Jacob er skiftet fra it til sygepleje: Får mere glæde i mit liv

Efter 25 år i IT-branchen startede 54-årige Jacob Mads Lundsteen i februar sidste år som sygeplejerskestuderende på Bornholm.

Hvilke stillinger har du haft inden for IT?

– Jeg har haft alle mulige ret tunge lederstillinger i en del af de store leverandører og aftagere på det danske marked. Jeg har arbejdet meget med både salg og indkøb, og jeg har haft ansvaret for ejendomme og deres leverancer fra Indien og mange østeuropæiske lande som Polen, Rumænien og Slovakiet.

Men du er fra København?

– Ja, jeg har altid boet i København. Jeg skulle starte 1. februar 2022, men jeg kunne først overtage det hus, jeg havde købt, i marts eller april. Så jeg startede med at bo i en ferielejlighed i Gudhjem. Der er virkelig dejligt i Gudhjem, og jeg kører tit dertil nu, men at komme fra Christianshavn og så sidde 1. februar i Gudhjem, hvor man ikke kan købe en kop kaffe, andet end hvis der var åbent ved de frivillige i biografen... det var lidt en brat opvågning, må man sige. Der er jeg meget glad for at bo i Rønne, for der er også et vinterliv.

Og nu er du sygeplejerskestuderende. Hvorfor skiftede du?

– Jeg havde en lyst og et behov for at føle, at jeg ydede omsorg og gjorde noget for andre mennesker. Jeg har været 25 år i IT-branchen, og jeg havde bare lyst til at lave noget andet i mine sidste arbejdsår end at kigge på tal og lave optimeringer og strategier. Jeg sagde til min daværende kollega, at jeg tror, jeg får meget mere glæde i mit liv ved at fortælle fru Jensen, at det nok skal gå, end at lave en ny kontrakt med Microsoft.

– Jeg tænkte også, at det var en måde at opleve noget andet på en anden måde. Jeg kunne også søge et businessjob i udlandet, for mine børn er flyttet hjemmefra, så jeg har ikke så mange at tage hensyn til. Men jeg tænkte, at jeg som sygeplejerske måske kan tage på nogle ture med Røde Kors eller Læger Uden Grænser.

Er det et skifte, du har overvejet tidligere?

– Jeg søgte ind for fire år siden, men så blev jeg skilt, og jeg tænkte, det var lidt meget forandring på én gang både at blive skilt og skifte job og indtægt. Så jeg trak ansøgningen tilbage.

Hvorfor lige på Bornholm?

– For det først handler det om, at jeg her kan komme tættere på at opretholde den levestandard, jeg har haft. Hvis jeg studerede i København, så skulle jeg gå på mange kompromiser. Jeg kunne også godt tænkte mig at flytte ud fra byen. Jeg er ikke sådan en med Fjällrävenbukser og lommekniv, men jeg har været meget ude og i skoven, og jeg er kommet her mange somre i min barndom og har haft mine unger med herovre, og jeg er blevet storforbruger af den fantastiske natur.

– Jeg har en hund, så jeg er i skoven 1-2 gange om dagen, og jeg kører øen tynd. Det er det eneste, jeg bruger min bil til, og det nyder jeg helt vildt. Når jeg er i København hos mine børn og besøger gamle venner, så glæder jeg mig til at komme tilbage til den friske frisk luft.

Hvor langt er du i uddannelsen?

– Jeg er lige startet på tredje semester i mandags.

Er der et særligt felt inden for sygepleje, der interesserer dig?

– Jeg har måske lidt den samme, som mange har det med intensivafdeling, anæstesi og blå blink. Det har været mit udgangspunkt, fordi jeg også har tænkt, det var forholdsvist nemt at tage med på ture med Læger Uden Grænser. Men der er meget, der er spændende. Det her semester handler om psykiatri, hvor jeg skal i praktik, og det bliver sikkert også spændende.

Kan du trække på nogle erfaringer fra dine år i IT-branchen?

– Jeg har altid arbejdet med meget store, komplekse og kritiske systemer for eksempel drift af udbetalingssystemer for staten, så folk får deres SU og dagpenge. Der bliver man sporet ind på at tænke i kvalitet og sikkerhed og i fejleliminering, og det kommer godt igen i den her verden, for man ikke skal gøre for meget forkert med en patient, der er alvorligt syg. Der er masser kontrol i forhold til at sikre, man ikke gør noget forkert for eksempel i forhold til medicinhåndtering. 'Incident-håndtering' i IT er det samme som utilsigtede hændelser i sundhedsplejen.

– Hele det der mindset med, hvis man har hændelser, hvordan får man den registreret og fulgt op på, så de ikke sker igen? Det har jeg på rygraden, for det har jeg arbejdet med i så mange år.

Var det en svær beslutning at vende tilbage til skolebænken?

– Nej, det er en mega luksus. Alle skulle have lov at prøve det her, at få lov til at sætte sig på skolebænken og få hældt på af viden om lige præcis det, der interesserer en. Specielt, når man sidder som gammelfar med de unge studerende. Det er lidt specielt, men det går godt, og det er hyggeligt. De er søde til at invitere mig, når de skal i byen. Så drikker vi en øl, og så tager jeg hjem, når de tager videre.

Hvad laver du, når du ikke færdes på hospitalet?

– Jeg er startet i marinehjemmeværnet, og det går der lidt tid med, for der er også en del uddannelse. Jeg er begyndt at spille golf, og jeg har meldt mig ind i Viking Atletik, hvor jeg løber lidt og får trænet i deres center. Så står jeg i baren i Musikhuzet til nogle koncerter ind imellem. Jeg går ikke og keder mig.

Bliver du hængende på Bornholms Hospital, når du er færdiguddannet?

– Jeg kan sagtens se mig selv blive, men der er nogle ting, der skal falde på plads. Får jeg nogle børnebørn på et tidspunkt, jeg kommer til at savne helt forfærdeligt? Og så skal jeg have noget socialt, der kører bedre, for jeg savner mine venner og at være kulturel på samme måde, som jeg var i mit gamle liv. Men det kunne jeg måske få, hvis jeg fik et arbejde på hospitalet.

– Når jeg er færdig med at læse til sygeplejerske, så skal jeg blive sygeplejerske. Hvis jeg skal være anæstesisygeplejerske, så skal jeg have en uddannelsesstilling som det. Og hvis jeg kan få sådan en på Bornholms Hospital, så kan det godt være, jeg bliver.

– Jeg kan i princippet flytte til en anden uddannelsesinstitution i morgen, men det har jeg slet ikke lyst til. Jeg har det godt her, og praktikdelen er god. Det, at det er småt gør også, at man kender folk. Der er mange fordele ved at være her.

– Jeg savner også mine børn. Det både gør og gør jeg ikke, forstået på den måde, at jeg så dem meget mere i København. Men nu ses vi på en helt anden måde. De kommer herover i en weekend, og så er vi mere intenst sammen. Det er sjovt, når jeg er i København, så er det mig, der ligger på sofaen hos dem, hvor det altid har været den anden vej rundt. Men så er vi sammen på en helt anden måde.

Jacob Mads Lundsteen

54 år

Bor i Rønne med sin hund

Har tre børn, et sæt tvillinger på 26 og en på 22, der alle bor i København