– Jeg har tidligere levet i overhalingsbanen. Efter jeg mødte Sanne, smed jeg 40 kilo. Det har på det nærmeste været livreddende. Jeg begyndte at tænke mere over, hvad jeg spiste og drak, fik nogle andre værdier, ro og stabilitet. Sanne tager et kæmpe ansvar i forhold til min datter Solveig, og vi kører et fantastisk parløb om virksomheden.
Hvordan vil du beskrive jeres virksomhed?
– Vi har en restaurant, hvor vi meget klassisk holder fødselsdage, sølvbryllupper, julefrokoster, men også konferencer og møder, hvor vi har en god beliggenhed.
– Vi har vores café, som er hårdt ramt på passagertallet i lufthavnen. Den skal være der, men den er svær at holde liv i, når der bliver skruet ned for flyafgangene.
– Og så har vi vores mad ud af huset, som er en stor del af forretningen. Vi er så heldige, at vi laver mad til store arrangementer som partyshowet i Østermariehallen og BRK’s julefrokost.