De gange hvor jeg har lavet vegetaropskrifter her på siderne, er der som regel kommentarer på sociale medier, fra folk, der tror, at jeg vil nægte dem retten til at spise kød. Jeg er både blevet kaldt fanatisk og har fået de sædvanlige kommentarer om: Jeg har en aftale med kaninerne: jeg spiser ikke deres mad, og de spiser ikke min, eller hvis der er nogen der ikke vil spise kød, så spiser jeg bare dobbelt så meget kød… - klogt!
Lad os lige få det på plads: jeg spiser selv kød. Måske ikke så meget, men det glider da ned. Forleden kom jeg til at tænke på, hvad det er med det der kød. Er det smagen, folk er så vilde med? Jeg tror, at det er en kombination af forskellige ting. Jeg tror, at det er Umami- smagen. Altså den der mundfyld, som mange kun tror, at de kan få fra kød. Men mest af alt, tror jeg, at det er en idé om, at man kun må gøre sig ekstra umage og bruge penge på gode råvarer, når det drejer sig om kød. Det er lidt som om, at grøntsager er en slags andenrangsmad, der ikke fortjener den lille klat smør, en sjat vin og lidt ekstra omhyggelighed, som den fine bøf får. Så er det jo klart, at sellerien får svært ved at hamle op med højrebet. Prøv nu at vende det om og giv ekstra opmærksomhed til grøntsagerne i stedet for. Friske krydderurter, ristet sesamolie, brunet smør, lidt chokolade eller revet citronskal.
En anden måde at få fremhævet det grønne er at tænke lidt mere på UMAMI! Det er, som tidligere nævnt, den lidt udefinerbare smag, der mest er en mundfylde. Tænk på den der bøf, parmesan, soltørrede tomater, svampe… Der er en hel masse, der indeholder umami. En af mine boostere, er miso. Det er japansk fermenteret sojabønnepasta. Det har ikke den mest sexede beskrivelse, men shiiiiit hvor er det godt!
I denne uge går vi all in på umami uden kød. Helten er kikærter. De fleste forbinder kikærter med hummus eller falafler, og det skal der ikke høres piveri over herfra, men kikærter kan noget helt særligt.