelse af, at stress potentielt kan være rigtig farlig, ja, at vi faktisk kan dø af den, men ny forskning viser, at det kun er dem, der tror, at de kan dø af det, der rent faktisk dør af det. Alle dem, der tror, at det her bare er en periode, som de skal igennem, dør ikke af det.

Belinda Munch

52 år.

Har klinik i hjemmet på Bækken 13, Rønne.

Hun har to voksne børn, som bor i henholdsvis Rønne og på Østerbro i København.