Hvorfor er du taget til Bornholm for at være i praktik?
– For det første har jeg tidligere været i praktik på en meget specialiseret afdeling på Rigshospitalet, og nu havde jeg lyst til at prøve at være på et mindre hospital, hvor jeg kunne se flere forskellige ting. Her kommer jeg til at møde mange forskellige patienter og afdelinger, og se patientforløb lige fra de kommer ind i ambulatoriet, til de kommer på sengeafsnit og måske også i lindrende behandling. Jeg synes, det er er vigtigt at se sammenhængen, og det glæder jeg mig meget til at opleve her.
– For det andet, så kommer jeg fra en mindre by i det nordlige Sverige, hvor der er masser af natur, skov og hav, og jeg kunne mærke, at jeg savnede det. I København bor jeg lige ved søerne, så det er meget centralt med meget larm og tempo.
– Jeg har brug for mere ro, og jeg vil gerne have tid for mig selv til at gå lidt ned i tempo, læse bøger, gå til yoga og være mere i naturen.