Dødsfald: Han var tredje generation i stor keramikvirksomhed

Sven Michael Andersen, der i mange år var direktør for Michael Andersen Keramik, blev 88 år.

Sven Michael Andersen, Rønne, er død. Han blev 88 år.

Sven Michael Andersen var tredje generation i den store familieejede Michael Andersen Keramik på Lille Torv i Rønne.

Historien om virksomheden går tilbage til 1890, da Jens Michael Andersen overtog ejendommen og et stykke bornholmsk keramikhistorie tog sin begyndelse. Sønnerne Daniel og Michael Andersen tog over i 1931. Michael Andersens søn, Sven Michael Andersen, blev tredje generation i spidsen for virksomheden i 1961, og det var han i 32 år frem til 1993.

Sven Michael Andersen var ligesom sin far handelsuddannet på Niels Brocks Handelsskole i København.

– Far tog til London, boede der i et år, hvor han lærte engelsk. Så tog han til Bremen i et halvt år og lærte tysk, indtil farfar en dag ringede til ham og sagde, at nu kunne han godt komme hjem og hjælpe på fabrikken. Han nåede at arbejde sammen med farfar i 10 år, senior og junior blev de kaldt, indtil min farfar gik på pension, fortæller Sven Michael Andersens søn, Rolf Andersen.

Mange gode år

Sprogkundskaberne kom Sven Michael Andersen til gavn i forhold til de mange udenlandske kunder og forretningsforbindelser.

– Keramik var enormt populært i 1970’erne og 80’erne, og forretningen havde en god tid med blandt andet mange tyske turister som kunder, og hver time var der rundvisning på fabrikken. Det var kun få skolebørn, der kom hjem fra Bornholm uden en Krølle Bølle fra Michael Andersen. Jeg tror, der var op mod 50 medarbejdere dengang, og der var et par sælgere ansat i København, som solgte vores keramik fra et lager i Bredgade. Vi havde også butikker i Gudhjem og Sandvig.

– Det var noget af et familieforetagende. Min søster og jeg og vores fætre har også arbejdet der i sommerferien med at vise turister rundt og ekspedere i forretningen, og min mor var også bogholder i en periode, siger Rolf Andersen.

Men i 1990’erne kom glaskunsthåndværket, som blev meget populært og overtog opmærksomheden og ikke mindst omsætningen fra keramikken.

– Så var det, at far en gang fortalte i avisen, at der ikke havde været en kunde i en måned, men der havde været to indbrud og en vandskade og en stormskade, husker Rolf Andersen.

Den havde haft sin tid

Solvejg Ussing forpagtede sin læreplads i 1993 og blev senere ejer af virksomheden. Keramikken fik senere en opblomstring, og Michael Andersen er stadig et velkendt brand, hvilket tidligere i år førte til et salg af modeller, forme, arkiv med videre til firmaet Michael Andersen Ceramics ovre, ligesom ejendommen står til salg.

Hvordan havde din far det med, at det nu er slut med den sidste rest af Michael Andersen-virksomheden på Bornholm?

– Det var sådan set mig, der skulle have været fjerde generation i firmaet, men det kunne far ikke se nogen fornuft i. Derfor solgte han også til Solvejg, men var meget glad for, at virksomhedens navn fortsatte. Han var også meget glad for, at der bag forretningen blev bygget lejligheder, Michael Andersens Gård, hvor de gamle fabriksbygninger lå.

– Jeg tror, at min far var helt med på, at virksomheden havde haft sin tid, siger Rolf Andersen og tilføjer:

– Min hustru og jeg synes, at det er sjovt, at vi i dag kan tage rundt til loppemarkeder på Frederiksberg og se, at der er masser af Michael Andersen-keramik til gode priser. For keramikken er ved at blive populær igen.

En vellidt direktør

– Min far var meget vellidt som direktør, fordi han altid var i godt humør. Det var han også altid overfor sin familie. Det eneste, det kunne hidse ham op, var når han så sport i fjernsynet, siger Rolf Andersen, der også kan fortælle om en dygtig far:

– Der var indrettet en chaufførstue ovenpå forretningen. Her kunne chaufførerne slå sig ned, få en kop kaffe og en ostemad eller en øl, og så var der en sofa, hvor de kunne ligge og slappe af. Så når turister og skoleklasser kom og spurgte, hvor de skulle hen for at se keramik, så sagde chaufførerne, at Michael Andersen havde den bedste keramik.

Nød sit otium

Sven Michael Andersen blev i 1962 gift med Grete Hellner Andersen, der kom fra Kastrup. De to havde mødt hinanden på Strandhotellet i Sandvig.

De boede i halvandet år på Jernbanevej i Rønne, inden de flyttede til Blommehaven i Rønne. Her kom de til at bo i mere end 50 år.

– Far nød sit otium, sin have, sit sommerhus, sin familie og dyrkede sport. Han spillede badminton, til han var 75. Han var meget musikalsk og dygtig til at spille klaver, hvilket han også gjorde på sin stampub, da han boede i London.

– Mine forældre havde det godt sammen og nød hinandens selskab. Han havde jo aldrig haft sommerferie. Han holdt kun en uges ferie om året i den tid, han havde virksomheden, og så rejste de til Spanien, fortæller Rolf Andersen.

Sven Michael Andersen havde et stort netværk via sin virksomhed og havde også nogle nære venner, som han mødtes med til rafleaftener.

På plejecenter

Grete Hellner Andersen døde i 2021, hvorefter Sven Michael Andersen flyttede ind i en plejebolig på Plejecenter Lunden.

– Min far fandt sig hurtigt til rette. Han skulle have sit fjernsyn, så han kunne se sport, og han kørte rundt på sin elscooter og handlede ind og lavede selv mad, og han fik sig et glas vin. Han havde det faktisk rigtig godt indtil for ganske kort tid siden, og det er kun tre uger siden, at vi var samlet til en hyggelig familieweekend i sommerhuset, hvor han holdt tale for os, som han elskede at gøre.

– Min far ville gerne opleve noget og har haft et fantastisk liv. Han har altid været der for min søster og mig. Jeg overdriver ikke, når jeg siger, at han aldrig har været sur eller gal på os, siger Rolf Andersen.

Sven Michael Andersen efterlader sig to børn – Rolf og Birgit – og fire børnebørn.

Der er bisættelse fra Rønne Kapel lørdag den 7. oktober klokken 12.15.