– Der har været meget mere arbejde, end jeg troede. Jeg er optimist, så jeg troede, det var vup vup, så var det færdigt. Men jeg havde ikke lige sat mig ned og tænkt, at der også skulles skrives ud til folk, skrives en reminder, få penge hjem, leje rådhuset. Og så er der en, der melder fra, og så må jeg lige skrive ud igen.
– Det er et lille julemarked, men forhåbentlig spændende og charmerende. Og det sker på første sal af det gamle rådhus, så man går ind og op og får en stemning af, at der engang har været et andet Hasle med et byting.
Hvordan vil du selv beskrive det julemarked, I har arrangeret?
– Hyggeligt. Og jeg håber, det giver en julestemning, og at man hygger sig, snakker, tuller rundt og stresser ned. Men også at det bliver en samling. Jeg arbejder ved siden af på skolen, så jeg håber, der kommer en masse børn. Man mødes på kryds og tværs, ligesom når juletræet bliver tændt. Om sommeren mødes man hele tiden på stranden, men når det bliver koldt, så lukker folk – det gør jeg også selv – sig inde i sine huse og træffer ikke så mange mennesker.
Hvordan er julemarkedet finansieret?