'Jeg tror, det er blevet en ret stor del af den bornholmske bevidsthed, at vi ofte har måttet klare os selv'

DAGENS NAVN: Lærke Ea Aarestrup er opvokset på Bornholm, var væk i cirka 10 år, men vendte tilbage i 2017 og arbejder i dag på Bornholms Ø-arkiv.

Hvor er du født og opvokset?

– Jeg er født på Bornholm og voksede op på en gård i Bølshavn med udsigt til havet og klipperne for enden af vejen og en skov, som min søster og jeg legede i lige uden for døren – det var ret fantastisk som barn.

Hvorfor rejste du fra Bornholm, og hvordan havde du det med det?

– Jeg rejste fra Bornholm for at få den uddannelse, jeg godt kunne tænke mig, og for at nyde livet som ung i København, med de muligheder storbylivet tilbyder. Mine nærmeste venner flyttede fra øen nogenlunde samtidig som jeg, så det virkede helt naturligt på det tidspunkt, selv om jeg også savnede Bornholm.

Du er arkivar, hvordan bliver man det?

– Jeg er uddannet cand.mag. med speciale i historie. Arkivartitlen har jeg fået gennem min ansættelse på Bornholms Ø-arkiv, hvor jeg blandt andet har skullet sætte mig ind i regler og lovgivning i arkivverdenen.

Hvorfor valgte du at blive arkivar?

– Jeg kan rigtig godt lide arbejdet med at gøre historien tilgængelig for andre mennesker og for eftertiden ved at registrere og arkivere de ting, vi får ind på arkivet. Det er også fantastisk at få mulighed for selv at videreformidle nogle af de helt unikke og spændende ting, vi har, og det vi løbende modtager. Vi udgiver blandt andet et årsskrift, hvor man kan læse mere om, hvad vi modtager i løbet af året.

Hvad har bragt dig tilbage til Bornholm?

– Min mand og jeg fik en søn i efteråret 2016, efter jeg havde afsluttet min uddannelse, og det gav meget mening for mig at starte et nyt kapitel i mit liv med min familie på Bornholm. Det er dejligt at være tættere på familien på øen.

Har du altid vidst, at du skulle retur?

– Det har i perioder været et ønske at vende tilbage til øen, men jeg har ikke vidst, om det ville være muligt for mig, men da min mand fik arbejde på øen, tog vi springet. Jeg har efterfølgende selv været heldig at få job på Ø-arkivet, hvor jeg har gode kollegaer og møder en masse søde og engagerede mennesker.

Ser du anderledes på Bornholm efter at have været væk i nogle år?

– Det giver et andet perspektiv på øen at have været væk fra den, som jeg ikke ville være foruden. Gennem min opvækst påskønnede jeg nok ikke naturen og havudsigten fra mit hjem – jeg havde ikke prøvet andet. Men efter at have boet i en lille lejlighed i København, nyder jeg endnu mere naturen og de smukke omgivelser på Bornholm. Jeg synes også, der er mulighed for at danne nye netværk herovre, som jeg ikke i samme grad følte i København.

Hvordan oplever du danskernes generelle viden om bornholmsk historie?

– Når man fortæller, at man kommer fra Bornholm, forbinder mange det umiddelbart med Krølle Bølle, feriekoloni og solskinsø. Så der er nogle, der måske mangler viden om, hvor anderledes den bornholmske historie på mange måder har været fra resten af landet. På Ø-arkivet har vi nogle unikke øjenvidneberetninger, der blandt andet fortæller om bombedagene i maj 1945, hvor det øvrige land fejrede befrielsen. Det er der stadig mange i resten af landet, der ikke er klar over, og det er en vigtig historie at fortælle.

Hvis du kun måtte fortælle én historie til en forudsætningsløs gæst, som skulle fortælle vedkommende mest muligt om Bornholm og bornholmere, hvilken skulle det så være?

– Når nu det snart er 75 år siden, at Bornholm blev befriet efter Anden Verdenskrig, er det oplagt at fortælle om bombardementerne af Nexø og Rønne i maj 1945 og den efterfølgende russiske besættelse af Bornholm, der varede indtil 5. april 1946. På Bornholm blev man ramt af bomber, mens resten af landet fejrede befrielsen, og efterfølgende frygtede man for sit tilhørsforhold til det øvrige Danmark. Jeg tror, det er blevet en ret stor del af den bornholmske bevidsthed, at vi ofte har måttet klare os selv og er kommet igennem krisesituationer ved hjælp af en helt særlig bornholmsk folkeånd, der trækker tråde tilbage til Bornholms befrielse i 1658. Vi er danskere, men vi står også sammen, som bornholmere har gjort det i århundreder før os.

Hvor er dit yndlingssted på Bornholm?

– Jeg har mange yndlingssteder på Bornholm, så det er svært for mig bare at nævne et. Jeg var for nylig i Døndalen, hvor jeg ikke har været længe, men er ret begejstret for stemningen og naturen med vandfaldet og de fascinerende eksotiske træer bragt hertil fra fjerne egne for 100 år siden. Men skulle jeg nævne andre steder, ville det nok være Gammelborg eller Rævegænget i Almindingen, hvor jeg holder af at gå ture med min familie. Eller Galløkken i Rønne tæt på, hvor jeg bor – der er mange steder på øen, der er helt specielle for mig.

Lærke Ea Aarestrup

33 år.

Bor i Rønne sammen med sin mand, Lars, og deres søn Erik på fire år.

Sin fritid bruger hun gerne på at høre podcast og strikke, løbe en tur eller læse en god bog.