– Jeg blev hevet ind som formand, fordi min ældste søn begyndte at spille fodbold. Jeg havde kun spillet skolefodbold i Svaneke, men det betød ikke noget, sagde de, for de skulle bruge en til at organisere, skaffe folk og penge og alt det der. Da jeg først blev formand, kom jeg til at spille på femteholdet, når de manglede en spiller. Vi havde jo et hold, der kun bestod af fiskere. Når det blæste, var der fuldt hold, og når det var havvejr, var der kun et halvt hold. Det var en sjov periode, for jeg fik mulighed for at være banemand og klubhusforvalter, og min hustru stod for cafeteriet. Jeg har været formand for Nexø Boldklub i 12 år, fordelt på to perioder. I den første periode, da vi havde bane og klubhus ved Ferskesø, og derefter da vi var flyttet til den nuværende placering ved Nexøhallen. Jeg har altid præciseret, at jeg har været den længst siddende formand i klubben.
– Jeg stoppede som formand i 2009. Derefter har jeg kridtet baner og taget imod entré. Det er faktisk kun i de seneste to-tre år, at jeg ikke har haft noget med klubben at gøre. Og ved du hvad? Det er meget kedeligt, men hvis legemet ikke kan klare det, nytter det ikke noget. Jeg går derop og ser kampe. Vi bor lige ved siden af og har låge ud til stadionanlægget. Men det er ikke det samme som at være med til at styre tingene. Jeg har altid kunnet lide at være formand. Jeg vil gerne bestemme. Min kone sagde, da jeg stoppede som formand, at "nu har du taget din tid, og så lader du være med at blande dig". Det har jeg efterkommet.
Hvad har været den bedste oplevelse i alle årene i Nexø Boldklub?
– Det var, da vi for anden gang rykkede op i Danmarksserien. Det havde vi kæmpet for længe. Men ellers var de bedste oplevelser, da vi hvert år havde de store fester for seniorafdelingen på Halleklippen, mens ungdomsafdelingen havde fest i Nexøhallen. Desværre er der ikke så mange børn længere. Da jeg startede i klubben ved Ferskesø, var der seks seniorhold, to kvindehold og 14 ungdomshold.