Efter en periode midt i hovedstaden havde Jonna brug for ro og fred

Svenske Jonna Nilsson savnede naturen og tid til at læse bøger og gå ture. Derfor søgte hun en praktik på Bornholms Hospital.

Hvad laver du til daglig?

– Jeg startede min uddannelse i 2020. Jeg har valgt at læse til sygeplejerske i Danmark, da der er meget mere praktik her. Jeg læser til daglig på Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole på Frederiksberg, og så har jeg været her på Bornholm siden starten af februar. Det er et lidt mindre hospital, så man får lov til at prøve lidt forskelligt.

– Det har været så hyggeligt, synes jeg. Jeg har aldrig været her før, men jeg er meget glad for det. Jeg cykler rundt og glæder mig til, at det bliver lidt varmere.

Hvorfor er du taget til Bornholm for at være i praktik?

– For det første har jeg tidligere været i praktik på en meget specialiseret afdeling på Rigshospitalet, og nu havde jeg lyst til at prøve at være på et mindre hospital, hvor jeg kunne se flere forskellige ting. Her kommer jeg til at møde mange forskellige patienter og afdelinger, og se patientforløb lige fra de kommer ind i ambulatoriet, til de kommer på sengeafsnit og måske også i lindrende behandling. Jeg synes, det er er vigtigt at se sammenhængen, og det glæder jeg mig meget til at opleve her.

– For det andet, så kommer jeg fra en mindre by i det nordlige Sverige, hvor der er masser af natur, skov og hav, og jeg kunne mærke, at jeg savnede det. I København bor jeg lige ved søerne, så det er meget centralt med meget larm og tempo.

– Jeg har brug for mere ro, og jeg vil gerne have tid for mig selv til at gå lidt ned i tempo, læse bøger, gå til yoga og være mere i naturen.

Hvad er anderledes på Bornholm i forhold til der, hvor du kommer fra?

– Det er jo en ø, og det er omgivet af havet. Jeg kommer fra et sted med mere skov. Det er meget langt oppe i Sverige, hvor der er to timer til nærmeste større by. Men jeg tror alligevel, at der boede flere i den lille by, jeg kommer fra, end der bor på Bornholm, og hospitalet var også større. Jeg har dog ikke boet i Sverige de seneste 14 år. Jeg har boet i København, i England og i Oslo. Jeg savner lidt min hjemby, men jeg har ikke været der længe.

– Jeg tænker alligevel, at jeg komme fra et minisamfund, så det minder lidt om Bornholm. Men her er der mange små samfund på et ret lille areal, og så er der mange små huse. Bornholm er en smuk ø. Det vidste jeg ikke, for jeg vidste faktisk ikke, hvad jeg skulle forvente.

Har du fundet nogle fællesskaber?

– Jeg ses med nogle af dem, som jeg er i praktik sammen med – nogle af de andre studerende. Og så er jeg startet til yoga.

Er der noget, der har overrasket dig på Bornholm?

– Jeg blev meget overrasket, da jeg kørte ind på øen, og det er sådan en lille by. Og så har det også overrasket mig, at det er så billigt at komme til København. Det er mine veninder rigtig glade for. Jeg savner lidt mine veninder fra København, men det er jo slet ikke så langt væk.

Tror du, at du kunne bo på Bornholm i fremtiden?

– Jeg vil lige se, hvordan det er om sommeren. På den måde er det lidt svært at sige nu. Jeg kom her, fordi jeg gerne vil have mere natur – og jeg trives vældig godt. Jeg bliver færdig med semestret i slutningen af juni, og så håber jeg på at arbejde herovre indtil slutningen af august. Hospitalet er jo tæt ved Galløkken, så der går jeg ofte tur. Jeg er en meget aktiv person, men det er lidt koldt, så jeg har nok ikke være så meget ude, som jeg gerne vil.

– Men folk er hyggelige og smiler på gaden. Der er nogen, der vil låne deres cykel ud, og alle er så søde og vil gerne hjælpe. Man kan virkelig mærke, at der er et godt sammenhold.

Jonna Nilsson

32 år, kommer fra den nordsvenske by Skellefteå.

Hun læser til sygeplejerske på Diakonissestiftelsens Sygeplejeskole i Frederiksberg.

Hun har sine forældre og sin lillesøster i Sverige.

Lige nu bor hun på et kollegieværelse på hospitalet.