Diana drømte om en smuk have - nu er hun blomsterbonde i Ibsker

Efter 17 år på Amager længtes Diana Cornelia Kjøller hjem til naturen og familien. Familien forelskede sig i et landsted med en fantastisk skærehave, hvorfra hun nu sælger blomster.

Kan du fortælle lidt om din hverdag?

– Jeg bor på et lille landsted i Ibsker, hvor jeg bruger meget af min tid på min lille bitte blomstermark og min skærehave. Det tager enormt meget tid, når man er blomsterbonde, og man skal vande, fjerne ukrudt, skære og gøre klar til buketter. Det er sådan et mindfulness øjeblik på min dag.

– Så tager jeg på arbejde. Jeg arbejder som børnepsykolog i Rønne, så jeg har legeterapi og forskellige opgaver. Jeg arbejder ikke fuldtid, så jeg har også en dag om ugen, hvor jeg er hjemme hele dagen.

– For mig er det en god blanding af at være meget i hovedet og hjælpe mennesker og så komme hjem og være rigtig meget i kroppen og i mine hænder og lave noget, der er godt for mange andre mennesker, og som bidrager med en æstetik til de mennesker, som køber mine buketter. Jeg synes, det giver mening.

Hvor længe har du boet i Ibsker?

– Vi har boet der i tre år til september. Vi flyttede hertil fra Amager efter 17 år i København, så fik vi sådan lyst til at vende tilbage til naturen på Bornholm og købe et hus og komme tæt på familien. Der var alle mulige gode grunde.

Hvordan kan det være, du begyndte at dyrke blomster?

– Nogle år inden vi flyttede tilbage, havde vi boet i København og lejet nogle virkelig skønne huse med dejlige haver. Jeg var begyndt at gå op i at lave nogle bede med børnene og se, hvad der kunne gro. Så var vi på ferie på Bornholm, hvor vi besøgte sådan en af de her rigtig skønne pluk selv blomstermarker, og så stod jeg der og drømte om, at en dag skulle jeg have så mange blomster. Det gjorde mig så glad, og jeg følte mig omringet af skønhed.

– Så når vi begyndte at kigge efter huse, så kiggede vi efter en god have, og så faldt vi for udsigten over markerne og den flotte skærehave, der allerede var anlagt her. Så begyndte jeg at forspire, prikle og hele det der vinterarbejde for at starte og lære min jord at kende. Vi er jo lidt koldere oppe i Ibsker end på resten af øen. Når man ikke har en gartneruddannelse, så er det bare at prøve det af og se, hvad der virker, og hvad virker ikke.

– I år har jeg været heldig, at jeg har rykket min mark, så jeg fik læ fra vinden, og det var rigtig godt i den seneste uge med stormen, kan man sige, at meget af min have fik læ.

Hvor kommer den interesse fra?

– Jeg har altid været glad for at fylde en frugtskål og sætte blomster i en vase, helt fra jeg fik min egen lejlighed, så det har altid været en del af mig og noget, der har givet mig energi.

– Men jeg kan huske, at da jeg var lille, havde min farmor sådan en dejlig have, som min farfar passede. Hver gang, jeg var der, sagde hun, at jeg lige kunne gå en tur rundt i haven og plukke en buket til min mor, og så fik man lov til at give noget smukt fra naturen, som man selv havde været med til at skabe. Jeg tror måske, den startede der.

Hvordan er det at bruge lørdagen på Svaneke Torv?

– Min højsæson er jo først nu i august og september. Men det startede egentlig bare med, at jeg tænkte, at jeg havde brug for et sted at møde folk, så de opdager, at jeg har nogle blomster, de kan få glæde af. Så jeg ringede og spurgte, om jeg kunne være med, og det måtte jeg.

– Jeg var der en dag i september sidste år, og der var bare så mange forskellige spændende mennesker, for man må jo kun stå der med ting, man selv har lavet, og så står folk og producerer imens. Jeg kommer til at være der august og september, og så måske også i december, hvis der er noget der.

Hvorfor egentlig ikke åbne en blomsterbutik?

– Jeg tænker, at folk i blomsterbutikker har nogle helt andre kompetencer, som hører med til det fag. For mig handler det mere om at tage del i årets cyklus ved at dyrke haven og blomsterne, være tæt på sæsonerne og det de kan. Der er noget rart ved at være blomsterbonde på den måde.

– Og så håber jeg, at jeg med min lille interesse kan give en bevidsthed omkring at købe lokalt og hjemmedyrket, når det er i sæson. Mine blomster har jeg jo vandet og nusset og passet, siden de var babyer. Det lokalproducerede er noget af det, mit hjerte banker for - at mindske vejen fra frø til blomst. Den er jo ikke så lang, når det bare er her på marken på Bornholm, men nogle blomster bliver jo dyrket i Afrika og sendt videre til Holland, hvorfra de bliver distribueret til hele verden.

Kan folk godt finde dig ude på marken i Ibsker?

– Det tror jeg ikke, de kan endnu, men jeg håber, at de kommer til det. Jeg er stadig bare sådan lidt på vej, og det er primært fra mund til mund. Men jeg håber da, at folk kommer til at kende mig. Især de folk, der godt kan lide vilde blomster, at handle lokalt og at plukke blomster i grøftekanten og som synes, at buketter kan være alt muligt.

Hvorfor fandt du på at lave de her festival-blomsterkranse?

– Jeg har set, at mange på de store festivaler tager blomsterkranse på, og jeg synes, det er en virkelig fed måde at klæde sig på til festival. At være ude med en øl i hånden og blomster i håret - jeg synes, det kan noget sammen. Men jeg skal lige finde ud af, hvordan man får fat i de folk, der synes, det er fedt.

– Så tog jeg selv en krans på, da jeg tog på festival, og havde det fantastisk med det.

Diana Cornelia Kjøller

42 år og bor i Ibsker med sin mand og deres to børn, masser af katte og en hund

Opvokset i Rønne, uddannet psykolog og arbejder som børnepsykolog i kommunen