Hans flyttede til Bornholm og blev en del af et rigt musikliv

Hans Askou har skrevet et nyt bornholmsk juleoratorium, som opføres for første gang i Skt. Nicolai Kirke i Rønne fredag den 20. december.

Du har skrevet Oratorium Bornholmiae – et bornholmsk juleoratorium. Hvordan kommer det bornholmske ind i billedet?

– Der er et hint til noget musikalsk stof, som alle bornholmere kender, nemlig den gamle vuggesang "Vezzeliroa, bællijn i sævn". Det bornholmske islæt er lagt ind i messen, som bygger på juleevangeliet, præcis på det sted, hvor Maria sidder og vugger sit nyfødte barn.

– Det gode ved at bo på Bornholm er, at nogen gider opføre det. Hvis jeg havde boet i København, var jeg sikkert druknet i mængden. Men her har vi nogle dygtige amatørkor. Nylarskoret har uropført mange af mine ting for voksenkor, ligesom Bornholmske Musikamatørers Kor har sunget meget af det, jeg har skrevet, og i dette tilfælde er det Skt. Nicolai Kirkes Kantori.

Hvor stammer din musikinteresse fra?

– Den går helt tilbage til min skoletid. Jeg gik på Sangskolen ved Sankt Annæ Gymnasium i København. Jeg startede på en almindelig folkeskole, men hvis man havde en god stemme, og dengang var det kun drenge, så kunne man blive anbefalet at gå til optagelsesprøve på Sangskolen. Her blev jeg optaget i 3. klasse. Jeg fik en intensiv oplæring i nodelære, hørelære, nodelæsning. Det er først senere gået op for mig, hvor ufattelig meget, jeg lærte dengang, hvor vi havde seks sangtimer om ugen og kom til at synge i kor, lige fra 5. klasse, hvor vi var det faste kor ved højmesserne i Slotskirken.

Hvad bragte dig til Bornholm?

– Jeg mødte Inger fra Bornholm, da vi kom til at gå sammen på Zahles Seminarium i København. Da vi i 1969 var færdiguddannede som lærere, overvejede vi, hvad vi skulle.

– Inger ville gerne starte som lærer et fredeligt sted i provinsen. Jeg var med på ideen med det samme, for jeg var allerede meget fascineret af Bornholm.

– Jeg var kommet her som dreng. Min far var billedkunstner, og han begyndte på et tidspunkt at tage til Bornholm for at male om sommeren. Da min søster og jeg voksede til, begyndte vi at tage med sammen med vores mor. Vi boede i Svaneke og Aarsdale, og mens far malede på livet løs, var vi børn ude i klipperne, og vi cyklede til Brændesgårdshaven.

– Jeg skulle efter seminariet aftjene min værnepligt og valgte CF på kasernen i Allinge. Inger havde i det første år job på Aaker Skole, hvor hun selv havde gået. Da jeg var færdig i CF, ville vi gerne arbejde det samme sted. Vi kom til at arbejde på Olsker Centralskole i 34 år, indtil den blev lukket, og i de sidste tre år, inden vi gik af, var vi på Kongeskærskolen i Allinge.

Hvordan kom du ind i det bornholmske musikliv?

– En af de første aftener, vi fik udgangstilladelse fra CF, mødte jeg Flemming Aakjær fra Nexø. Han kom gående med en kasse med et valdhorn under armen. "Hvor skal du hen?", spurgte jeg. Han skulle til Rønne for at spille i Bornholmske Musikamatørers symfoniorkester. Jeg spillede jo violin og havde spillet i lignende orkestre i København. Så jeg var vild efter at spille symfonisk musik igen. Tænk sig, at der på Bornholm var et fuldt besat symfoniorkester, 40 mennesker, der hver tirsdag mødtes og spillede symfonier af Mozart, Haydn og Beethoven.

– Der mødte jeg min indgang til mit fritidsliv på Bornholm.

– Jeg var med i orkestret i 30-40 år, indtil det stoppede på grund af manglende tilgang.

– Man tror altid, at symfonisk musik er noget med nogle akademikere i fløjlsbukser og med fuldskæg, arkitekter og læger. Nej, der sad en maskinsnedker, et postbud, en gårdejer, en bedemand, en bagermester og en dyrlæge...

– De mennesker spillede også i andre sammenhænge. Så det førte til, at jeg også kom til at spille til folkedans i mange år, i et jazzorkester og meget andet – og jeg er stadig i fuld gang med en masse ting hele tiden og holder også foredrag med fællessange. Folk elsker at synge.

Du er blevet så meget bornholmer, at du har skrevet bornholmske sange?

– Jeg har været her i så mange år, at Bornholm er blevet mit sted. Mit held er, at jeg via musikken har fået mange kontaktflader. Jeg blev hyret til at spille for Bornholmsk Amatørscene og har aften efter aften spillet til de bornholmske komedier. Jeg har hørt replikkerne igen og igen, og jeg spillede i mange år fast med Henning og Ann Cathrin. På den måde har jeg lært en masse bornholmsk.

– Jeg har skrevet en julesang, "Morfârsa jylasong", og jeg vandt en konkurrence om at skrive en ny fødselsdagssang på rigsdansk. Den oversatte jeg senere til engelsk og til bornholmsk – "Hvorfor smiler du og e så glâ, kansje det ævent e, fordi du har fødselsdag".

Hans Askou Jensen

79 år, pensioneret lærer.

Kommer fra København, har boet på Bornholm siden 1969, da han blev gift med Inger i Østerlars Kirke. De har tre voksne børn

Har siden 1981 boet på Pærebakken i Tejn.

Har været med/og er med i utallige musikalske sammenhænge.