Dødsfald: Han var manden bag Hotel Bornholm og meget mere

Sidst i maj måned afgik Orla Sørensen ved døden. Han var en driftig mand, der hele livet bevarede tilknytningen til og interessen for Bornholm, uanset om han boede her, i København, i Spanien eller i Sverige.

Orla blev født i Aakirkeby den 1. oktober 1932 og nåede dermed ikke at opleve sin 90 års fødselsdag. Som barn var han ofte syg og svagelig og forsømte derfor sin skolegang. Han havde også svært ved at sidde stille, så drømmen om at blive arkitekt forduftede, da han ikke kunne gennemføre mellemskolen. Forældrenes indbyrdes forhold var dårligt og medvirkende til Orlas problemer. De forblev dog sammen til Orla var blevet konfirmeret, og derefter blev de skilt.

Der var to erindringer fra barndommen, som Orla igen og igen vendte tilbage til. Den ene var fællesskabet i missionshuset hos Evangelisk Luthersk Missionsforening i Aakirkeby, hvor forældrene traf hinanden, og hvor hans mor, Tora, trakterede orglet, mens hans far, Ludvig, trampede i blæsebælgen. Den anden var turene rundt om på Bornholm i faderens bil, en Chevrolet årgang 1924, som også blev brugt til vognmandskørsel.

Efter skolegangen kom Orla i lære hos sin morbror, der var malermester i Rønne, men allerede inden han gik ud af skolen, købte han en sommerhusgrund i Snogebæk for penge, han havde tjent ved at købe og sælge frimærker, og han opførte med hjælp fra sin gode ven, Jens Otto, et sommerhus for penge, han havde lånt i banken på en veksel. Inden den første sæson var afsluttet, kunne han indfri vekslen. De følgende år byggede han endnu to sommerhuse i Snogebæk.

Turen til arbejdet i Rønne foregik på motorcykel, men det varede ikke længe, før den blev skiftet ud med en bil. Denne bil blev indregistreret til udlejning, og det viste sig at være en god forretning i de tider, hvor de færreste havde råd til egen bil. Yderligere to udlejningsbiler blev anskaffet, og efter at han i 1952 havde meldt sig ind i konservativ ungdom og efter få måneder var blevet valgt til amtsformand, fik han udvidet sit netværk. Her mødte han blandt andre bogholderen hos Esso i Rønne, der foreslog Orla at forpagte selskabets nye benzinstation, der skulle etableres i Aakirkeby. Orla slog til og forpagtede senere tillige en benzinstation i Rønne. Dermed var der ikke tid til at være ansat som malersvend, og han kastede sig i stedet for (som selvstændig) over autolakering, som han kunne kombinere med arbejdet på benzinstationerne, biludlejningen og sommerhusene.

Men det blev for meget for helbredet, han afviklede det hele, bortset fra sommerhusene, og i en alder af 27 år forlod han Bornholm i 1959 og fik ansættelse som malersvend i København. Han begyndte som lønmodtager i forskellige firmaer og købte et forfaldent hus, som han satte i stand i fritiden. I 1961 købte han efter sin læges råd en lejlighed i Spanien. Orla led af vinterdepression, og det viste sig at være en god idé med lejligheden i Spanien.

Den følgende halve snes år arbejdede Orla som maler i København og opbyggede et stort netværk. Han startede som selvstændig autolakerer, og købte udlejningsejendomme som han satte i stand i sin fritid og handlede med. Det blev efter hånden ret omfattende, og på et tidspunkt begyndte skattemyndighederne at interessere sig for, om denne aktivitet var erhvervsmæssig og dermed skattepligtig. På et tidspunkt tjente han 350 000 kr. ved et salg. Dem skulle der betales skat af, med mindre de blev brugt til afskrivning.

Det førte til, at Orla kunne realisere en gammel drøm om at vende tilbage til Bornholm og købe et hotel. Han tog herover sammen med sin revisor og så på hoteller, men fandt ikke det han søgte. I stedet for købte han i 1971 en grund på Dueodde – som han kunne afskrive på – med det formål at opføre et hotel på grunden. De følgende år gik med at søge om alle mulige tilladelser og afsøge markedet for gode ideer til et sådant byggeri. Det endte med at blive et byggeri hvor præfabrikerede lejligheder blev sejlet til øen og anbragt på færdige fundamenter. De skulle så bare sluttes til vand, kloak og el og monteres med inventar. Det meste af inventaret havde han købt billigt i København fra en nedlagt restauration. Det var designermøbler af forskellig art, og betingelsen for købet var, at alt skulle være demonteret og fjernet i løbet af få dage op til en weekend. Det fik Orla ordnet, og han lejede en tom staldbygning ved Dueodde til opmagasinering, indtil hotellet var bygget.

Hotellet kom til at hedde Hotel Bornholm, og det blev indviet 24. maj 1974. Det blev i de følgende år udvidet og kom til at indeholde 150 sengepladser, inden- og udendørs swimmingpools med mere og en restaurant. Orla drev selv hotel og restaurant i 25 år sammen med sin kone Merete, som han blev gift med i 1983 efter en halv snes års samliv. Deres bryllup fandt i øvrigt sted på Christiansø samtidig med vennerne Jakob Ludvigsen og Elisabeth Løvegals.

Det blev således Bornholm om sommeren og lejligheden i Spanien om vinteren, og i 1982 blev Orla og Merete enige om at bygge en villa i Almunecar nær Malaga. I 1984 besluttede de at udvandre til Spanien, og derefter gik der kun kort tid, inden Orla igen startede på et nyt projekt med at etablere en avocado-plantage en halv times kørsel fra deres bopæl. Den gav dem mange glæder og mange problemer. Orla var aktiv frimurer og fik startet nye loger op i lokalområdet i Spanien. De var begge aktive i den lokale menighed og gjorde et stort arbejde for at skaffe penge til at få opført en dansk kirke.

På grund af utilfredshed med den bestående foreningsstruktur, der blandt andet havde for lidt fokus på nyhedsformidlingen af interesse for den danske koloni, tog Orla i februar 1987 sammen med andre fra Almunecar, initiativ til at oprette en søsterforening til områdets Dansk-Spanske forening. Formålet var at sætte fokus på de lokale forhold ved blandt andet at organisere radioudsendelser og udgive et foreningsblad. Orla blev valgt til foreningens første formand, en post han bestred i ni år. Både Orla og Merete sluttede som æresmedlemmer af foreningen.

I 1997 valgte Orla og Merete at sælge Hotel Bornholm. Dermed havde de ikke længere et fast tilholdssted her på øen, så de så sig om efter en byggegrund, hvor de kunne opføre et sommerhus. Det blev til en grund i Østre Sømark, hvor de i begyndelsen af 00'erne opførte et sommerhus.

I 2014 havde Orla betydelige helbredsmæssige problemer, og Orla og Merete valgte at flytte til Sverige, hvor de slog sig ned først i Simrishamn og senere i Skillinge og dermed havde de nær til såvel Bornholm som til København, og i 2017 solgte de villaen i Spanien.

Orla var livet igennem en urolig sjæl, der helst skulle have noget fysisk at rive i. Da de flyttede til Skillinge, gik han straks i gang med at renovere huset, og få dage inden sin død, malede han sommerhuset i Sømarken.

Orla og Merete fik ingen børn, men vi er mange, der vil mindes Orla som et venligt, interesseret og imødekommende menneske og som en iværksætter, hvis iderigdom og energi tiden ikke kunne stoppe – men bremse.