Finder gamle klassekammerater: 'Jeg har fået beriget mine erindringer'

Den 74-årige kultursociolog Thorkil Thorsen har genfundet flere af sine gamle bornholmske klassekammerater fra Rutsker. Det har resulteret i en igangværende artikelserie her i avisen, og for ham selv har det været en rejse i hukommelsen. Og han har allerede lyst til at se sine genfundne klassekammerater igen.

Tillykke med din nye artikelserie her i avisen. Hvordan kom du på ideen?

– Jeg ledte efter nogle gamle privatfotos, og så dukkede der fire klassebilleder op fra henholdsvis 2., 4., 5. og 7. klasse op. Og så stod jeg med fotoet fra 2. klasse og tænkte – hvad er der mon blevet af de andre? Jeg kunne huske navnene på stort alle. Jeg vidste, at nogle af dem er døde, andre vidste jeg lidt om, og resten vidste jeg ingenting om. Og det kunne jeg godt tænkte mig at undersøge nærmere.

Hvilken skole gik du på i sin tid?

– Rutsker kirkeskole. Det havde ikke noget med kirken at gøre, men det lå i Kirkebyen, og så var der en anden skole, som hed Nordre Skole. Og jeg gik først fire år på den lille skole, hvor der kun var to klasseværelser, og hvor man gik hver anden dag, og i 1961 kom jeg på centralskolen, hvor de to skoler blev slået sammen. Og så fik vi hvert vores klasseværelse.

Hvordan udvalgte du dem, du ville tale med efter så mange år?

– Jeg udvalgte dem på den måde, at det skulle være dem, jeg havde gået i klasse med fra 1. og til og med 7. Vi startede 17, og så er der nogle, der er døde, men der er kun én, jeg ikke kan finde, og som jeg ikke ved noget som helst om, ligesom der også er en del, som har sagt nej tak til at være med. Men vi begyndte i 1. klasse i april 1957. Der så vi hinanden første gang. Det er virkelig mange år siden. Og derfor har det også været en fantastisk oplevelse at møde flere af dem igen.

Hvordan har du grebet det an?

– Jeg har især brugt google, og har så skrevet eller ringet til dem, og fem af dem har sagt ja til at være med. Så har jeg besøgt dem. Jeg har været i Tomelilla i Skåne og i nærheden af Skanderborg og i nærheden af Silkeborg. De to sidste bor på øen i henholdsvis Rønne og Olsker. Så har vi snakket sammen et par timer og lagt ud med at tale om, hvad vi hver især kan huske fra vores skoletid, og det har været sjovt. For de kunne huske noget, som jeg havde glemt og omvendt. På den måde har vi sådan set beriget hinandens erindringer.

Hvad har det givet dig at have de samtaler med dine gamle klassekammerater efter så mange år?

– Som sagt har det blandt andet udvidet min egen hukommelse om min skolegang, ligesom jeg måske også har fået den korrigeret. Og så har det også bekræftet for mig det, som alle kunne forvente, at vi har fået vidt forskellige liv. For selvom vi delte de syv år med hinanden, så er vi endt vidt forskellige steder af forskellige grunde. Noget har været tilfældigheder, og noget har været målrettet.

Hvad har du selv arbejdet med?

– Jeg var en af de to fra klassen, som blev student herfra Rønne Statsskole, og jeg er uddannet som kultursociolog. Jeg var først fuldmægtig i nogle ministerier, socialministeriet og indenrigsministeriet. Siden fik jeg et forskningsstipendium og har senere arbejdet på noget, der hed Dansk Sygehusinstitut og lavet forskning og udredning. Og de sidste 22 år har jeg været på universitetet i København. De fleste år har jeg været på deltid og så haft mit eget konsulentfirma også på deltid.

Hvornår kom du så tilbage til Bornholm?

– Jeg har boet i frivilligt eksil i omkring 40 år, men flyttede tilbage hertil for 14 år siden. Min kone og jeg ville gerne på en ø, og så tænkte vi hvorfor ikke Bornholm, når jeg nu kommer herfra, og så ville vi gerne herover, inden vi var helt halvdøde, så vi kunne nå at få et netværk.

Hvad med dine genfundne klassekammerater. Har du tænkt dig at fortsætte kontakten?

– Jeg tror, jeg har sagt til alle, at de er meget velkomne, hvis de kommer til Bornholm. Specielt dem der bor ovre. De må endelig komme, og det gælder selvfølgelig også dem, der bor her på øen. Om de så gør det, må vi se. Men det har været sjovt at møde de fem, så jeg kunne godt tænke mig, at vi kunne ses engang imellem.

– Det har også været sjovt for mig, at to af dem, jeg har besøgt, nu skal ses, fordi jeg kunne fortælle dem, hvor den anden boede henne. For der er ingen af os, der stadig ser de gamle klassekammerater fra dengang. Det var et lukket kapitel, indtil jeg besøgte dem.

Hvordan holder du dig ellers beskæftiget udover at skrive artikler til Tidende?

– Jeg er medlem af et par bestyrelser. Svanekes Venner og Foreningen Bornholm. Og så har jeg været frivillig på arkæologisk udgravning.

Så du keder dig ikke?

– Nej! Jeg keder mig overhovedet ikke.

Thorkil Thorsen

74 år

Uddannet kultursociolog

Bor i Svaneke

Gift og har to børn, en bonussøn og seks børnebørn