– Jeg går på ferie nu, og den 1. juli, hvor jeg fylder 64, går jeg på efterløn. Så skal jeg hygge mig med min mand. Vi bor i Sandkås, Vi skal ud på cykelture, og vi skal ud at rejse. Til august skal vi på krydstogt i Norge, fortæller hun.
Gurli Nørgaard-Olsen havde allerede som helt ung fået interessen for at arbejde i butik. Hun begyndte at arbejde i Olsker Brugs efter skoletid, og da handelsskolen var overstået, startede hun som elev i brugsen i Allinge på sin 18 års fødselsdag i 1977.
– Dengang var det kun en lille brugs, og derhenne gik der en trappe op til uddelerens privatbolig, peger hun.