– Nej, det har vi ikke, men det er klart, at vi kæmper lidt med at finde den rigtige fordeling, for vi rejser meget frem og tilbage. Jeg er typisk ovre tre-fire om dage om ugen, men det svinger meget. I sidste uge var jeg afsted hele ugen, og andre uger kan jeg være hele ugen på Bornholm.
Hvordan blev du involveret i Dansk Skoleskak?
– Det er en vej, jeg selv har skabt. Jeg faldt i skoleskak-gryden som barn, lidt som Obelix, der skvattede i gryden, så jeg har selv gået til skoleskak som barn. Jeg voksede op i Sønderjylland med en scleroseramt mor og en alkoholisk far, og de der skolehjemsamtaler, man havde, husker jeg egentlig som skældudsamtaler. Men så kom der nogen med et skakbræt udefra – altså efter skoletid – og det var lidt den time om ugen, hvor jeg følte, jeg havde de samme forudsætninger som andre børn.
– Dengang var det jo desværre ikke en del af skolen, men noget man gik til efter skole, som det også har været på Bornholm i mange år. Så det indgik jo ikke i de her skolehjemsamtaler, at jeg i sjette klasse stod for, at vi var 20 børn, der kom med til stævner i weekenden og sådan. Det var der ikke nogen, der så, så de gode fortællinger, der var i skoleskak, kom ikke ind i skolen.
– Det er det, vi har lavet om på nu, og jeg blev den første ansatte for 17 år siden. Jeg har også selv været frivillig formand og været med til at rejse pengene til det, og så var der et ansættelsesudvalg, som synes jeg skulle have chancen som generalsekretær.