Det var sjovt at være lærer under Erling

Tidligere medarbejdere på Rønne Privatskole i over 30 år skriver mindeord om Erling Risager.

Der kan siges mange gode ord om Erling Risager som sanger, som skuespiller, som kunstner, som ven, som en dejlig familiefar. Her handler det om skolelederen Erling Risager.

Da lederstillingen på Rønne Privatskole i 1970 blev besat af Erling Risager, var det indledningen til en frugtbar periode i skolens historie. Erling var optaget af kultur. Dette udmøntede sig i, at de musiske fag som musik, billedkunst og drama fik god plads på skemaet. Og i hele hverdagen på skolen.

Erling var demokratisk indstillet. Lærerrådet var i princippet højeste myndighed, og i skemalægningen var det naturligt, at alle kolleger blev hørt og kunne fremsætte ønsker. At Erling samtidig besad empati og varme og en god del humor bevirkede, at livet på skolen føltes godt og trygt, og at udskiftningen af lærere og andre grupper var minimal.

Det var sjovt at være lærer under Erling. Der var plads til store armbevægelser. Der blev lavet emneuger, hvor skolen var en selvstændig stat med egen møntfod, fabrikker, butikker, restauranter, politi, TV og radio, bank, politi og Erling som præsident.

Der var teaterforestillinger, revyer og koncerter med optræden af både elever og lærere. Der var pædagogiske weekender, hvor de nye pædagogiske ideer blev afprøvet. Der var lejrskole til Paris for 10. klasse. Og det faglige niveau var højt.

Og så var der et akvarium med fisk foran Erlings kontor, hvorhen elever, der havde været ud til bens, blev sendt til en tænkestund og et par alvorlige ord fra skolelederen. At komme over til fiskene var en yndet straf - også for eleven; set i bakspejlet i hvert fald.

Vi tænker tilbage på vores tid med Erling som leder med glæde og også vemod over, at en stor pædagogisk personlighed nu ikke er her mere.