Rønne Bibliotek får lørdag 29. november besøg af den dansk-franske Duo Lutèce, som optræder med et program fyldt med fransk romantik og impressionisme. Duoen, bestående af tværfløjtenist Marie-Sophie Perez og akkordeonist Kristian Vidar Skov-Hansen (som er født og opvokset på Bornholm), fortolker værker af blandt andre Ravel, Satie og Debussy.