Flere end 60.000 gæster? Sådan vil han sikre det

Torben Østergaard Møller

Journalist

Bornholms Museum satser på en tredobling i antallet af publikummer på den nye lokation i Nexø, og for at realisere den ambition skal "museumstærsklen" helst elimineres, oplyser direktøren – som i øvrigt selv har fundet på dét navn til en velkendt problematik.

En helt overordnet ambition for Bornholms Museum er at øge det generelle besøgstal fra 18.000 årligt og til 60.000.

Blandt andet dét fremgår af det 67 sider lange, rigt illustrerede prospekt, som museet har udfærdiget i forbindelse med planerne om at flytte den kulturhistoriske afdeling fra Rønne og til Nexø, hvilket museet er i fuld gang med at realisere, så dørene kan blive slået op for publikum i april 2026.

Som et middel til at kunne løfte antallet af betalende besøgene vil museet blandt andet arbejde på at eliminere det, som direktør Jacob Bjerring-Hansen betegner som "museumstærsklen", hvilket ikke er et officielt begreb, men et han selv har fundet på, og som er betegnelsen for en problematik, der er velkendt i den museale sfære.

Han forklarer således, at det dækker over et af de problemer, som museer verden over kender til, nemlig at få gæsterne ind over tærsklen og gå på opdagelse i udstillingerne.

– Jeg kan konstatere, at vi jo har en masse af dem, som vi kalder ikke-brugere, altså mennesker, som ikke går på museum eller kun sjældent gør det, siger han.

– Og den problematik er jeg meget optaget af. Hvem går på kunstmuseum, hvem går på kulturhistorisk museum, og hvem gør ikke? Igennem de evalueringer, vi har, og de snakke i workshops, vi har haft op til at bygge det nye museum, har jeg klart kunnet mærke, at det, som jeg har valgt at kalde museumstærsklen, eksisterer. Det var faktuelt. Men jeg har så sat mig for, at den skal høvles helt ned, den tærskel.

Lange som bøger

Museumsdirektøren forklarer, at her kommer blandt andet Museum+, som vil blive etableret i det nye museum i Nexø, ind som et af museets svar på den problematik.

– Altså det her rum, som vi får i gadeplan, og som er tæt på folk, hvor de parkerer, hvor de handler, hvor de går forbi – og det er gratis! Man stikker lige næsen ind, man får nogle smagsprøver på udstillingerne, man drikker en kop kaffe, man får måske et foredrag eller et stykke musik, eller hvad vi nu byder på om aftenen, siger Jacob Bjerring-Hansen.

– Og så, når man har gjort det nogle gange, er det forhåbentlig sådan, at man også kunne finde på at købe en billet og for alvor gå på museum. For det er jo også ud over at være meget vigtigt for os rent musealt, dødærgerligt ikke at have de mange mennesker, der går forbi, som kunder, altså nogen, der kan lægge penge i vores kasse. Det er jo også den del af det, vi vil forsøge at løse.

– Den mentale tærskel, jeg taler om her, handler om, at mange har en forestilling om, hvad et museum er, og som måske er blevet dannet, da de gik i skole, eller måske er de blevet slæbt ind på museer af deres forældre, og så har de oplevet lange tekster på de kulturhistoriske museer, lange som bøger, der næsten var klistret op på væggene ved siden af montrer og så videre. Og den virkelighed er ret misvisende, fordi museer i dag er så meget mere end det, siger museumsdirektøren og henviser til eksempelvis Moesgaard Museum ved Aarhus, som Bornholms Museum i øvrigt samarbejder med i udformningen af den kommende afdeling i Nexø.

– På Moesgaard i dag oplever man jo en god blanding af både flotte ting i montrer og fortællingerne om dem, men dertil er der for eksempel også ekspertskærme, hvor man kan trykke sig videre til mere viden, og også større audiovisuelle effekter, som fortæller den del af historien, som ikke findes i montrerne, og som handler om mennesker og ting, som ikke kan repræsenteres.

Vores egen måde

Er der andre steder end Moesgaard, der har inspireret dig?

– Der er masser af nye museer, som arbejder meget mere med blandede medier. Ved Varde for eksempel finder man det fremragende nye museum Flugt om flygtninge og flugt på tværs af verden, og det er et godt eksempel. Det samme gælder Tirpitz-museet, som også ligger på de kanter, eller M/S Museet for Søfart i Helsingør. Der er mange steder, som arbejder med en meget bredere palette. Så vi er inspireret af diverse forskellige steder, men ønsker også at finde vores egen måde at gøre tingene på.

– Det skulle helst ikke være sådan, at det er det samme at gå på museum på Bornholm som alle de andre steder. Det skulle gerne blive en særegen oplevelse, fordi vi har en særegen historie, siger Jacob Bjerring-Hansen.

Og når du vil arbejde på at eliminere denne her museumstærskel, handler det simpelthen om at øge antallet af besøgene?

– Ja, det er klart. Vi har en væsentlig kommerciel interesse i at vi får nogle mennesker indenfor. Men det her med Museum+ for eksempel startede faktisk slet ikke med et kommercielt sigte. Det startede helt oprigtigt med en ægte lyst til at få formidlet den spændende historie, som vi ligger inde med. Og det gælder både, hvad angår det nye museum i Nexø og vores kunstmuseum ved Helligdommen.

En dag i Museum+ ifølge prospektet

Museum+ er det første publikum møder, inden det eventuelt vælger at betale for adgang til selve museet, og i prospektet for det kommende museum i Nexø forklares det, hvordan det er tanken, at en typisk dag kan tage sig ud der:

"Sådan forestiller vi os, at et eksempel på sociale aktiviteter i Museum+ kan komme til at se ud:

Ældrerådets medlemmer mødes i Museum+ til kaffe og formiddagskage, mens vores museumsinspektør fortæller om de historiske dage omkring bombardementerne i 1945 i Nexø og Rønne. Der lyttes interesseret med, og mange kan endda byde ind med egne fortællinger og minder.

Senere kommer børnealliancens fædregruppe på besøg og indtager fordybelseshjørnet med deres børn. Her er fællessang og rytmiske lege, og nogle går på opdagelse på Båden Rita, mens fædrene får snakket sammen om stort og småt.

Skolebørn kommer til museet for at opleve vores tilbud i skoletjenesten. De anbringer skoletasker og overtøj i garderoben og løber på strømpesokker ind på museet. De indtager udstillingerne, hvor sanserne sættes i spil. Her er Bornholms historie fortalt i børnehøjde, og de må være en fysisk del af udstillingen.

De små fødder bevæger sig efterfølgende tilbage til Museum+. De spiser madpakker, leger på Rita, fordøjer indtrykkene og tager tilbage til deres skole. Mættede på oplevelser, men forvisset om, at de skal hjem og overbevise mor og far om at komme igen i weekenden.

Om eftermiddagen tjekker elever fra Campus Bornholm ind. De skal afholde et event, hvor både musik og debat er omdrejningspunkter. De får plads ved langbordene, hvor der også kan gøres plads til de optrædende.

Om aftenen er museet lukket. Men Museum+ åbner op for Ungeporten og en gruppe udsatte unge. De bliver vist rundt i museet "behind the scenes" af en museumsvært, der samtidig introducerer til og afmystificerer det at gå på museum, så de fremover kan se sig selv i museets kontekst og aktiviteter."